Bliv abonnent
Annonce

Fungerer forskningens finanslov?

Fordelingen af forskningsreserven er ifølge kritikerne en uskøn årlig politisk studehandel, mens tilhængerne peger på, at det er politikernes største mulighed for reel indflydelse på forskningsbudgetterne.<br>
Fordelingen af forskningsreserven er ifølge kritikerne en uskøn årlig politisk studehandel, mens tilhængerne peger på, at det er politikernes største mulighed for reel indflydelse på forskningsbudgetterne.
Foto: Ritzau
25. oktober 2016 kl. 04.30

Man kan med rimelighed sige, at mange af de globale udfordringer, vi står over for, kræver forskning og ikke mindst teknologiske løsninger, og der er det lidt mærkeligt, at man har så lidt politisk indflydelse på, hvad midlerne går til.

Charlotte Rønhof
Underdirektør, DI
Fakta
Forskningsreserven fremad

2017: 555 mio. kr.
2018: 700 mio. kr.
2019: 900 mio. kr.
2020: 1,1 mia. kr.



Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet/Ffl17

Hvorfor forhandle hvert år om en pulje, der alligevel for det meste går til de samme travere: Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden, MUDP, EUDP og andre ordninger?

Hvert år er forskere og lederne af de forskellige programmer henvist til at følge med i en blanding af forventning og frygt for et pludseligt fald i budgettet, alt efter hvordan de politiske vinde blæser.

Hvorfor er det nødvendigt?

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026