Sofie Villadsen har modtaget Danske Professionshøjskolers ærespris. Overrækkelsen skyldes hendes arbejde for studerendes praktik, trivsel og et godt studiemiljø i Studenterforum UC.
Det skriver Danske Professionshøjskoler på deres hjemmeside.
"Sofie skal have dette års ærespris, fordi hun har været helt afgørende for, at der nu er stor respekt om professionsuddannelsernes studerende i omverdenen. I dag er det helt naturligt, at når et uddannelsespolitisk emne skal drøftes på Christiansborg, i kommunerne og i dansk uddannelsespolitik generelt, så inviteres de studerende på professionshøjskolerne med," udtaler Danske Professionshøjskolers formand Stefan Hermann.
Sofie Villadsen har været forkvinde for Studenterforum UC siden 2019. Hun har tidligere været formand for Lærerstuderendes Råd Aarhus (LSR) og medlem af bestyrelsen i VIA.
I år er tredje gang, at Danske Professionshøjskoler uddeler prisen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
























