H.C Andersen Centret på SDU vil være førende inden for - netop H.C. Andersen forskning og formidling.
Derfor har de ansat en centerleder og en programleder internt på SDU til at føre centret videre til næste niveau, hvor der blandt andet stræbes efter at skabe et nationalt center, som forsker i den verdensberømte forfatter.
Torsten Bøgh Thomsen bliver centerleder med ansvar for den daglige ledelse og udvikling af centrets forskning. Han er lektor i litteratur og har forsket i H.C. Andersen ved SDU i otte år.
”Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med kollegerne på centret og vores arbejde med en række vigtige projekter indenfor forskning, kulturarv, formidling, digitalisering og internationalisering, siger Torsten Bøgh Thomsen om sin nye rolle.
Anne-Marie Mai skal være programleder med særligt ansvar for at indfri ambitionen om at skabe et nationalt H.C. Andersen Center. Hun er professor i nordisk litteratur og chair of Danish Institute for Advanced Studies på SDU.
”Jeg glæder mig til at indgå i det spændende samarbejde ved H.C. Andersen Centret og arbejde med at realisere planerne om et nationalt H.C. Andersen Center. I mit eget forskningsprojekt vil jeg se nærmere på fremstillingen af H.C. Andersen i den nyere litteratur og på muligheden for at bruge hans eventyr i helt nye sammenhænge”, siger Anne-Marie Mai.
De to tager over efter professor Lasse Horne Kjældgaard, der fra 1. januar 2023 tiltræder som administrerende direktør i Carlsbergfondet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV























