Institutleder: Målet med at studere er ikke lykke

Af Claus Holm
Institutleder, DPU, Aarhus Universitet

Presser universiteterne de studerende for hårdt med præstationskrav, der skaber stressede, ængstelige og ulykkelige studerende?

Det indtryk fik man, da Søren Pind (V) gjorde en slags lykkeregnskab ved sin afgang som uddannelses- og forskningsminister. Pind markerede, at danske unge er de mindst lykkelige af alle aldersgrupper og bad sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om at undersøge, hvor ondt i livet de unge har.

Fokus er at blive klogere og dygtigere
Men stop lige op. Langt de fleste unge studerende får ikke specielt ondt i livet af at studere. Heller ikke, selv om det kræver disciplin og kan være både ensomt og angstprovokerende. Yderligere så er målet med at studere ikke at være lykkelig (men selvfølgelig heller ikke det modsatte). Formålet med at studere er at blive klogere og dygtigere. Fokuserer man på det, så finder man lykken undervejs.

Det er ikke bare min påstand – det er en tanke med over 200 år på bagen. Den liberale tænker John Stuart Mill (1806-1873) gennemlevede – meget apropos tidens fokus på perfektionisme og mening-for-mig-kultur – et nervøst sammenbrud, da han var i starten af 20'erne. Det fik ham til at stille spørgsmål ved lykke som det direkte livsmål.

Lykke som et biprodukt
Han er også i dag værd at læse. En af hans pointer er, at intellektuelle anstrengelser vejer tungere end personlig tilfredsstillelse i livets store lykkeregnskab.

En gang imellem er der kun tid til bøgerne. Så må job, fitness og kæreste vente.

Claus Holm
Institutleder, DPU, Aarhus Universitet

Mills opfattelse var, at lykke opstår som et biprodukt af at være dybt opslugt af meningsfulde aktiviteter – af systematisk at opbygge viden og livslange erfaringer. Så selv om lykken ikke er målet i sig selv, så er den en sandsynlig effekt af eksempelvis at dygtiggøre sig på universitetet.

Det kan i dag oversættes til, at vi ikke skal spekulere os gråhårede over de unges mere eller mindre lykkelige studieliv.

Universitetet skal derimod insistere på at se sig selv som et livsopslugende fagligt frirum for selvstændige og ansvarlige studerende, der måske nok vil være ængstelige for, om de kan klare opgaven, men også vil vokse med den.

Studerende trives med faglige udfordringer
Vi skal tro på, at de unge magter at forvalte studiefriheden med alle dens faldgruber. Og vi skal tro så meget på det, at vi tør kræve det.

Vi ved allerede, at personlig identifikation med studiets faglige indhold er mere afgørende for, om en studerende falder fra, end om studiet er hårdt. De fleste studerende trives faktisk med de intellektuelle og faglige udfordringer, hvis de kan se en lige linje fra studiet til dem selv. Det gør ensomhed og ængstelse til en slags accepteret "normalubehag" ved at studere. Det er ikke sygelige fænomener, som en sundhedsminister skal tage sig af.

Jeg ved godt, at presset på unge er højt. Spørgsmålet er, om man kan lette presset, hvis det i højere grad bliver legitimt at fokusere og vælge fra.

Udvalget for Kvalitet og Relevans anbefalede i 2015 en studieindsats på 43 timer om ugen. Det overgik langt de studerendes faktiske indsats på en lang række uddannelser.

Selvom 43 timer ikke burde være et problem i sig selv, så er det i virkelighedens verden en udfordring at leve op til alle forventningerne; at komme igennem på normeret tid – med høje karakterer – at passe studiejobbet, fredagsbaren og kæresten og måske dyrke sport oveni.

Vi skal tale om livet som andet end lykke
Vi ved fra en undersøgelse på Aarhus Universitet fra 2016, at cirka hver femte bachelorstuderende tvivler på, om han eller hun er dygtig nok til at gennemføre studiet. Hastighedskrav og høje karakterforventninger konflikter med fordybelse, højt læringsudbytte og "det gode studieliv".

Så tvivl og perfektionspres eksisterer.

Jeg tror, at en del af løsningen – ud over at (gen)skabe en fordybelseskultur – er at tale om livet som andet og mere end lykken ved perfektion på alle arenaer. Mindre kan gøre det. En gang imellem er der kun tid til bøgerne. Så må job, fitness og kæreste vente.

Livsduelighed handler om at klare livet – også studielivet – godt nok. Livet er ikke lidelsesfrit, ej heller én lang lykkerus. Men øjeblikke af stor lykke opstår i et liv – også på studiet – der er godt nok, som det er. Lev det.