Fond giver 600 millioner til lovende forskere

Med et nyt forskningsprogram vil Novo Nordisk Fonden over de næste fem år støtte grundforskning inden for det biomedicinske og biovidenskabelige forskningsfelt med 600 millioner kroner.

“Vi vil støtte udviklingen af danske forskere gennem længerevarende bevillinger til forskere på alle karrierestadier. Særligt de risikovillige,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden.

Mellemgruppen er blevet glemt
Det nye Research Leader Program erstatter det eksisterende program Hallas-Møller Fellowship, der gennem fem år samlet har uddelt 110 millioner kroner. Til sammenligning får det nye program tilført 600 millioner kroner til uddeling de næste fem år med et særligt fokus på mellemgruppen af eksempelvis lektorer, der hidtil har haft svært ved at skaffe forskningsmidler.

“Der har været mange programmer for yngre talenter og dygtige topforskere, men den store mellemgruppe har i en årrække været glemt. Og har du ingen mellemgruppe, så skaber du heller ikke topforskere. Vi skal derfor gøre det muligt for de visionære lektorer at udvikle sig, så de senere kan erstatte topforskerne, når de går på pension,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Hos Danmarks Frie Forskningsfond vækker nyheden om flere midler stor begejstring.

"Der er i høj grad brug for bevillinger på alle niveauer, og måske særligt til unge talenter og forskere, der er på vej i karrieren. Her er der en stor mellemgruppe i dansk forskning, som længe har skullet kigge langt efter midler. Så det er rigtig godt for den biomedicinske forskning,“ siger Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.

Fondens nye program består af tre forskellige typer af bevillinger målrettet forskningsledere på forskellige karrieretrin:

• Hallas-Møller Emerging Investigator: Bevillingerne er målrettet unge lovende forskningsledere til etablering af egen forskningsgruppe og profil.
• Hallas-Møller Ascending Investigator: Bevillingerne er målrettet yngre til midaldrende excellente lektorer til at konsolidere deres forskningsgruppe og profil.
• Distinguished Investigator: Bevillingerne er målrettet professorer på højeste internationale niveau.

Arbejdsro og større risici
Der vil årligt blive uddelt op til 12 femårige bevillinger på hver op til 10 millioner kroner, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der har ansvaret for den del af fondens forskningsbevillinger, der uddeles i åben konkurrence.

“Hvis du som forsker lever af etårige bevillinger, så er du nødt til at fokusere på de sikre projekter. Du er nødt til at have resultater, når du skal søge om næste bevilling, få måneder efter du er gået i gang,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou og uddyber:

“Vi vil jo godt have, at forskerne tager større risici i deres arbejde. Ved at støtte gennem fem år håber vi på, at de også vil være parat til at tage fat på mere usikre projekter, der giver den banebrydende forskning. Ved at give forskerne arbejdsro får vi samlet set bedre og mere nyskabende forskning.”

Mangel på midler
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udgav sidst år en rapport om dansk forskning, hvor de netop pegede på, at mellemgruppen af forskere mangler midler.

“Der mangler midler til at ansætte dygtige forskere i midten af systemet, så de kan få råderum til forskning og indgå i fødekæden. Hvis fødekæden ikke fungerer, er der risiko for ikke at kunne rekruttere og udvikle næste generation af excellente forskere,” lyder det i rapporten.

Om Novo Nordisk Fondens fokus på mellemgruppen er affødt af regeringens besparelser på forskningsområdet, vil Niels-Henrik von Holstein-Rathlou ikke svare på. Men han medgiver, at der mangler penge til forskning, og det agter man at lave om på.

“Der er ingen tvivl om, at vi ser et stort behov for finansiering i den danske forskningsverden. Og det er selvfølgelig også derfor, vi giver de her penge. Vi kan se, at vi har rigtig meget talent og rigtig mange gode forskere. Der er en reel mangel på midler, og det håber vi at kunne afhjælpe,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Det nye forskningsprogram åbner op for ansøgninger 10. oktober, og chefen for forskningsbevillingerne lægger ikke skjul på, hvad han tillægger særlig værdi i ansøgningerne.

“Vi går efter det visionære. Det er i første omgang visionen og dens originalitet, vi er på jagt efter. Forskerne skal turde tage fat i noget, der er vanskeligt og usikkert og gerne udvikle nye metoder. Det er her, vi får den nye indsigt,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.