EVA: Feedback styrker både læring og trivsel mere end karakterer

Feedback som vej til læring

Erfaringerne med feedback på erhvervsuddannelserne kan være med til at pege på en ny vej frem. EVAs undersøgelse af feedback på erhvervsuddannelserne viser, at eleverne oplever mundtlig, løbende feedback som den mest virkningsfulde feedbackform.

Den giver læreren mulighed for at spørge ind, forstå elevens valg, udfordre refleksionen og vurdere elevens kunnen, mens arbejdet foregår. Det styrker både motivation, faglig selvtillid og knytter sig til elevens faktiske handlinger og beslutninger.

Vi bør spørge – ikke kun hvordan vi giver karakterer – men hvornår vi overhovedet skal give dem.

Christina Barfoed-Høj og Camilla Thorgaard
Hhv. direktør og områdechef, EVA

På eud fortæller eleverne, at netop den løbende, praksisnære feedback gør den største forskel for deres læring: Når læreren stopper op i køkkenet, i værkstedet eller i klinikken og viser, spørger, korrigerer og forklarer, får eleven mulighed for at forbedre sig i realtid. Det er dér den primære læring sker – ikke i karakteren til sidst.

Denne tilgang bliver lige så nødvendig i gymnasiet, grundskolen og på de videregående uddannelser, hvis øget læring gennem praksisfaglighed og øvelse skal blive reel og ikke bare et håb.

Vi ved også, at feedback kan styrke både læring og trivsel mere end karakterer. Det så vi i et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g blev fritaget for karakterer og fik formativ feedback i stedet. EVAs evaluering viser, at disse elever havde større sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet og påbegynde en uddannelse.

Det er markante effekter – og et tydeligt signal om, at karakterer særligt i opstarts- og overgangsfaser kan komme til at fylde for meget i elevernes selvforståelse og deltagelse.

Tid til at løfte blikket

Den nye karakterskala kan rette op på nogle af skavankerne ved den gamle. Men den ændrer ikke ved det grundlæggende: Karakterer er kun ét blandt flere evalueringsredskaber, og de er ikke de bedst egnede i alle situationer.

Derfor er det vigtigt, at diskussionen om skalaens udformning ikke overskygger den langt vigtigere diskussion om, hvordan vi udvider vores samlede evalueringsrepertoire.

Det kræver for eksempel at vi arbejder i retning mod tydelige faglige standarder, som løbende kan kommunikeres til eleverne og de studerende, en praksisnær og procesorienteret feedback, styrker den mundtlige dialog og faglige refleksion og systematisk får blik for at tale om processer, der leder frem til en stærk faglig forståelse.

Derfor bør vi spørge – ikke kun hvordan vi giver karakterer – men hvornår vi overhovedet skal give dem, og hvornår vi skal gøre noget andet, når vi skal fremme fagligheden.