Forskningsalliancen: I 2030 skal vi bruge 12 milliarder mere på forskning

Hvis den igangværende EM-slutrunde var i disciplinen forskning, ville Danmark på forhånd være dømt ude af kampen om medaljer og titler.

Vi skønnes i år - ifølge nye tal fra Danmarks Statistik – at bruge 1,04 procent af BNP på offentlig forskning, og den statslige bevilling på finansloven har været stort set uændret det seneste årti.

Ikke særligt visionær tilgang
Kontrasten er altså lige nu tydelig til EU-Kommissionens anbefaling om, at EU-landene i 2030 som minimum bruger 1,25 procent af landets BNP på offentlig forskning.

I eksempelvis Sverige og Finland fortjener man stående bifald for et mål om at investere svarende til hele fire procent af BNP i forskning.

Som tilskuere til Danmarks ikke særligt visionære tilgang undrer vi os kolossalt.

Store sundhedsmæssige og klimamæssige udfordringer møder os både herhjemme og globalt, og de skal blandt andet overvindes gennem massiv forskning, udvikling, demonstration og med gode testfaciliteter eller ’træningsbaner’, om man vil.

Et godt eksempel er vandområdet. Ifølge FN påvirker vandmangel mere end 40 procent af verdens befolkning, og manglen forventes at blive øget med de stigende globale temperaturer forårsaget af klimaforandringerne.

Danmark har en forsknings- og erhvervsmæssig styrkeposition inden for området, men når det gælder forskning, kan man aldrig hvile på laurbæerne, hvis man ønsker at bidrage på øverste hylde.

Færre og færre danske virksomheder forsker, og det er særligt de mindre spillere, som er udfordret. Det koster både eksport og arbejdspladser nu og her, samt på den lidt længere bane.

Hvis den igangværende EM-slutrunde var i disciplinen forskning, ville Danmark på forhånd være dømt ude af kampen om medaljer og titler

Mette Fjord Sørensen, Lia Leffland, Mikael Bay Hansen og Sara Grex
Hhv. underdirektør, DI, akademidirektør, ATV, sekretariatschef, Dansk Metal og formand, Uddannelses- og Forskningsudvalget i Ingeniørforeningen IDA

En superliga af såkaldte S&E-virksomheder (science & engineering) står for en markant del af Danmarks indtjening og arbejdspladser, og de er også stærkt afhængige af gode rammer for forskning, fordi de baserer deres forretning på skarp viden inden for ingeniørvidenskab og STEM-kompetencer (science, technology, engineering, mathematics).

I 2018 stod de - jævnfør ATV’s analyser - for halvdelen af Danmarks eksport og havde 300.000 ansatte i knap 2400 virksomheder. Virksomhederne har i øvrigt både højtuddannede, faglærte og ufaglærte på holdet.

Offentligt og privat komplimenterer hinanden
Analyser viser, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvad det offentlige bruger på forskning, og hvad det private bruger. De erstatter ikke hinanden, men komplimenterer derimod hinanden, eksemplificeret i en IDA-analyse, som viser, at en krone mere givet ud i offentlig forskning fører til tilsvarende mere privat forskning.

Både virksomhedernes og universiteternes forskning har - ifølge tal fra DI og IDA - været presset under corona-pandemien, og det er kun yderligere anledning til at komme frem over banen med et langvarigt og ambitiøst skub bag forskningen i Danmark – både i den offentlige og private sektor.

En analyse blandt universitetsforskere viser eksempelvis, at 65 procent af dem er blevet forsinket under pandemien, og hele 31 procent af de forsinkede forskere forventer ikke at kunne vinde det tabte tilbage.

Coronakrisen har også haft negative konsekvenser for virksomhederne. Hver fjerde virksomhed peger på, at de har stoppet eller aflyst forsknings- og udviklingsaktiviteter, mens hver sjette har måttet afskedige forskningsmedarbejdere.

Vores hjemlige industrivirksomheder har brug for forskningsbaseret viden for at kunne konkurrere med søstervirksomhederne i udlandet og dermed fastholde og øge de danske industriarbejdspladser

Mette Fjord Sørensen, Lia Leffland, Mikael Bay Hansen og Sara Grex
Hhv. underdirektør, DI, akademidirektør, ATV, sekretariatschef, Dansk Metal og formand, Uddannelses- og Forskningsudvalget i Ingeniørforeningen IDA

Danmark er fortsat både et industri- og videnssamfund, og det skal aldrig blive hinandens modsætninger.

Generelt løft til teknologi og naturvidenskab
Vores hjemlige industrivirksomheder har brug for forskningsbaseret viden for at kunne konkurrere med søstervirksomhederne i udlandet og dermed fastholde og øge de danske industriarbejdspladser.

Alternativet er, at virksomhederne ikke udvikler sig og i værste fald må lukke ned for produktion og arbejdspladser rundt om i landet.  

Vores helt klare krav er derfor, at Danmark skal øge den offentlig forskningsbevilling til 1,5 procent af BNP senest i 2030 for at spille sig tilbage i toppen i Europa, hvor vi rettelig hører til.

På den måde vil teknologi og naturvidenskab opleve et generelt løft herhjemme, og vi vil styrke både den tværgående forskning samt hovedområder som IT, sundhed, og klima.

I kroner vil det svare til en stigning fra de nuværende 24 milliarder kroner til godt 36 milliarder i 2030.

Den danske befolkning hepper heldigvis med.

En survey udarbejdet af os i Forskningsalliancen har vist, at 90 procent mener, at forskning i høj eller meget høj grad er vigtig, og 55 procent mener, at vi skal bruge flere offentlige penge på forskning, mens blot tre procent mener, vi hellere burde bruge færre.

Hvis et politisk flertal lytter, kan vi igen for alvor melde os ind i kampen og vinde arbejdspladser, eksport, velfærd og fremtrylle løsninger, som kan gavne langt ud over vores lille lands grænser.