Bo Rygaard
Marianne Philip
Morten BødskovFonds-komité får ny formand efter 11 år

Formanden for Netcompany, Bo Rygaard, skal nu også være formand for Komitéen for god Fondsledelse.
Det skriver Komitéen selv på deres hjemmeside.
Samtidig bliver det et farvel til den afgående formand, Marianne Philip, der har haft posten de seneste 11 år:
“Jeg vil gerne takke den afgående formand for det engagerede og kompetente arbejde, der er blevet lagt i komitéen gennem årene,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) der selv har udpeget den nye formand for udvalget.
Og det er med rosende ord at den afgående formand giver posten videre til Bo Rygaard:
“Jeg er meget glad for, at Bo Rygaard har sagt ja til at overtage formandsposten, så jeg er sikker på, at komitéens arbejde er i kompetente hænder,” siger Marianne Philip, der har været formand siden komiteen blev nedsat i 2014.
Bo Rygaard er med i bestyrelsen for en række store firmaer og fonde, som Dreyers Fond, Netcompany Group, KFI Erhvervsdrivende, og kan nu også skrive Komitéen for god Fondsledelse på CV'et.
Dreyers Fond meddelte i maj 2025 at Bo Rygaard ikke længere skal være administrerende direktør i fonden, men stadig indgå i bestyrelsen.
Omtalte personer

Bo Rygaard
Formand for Netcompany, KFI Erhvervsdrivende fond, KV fonden, Richter fonden, Optigroup International, Sovino Brands og Komitéen for god Fondsledelse, bestyrelsesmedlem, Dreyers Fond

Marianne Philip
Advokat, senior advisor, Kromann Reumert, formand, BioInnovation Institute Foundation, Copenhagen Capacity, Nordea Funds OY, Nordea Invest og Toms Gruppens Fond, adj. professor CBS

Morten Bødskov
Erhvervsminister, MF (S)
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger























