Peter Thostrup
Jan EgebjergFond donerer 54 millioner til 'midtvejs' hjerneforskning
Lundbeckfonden bevilliger hvert år penge til Ascending Investigators-programmet som giver penge til forskningsprojekter inden for neurovidenskab. Helt specielt bliver det givet til etablerede forskere midt i deres forskningskarriere for at modarbejde en uheldig tendens i forskningsmiljøet.
Tendensen viser, at det er garvede prisbelønnede forskere og nye forskere, som oftest får bevilliget penge til nye forskningsprojekter. Det forsøger Lundbeck-fondens program at gøre op med.
Bevillingerne løber op i 53,8 millioner kroner og fordeles mellem 11 forskellige forskere.
”Med Ascending Investigators-programmet forsøger vi at modvirke den uhensigtsmæssige tendens ved at støtte en række dygtige forskere inden for neurovidenskaben, så de kan sætte yderligere skub i karrieren og starte nye projekter rundt om på danske universiteter og hospitaler,” siger Peter Thostrup, som er programdirektør i fonden, ifølge en pressemeddelelse.
Hver forsker modtager fem millioner kroner over de næste fire år. De er blevet vurderet til at kunne yde væsentlige bidrag inden for forskningen relateret til hjernen, nervesystemet og potentielt i behandlingen af hjernesygdomme af et panel af ledende udenlandske forskere.
Det oplyses ikke, hvem der har modtaget bevilligen, men af de 11 modtagere er der seks kvinder og fem mænd.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV

























