Heine Andersen kritiserer Dansk Metal: I er ikke opdaterede i forskningsdebatten

REPLIK: Henrik Aarestrup fra Dansk Metal tager fejl og er ude af trit med udviklingen på flere punkter i sin kritik af forskningsfriheden, skriver Heine Andersen.

Af Heine Andersen
Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jeg har fulgt udviklingen i forsknings- og universitetspolitik i snart fem årtier.

Der er sket virkelig store forandringer.

Men når det gælder holdninger, interesser og udsyn, er der desværre meget stor forudsigelighed hos nogle aktører.

Uanset hvad der sker på dette dynamiske område, kan man gennem årtier høre de samme toner og synspunkter gentaget igen og igen, forudsigeligt og dovent, ”bum bum”.

Det gælder således, når man læser indlægget fra Henrik Aarestrup, Dansk Metal, 26. oktober.

Helt forudsigeligt, når man kommer i hu, at det var Dansk Metal, der sammen med Dansk Industri, på en konference i 1999 udmøntede udtrykket ”Fra forskning til faktura”.

Ikke som mange tror Helge Sander. Han overtog det dog, lettere omskrevet til ”Fra tanke til faktura” i 2003.

Ansatte har ikke jobsikkerhed
Aarestrup tager fejl og er ude af trit med udviklingen på flere punkter: ”Når man er fastansat med sit på det tørre og forsker i det, man lige synes er spændende …”, læser man.

Fordom.

Universiteter drives I stigende grad som forretninger. Velmeriterede, internationalt anrkendte forskere bliver fyret med den begrundelse, at de har røde tal på bundlinjen.

Der findes ikke tenure (fast ansættelse) ved danske universiteter, enhver kan fyres efter funktionærlovens og hovedaftalens regler, og det sker jævnligt, ofte i bundter, hvor der derfor ikke kræves individuelle begrundelser.

Ofte er det (påstande om) manglende indtjeningsevne. Mere end halvdelen af forskerne på universiteterne er ansat på korte kontrakter og er helt afhængige af at skaffe indtjening ude fra, hvis de vil gøre sig håb om forskerkarriere.

Når deres kontrakt udløber, er de ikke længere ansat. Det er klart en alvorlig trussel mod forskningsfriheden, og også mod den risikovillighed og vedholdenhed, der skal til for at skabe virkelig original og banebrydende forskning.

Hold dig ajour, Aarestrup
Trættende og nedslående er det igen og igen at høre den rent ud snæversynede fokusering på kommercialisering og “mere STEM” i en verden, hvor man desværre ser stigende indflydelse fra fordomme, konspirationsteorier og vildledning.

Oplysning, frihed til af spørge og søge svar, mytepunktering og udsyn er livsvigtigt for åbne samfund og demokrati. Det skal fri forskning bidrage til.

Der findes til alt held både indenfor forskningspolitiske miljøer og i erhvervslivet aktører med bredere udsyn, så parolen har ikke fået lov at være enerådende.

For eksempel har Novo-folk jævnligt understreget Novos afhængighed af stærk grundforskning, og 2. maj 2016 sagde Novos forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske:

“Jeg er altså nødt til at minde om, at de grundlæggende opdagelser, som vi nu er blevet styrtende rige på, er foregået på universiteterne”.

(Mindst) en af disse var i 1980’erne, altså før “fra forskning til faktura” var indført som erklæret ideologi.

Men parolen har fået en dominerende plads, og med de signaler, der nu kommer, kan man frygte, at den igen vil være på fremmarch. Det risikerer at blive kontraproduktivt.

Så, kære Aarestrup, bum bum. En forudsætning for en god debat er at alle i det mindste holder sig ajour om de faktiske tilstande.

Forrige artikel Akademikerne: Grønne forskningsmidler skal fordeles bredt Akademikerne: Grønne forskningsmidler skal fordeles bredt Næste artikel GTS-institut til politikerne: Vi kan omstille grønt med kendte teknologier GTS-institut til politikerne: Vi kan omstille grønt med kendte teknologier
GL skoser ”popsmart” studieretning

GL skoser ”popsmart” studieretning

KRITIK: Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserer H.C. Ørsted Gymnasiets nye, virtuelle studieretning. Formand Tomas Kepler kalder det ”bizart”, at ministeriet har givet dispensation til at søsætte den.