Jens Kehlet Nørskov
Thomas Damkjær PetersenDTU-forsker får hædersflise af Ingeniørforeningen
Professor og forsker ved DTU Jens Kehlet Nørskov er som den tredje person nogensinde blevet hædret med en flise foran Ingeniørforeningen IDA's hovedkontor i København.
Det skriver IDA.
Jens Kehlet Nørskov er en af verdens førende forskere inden for katalyse.
Han arbejder blandt andet med, hvordan katalytiske materialer kan bidrage til at løse udfordringen med at lagre og transportere energi fra vedvarende energikilder.
Jens Kehlet Nørskov håber på at udvikle en helt ny energiteknologi, hvor sol-, vindenergi, vand og CO2 ved hjælp af katalysatorer kan omdannes til brændsler og kemiske stoffer i et kredsløb, hvor der ikke udledes mere CO2, end der anvendes.
IDA's formand, Thomas Damkjær Petersen, udtaler om Jens Kehlet Nørskov:
”Det er altid fascinerende, når videnskabsfolk som Jens Kehlet Nørskov stiller sig selv krævende opgaver. Vi har brug for nutidige rollemodeller, som kan inspirere unge til at give sig i kast med teknik og naturvidenskab. Og ikke mindst har vi et stort og stigende behov for at finde naturvidenskabelige svar, når det gælder udfordringerne på energi- og klimaområdet.”
De to andre, der tidligere er blevet hædret med en navngiven flise foran IDA's hovedsæde, er ingeniøren Haldor Topsøe og astronauten Andreas Mogensen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger























