EVA: Ny reform giver ikke nødvendigvis flere lærer- og sygeplejestuderende, hvis ikke arbejdsvilkårene forbedres

Hvis det lykkes at lave et kvalitetsløft, og hvis fortællingen om uddannelser med højere kvalitet bider sig fast hos unge, kan det få flere til at søge dem. Det gælder især elever med de højeste karakterer fra gymnasiet, som er mest tilbøjelige til på forhånd at fravælge professionsuddannelserne på grund af en frygt for et lavt fagligt niveau på uddannelsen.

Ressourcer, brobygning og udviklingsmuligheder

På baggrund af den viden, vi har, er der især tre elementer i regeringens udspil, som vi vurderer kan styrke kvaliteten af professionsuddannelserne og medvirke til, at flere vil søge dem.

Det skal være flere ressourcer. Med penge til mindre hold, flere undervisningstimer samt mere feedback og vejledning kan kvaliteten af undervisningen løftes mærkbart. Det kan give de studerende bedre muligheder for faglig fordybelse og skabe bedre læringsmiljøer.

Der er brug for bedre brobygning. Regeringen vil styrke forbindelsen mellem ungdomsuddannelser og professionsuddannelser. Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af projektet ”Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser” mellem Københavns Professionshøjskole og lokale gymnasier viser, at det kan lykkes at skabe undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne, som betyder, at flere unge får et klarere billede af, hvad professionsuddannelserne tilbyder, og hvilke karrieremuligheder de åbner op for.

55 procent af dem, der overvejede sygeplejerskeuddannelsen, angav lønnen som en afgørende grund til at fravælge den.

Bella Markmann og Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Chefskonsulent og områdechef hos EVA

Der skal være flere udviklingsmuligheder. En ny mulighed for at tage en SU-berettiget professionsmaster i direkte forlængelse af professionsbacheloren, talentforløb for fagligt stærke studerende samt gratis efteruddannelse i et livslangt perspektiv kan især tiltrække ambitiøse unge med stærke faglige forudsætninger. Det adresserer nemlig en vigtig bekymring blandt de fagligt stærkeste unge: frygten for at ”sidde fast” i en profession uden udviklings- og karrieremuligheder.

Med disse elementer i reformen har uddannelsesinstitutionerne mulighed for at gøre deres uddannelser mere attraktive og få flere til at vælge en professionsuddannelse. Men spørgsmålet er, om alt vil lykkes i praksis – og om det er nok.

Negative forestillinger er en udfordring

En undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut fra 2023 viser, at en stor del af de unge, der overvejer professionsuddannelserne, ender med at fravælge dem – ikke på grund af uddannelserne, men på grund af bekymringer for det arbejdsliv, de peger hen imod.

For sygeplejerskeuddannelsen angav hele 73 procent af dem, der overvejede uddannelsen, at bekymringer for arbejdsvilkårene var afgørende for deres fravalg. For pædagoguddannelsen gjaldt det 53 procent, for læreruddannelsen 43 procent, og for socialrådgiveruddannelsen 31 procent.

Til sammenligning var der 22 procent af dem, der overvejede at søge ind på pædagoguddannelsen, og 18 procent af dem, som overvejede læreruddannelsen, der angav tvivl om, hvorvidt det faglige niveau var for lavt som afgørende for deres fravalg.

Bekymringerne om arbejdsvilkår handler blandt andet om høje krav og lav autonomi, et stressende arbejdsmiljø og begrænset mulighed for at balancere arbejdsliv og privatliv. Lønnen er en anden vigtig faktor.

55 procent af dem, der overvejede sygeplejerskeuddannelsen, angav lønnen som en afgørende grund til at fravælge den. Det samme gjaldt for 52 procent af dem, der overvejede pædagoguddannelsen, og 36 procent af dem, der overvejede læreruddannelsen.

Løn og arbejdsvilkår er ikke forhold, som man direkte kan påvirke på uddannelsesinstitutionerne, men vores undersøgelse tyder på, at det er så vigtig en faktor i unges valg af videregående uddannelse, at man ikke kan se bort fra det, når man skal vurdere, om uddannelsesreformen kan vende billedet med et stigende fravalg af professionsuddannelserne.

Regeringen har allerede taget et skridt mod at adressere lønproblematikken med et ekstraordinært lønløft til sygeplejersker og pædagoger. De negative forestillinger om arbejdsvilkår og løn i daginstitutioner og på skoler og sygehuse bygger på mange forhold.

Forbedringer i arbejdsvilkår og løn kan være lang tid om at slå igennem i de unges bevidsthed. Om de får den ønskede effekt, mangler vi derfor fortsat at se resultaterne af.

Bella Markmann og Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Chefskonsulent og områdechef hos EVA

Det gælder blandt andet fortællinger i medierne, erfaringer fra venner og familie og for mange unge også egne oplevelser i sabbatårsjob som for eksempel lærervikar eller pædagogmedhjælper. Det betyder, at forbedringer i arbejdsvilkår og løn kan være lang tid om at slå igennem i de unges bevidsthed. Om det får den ønskede effekt, mangler vi derfor fortsat at se resultaterne af.

Der skal være flere bolde i luften

Alt i alt er det altså svært at sige entydigt, om reformen af uddannelserne til blandt andet pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver vil få flere unge til at vælge dem. Det er utvivlsomt godt med en bedre kvalitet på uddannelserne, men unges uddannelsesvalg er komplekse, og der er ikke én enkeltstående faktor, der i sig selv kan løse udfordringerne med den vigende søgning.

Der er derfor brug for, at man politisk og på uddannelserne gør flere ting samtidigt. Der er behov for, at man stimulerer elevernes interesse og forståelse for professionerne gennem mere praksisnær undervisning allerede i folkeskolen, og når de går på deres ungdomsuddannelse, at man sørger for en høj kvalitet af uddannelserne, og at man adresserer de unges bekymringer for dårlige løn- og arbejdsvilkår i professionen.

Udspillet til reformen af professionsuddannelserne bidrager med svar på noget af det, men det kræver en indsats på flere fronter, hvis flere skal ende med at søge uddannelserne til de store professioner, som danner grundlaget for centrale dele af vores velfærdssamfund.