Forskere: Skriv genforskning ind i psykiatriplanen

Hvis vi vil, kan vi også blive klogere på de psykiatriske lidelser, ligesom vi er blevet det på de fysiske sygdomme. Men det forudsætter, at vi investerer, forsker og udvikler på et helt andet niveau i psykiatrien end det, der hidtil har været prioriteret.

Når vi i dag eksempelvis ved, at brystkræft er mange forskellige sygdomme, så skyldes det, at vi har nærstuderet den genetiske variation i tusinder af kræftknuder. Og fordi det er forskellige sygdomme, så skal de også behandles forskelligt, det kaldes personlig medicin eller præcisionsmedicin.

I løbet af de kommende år skal der udføres analyser af den genetiske sammensætning af 60.000 mennesker for at give dem mulighed for at få personlig og mere præcis behandling og dermed styrke muligheden for bedre effekt med færre bivirkninger. Det er en del af den nationale strategi for personlig medicin i Danmark.

I regi af Nationalt Genom Center (NGC) er der derfor prioriteret og udvalgt 18 sygdomsområder, hvor patienterne de kommende år kan få afdækket, hvorvidt den genetiske sammensætning kan bidrage til at pege på behandlinger, der potentielt vil kunne hjælpe patienten. De udvalgte sygdomsområder er der gennem mange år allerede forsket så massivt i, så man ikke blot kender flere af de medvirkende årsager til sygdommene, men der er også udviklet behandlinger.

Pilskæv fordeling mellem psykiatri og somatik

Af de 18 udvalgte sygdomsområder, er der kun ét af områderne, der primært beskæftiger sig med psykiatriske lidelser.

Det område hedder noget så overordnet som ”psykiatri børn og unge”, hvorimod de andre sygdomsgrupper er mere specifikke lidelser som primær immundefekt, arvelige hjertesygdomme, arvelige blødersygdomme, med videre.

Det er kun et spørgsmål om størrelsen af investeringen, der afgør, hvor hurtigt vi finder mekanismerne bag og sygdommenes akilleshæl

Ole Halfdan Larsen, Anders Børglum og Jan Mainz
Hhv. molekylærmedicinsk cheflæge, AUH, professor og centerleder, AU og professor, AUH og psykiatridirektør, Psykiatrien i Region Nordjylland

Psykiatrien står for en fjerdedel af den samlede sygdomsbyrde, så antallet af udvalgte grupper er i og for sig ikke afgørende, hvis 15.000 af de 60.000 borgere, der de kommende år får analyseret sin genetiske sammensætning, har psykiatriske problemstillinger.

For så ville analysefordelingen mellem psykiatri og somatik afspejle den relative fordeling af de respektive sygdomsbyrder. Men med de sygdomsområder, der er prioriteret, vil langt hovedparten af de komplette genetiske analyser, der vil blive foretaget, have fokus på somatiske problemstillinger.

Formålet med de 60.000 komplette genetiske analyser er at give bedre behandlinger (også kaldet præcisionsmedicin).

Grunden til, at vi har præcisionsmedicin til borgere med somatiske sygdomme er, at vi tidligere har nærstuderet tusindvis af menneskers genetiske variationer, primært mennesker med fysiske sygdomme.

Derfor er vi blevet klogere på de fysiske sygdomme. Og det er en del af forudsætningen for at udvikle præcisionsbehandling. Det er en vigtig baggrund for, at vi i dag har mange meget alvorlige fysiske sygdomme, som kan afhjælpes meget målrettet med meget få bivirkninger.

Med indsatsen under strategien for personlig medicin og NGC finder vi så de borgere, der kan behandles effektivt. Og samtidig akkumulerer vi ny data – så vi kan fortsætte med at blive klogere, mens vi behandler – de fysiske sygdomme. Altså er dette en spiral, der vil blive ved med at udvikle relativt mere viden om fysiske sygdomme.

Vi mangler viden om psykiatriske lidelser

Fordi vi ikke har ret mange målrettede præcisionsbehandlinger indenfor psykiatrien, kan vi ikke tilbyde genetiske analyser indenfor NGC-og personlig-medicin-rammen til borgere med psykiske lidelser.

Fordi det ikke umiddelbart vil give den enkelte borger med en psykiatrisk problemstilling mulighed for bedre behandling. Det vil ”blot” være dataindsamling, så vi på sigt kan få så stor volumen, at potentialerne i analysematerialet kan gøre os klogere på de psykiatriske lidelser.

Netop derfor er der behov for at tilbyde komplette genetiske analyser til mange flere borgere med psykiatriske lidelser. Det understreges af, at flere og flere studier peger på, at mekanismerne bag psykiatriske lidelser kan findes i patofysiologi, genetik og biokemi.

Vores tilgang er, at fænotyper ofte har sin baggrund i biokemiske ændringer og ubalancer. Mange kan man måle med gen, proteom eller metabolom-metoder.

Vi skal forske i psykiske lidelser på en måde, som matcher den nuværende indsats for personlig medicin inden for somatiske sygdomme

Ole Halfdan Larsen, Anders Børglum og Jan Mainz
Hhv. molekylærmedicinsk cheflæge, AUH, professor og centerleder, AU og professor, AUH og psykiatridirektør, Psykiatrien i Region Nordjylland

De fleste baggrunde kender vi ikke noget til, og slet ikke indenfor psykiatrien. Derfor er det kun et spørgsmål om størrelsen af investeringen, der afgør, hvor hurtigt vi finder mekanismerne bag og sygdommenes akilleshæl.

Det er forudsætningen for behandling, uanset om det er en behandling, der skal være blokerende, stimulerende eller regulerende.

To forslag til psykiatriplanen

Her er to konkrete forslag, som kan løftes ind i planen for psykiatrien, som politikerne nu skal forhandle.

For det første skal vi sikre, at de genetiske analyser, der bliver lavet ved mistanke om fysiske lidelser indenfor den nuværende NGC-ramme bliver udvidet.

Nemlig at vi åbner for, at disse borgeres genetiske data kan blive beriget med deres individuelle information om den pågældende borgers eventuelle psykiske problematikker samtidig, hvis borgeren vil oplyse herom (er der psykiske problematikker i familien eller har vedkommende selv oplevet bekymringer i den henseende).

Fordi disse data, sammen med den genetiske analyse, kan give os et grundlag for måske at blive klogere med tiden (også) på psykiatriske lidelser.

For det andet skal vi lave en forskningsramme målrettet psykiske lidelser, som matcher den nuværende indsats for personlig medicin indenfor somatiske sygdomme. Altså skal vi blandt andet tilbyde borgere med psykiatriske problemstillinger at blive komplet genetisk analyseret, fordi det vil øge sandsynligheden for at vi i fremtiden kan udvikle mere viden på området og derfor på sigt også tilbyde mere målrettede og effektive behandlinger i psykiatrien.