Heine Andersen kritiserer Dansk Metal: I er ikke opdaterede i forskningsdebatten

Af Heine Andersen
Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jeg har fulgt udviklingen i forsknings- og universitetspolitik i snart fem årtier.

Der er sket virkelig store forandringer.

Men når det gælder holdninger, interesser og udsyn, er der desværre meget stor forudsigelighed hos nogle aktører.

Uanset hvad der sker på dette dynamiske område, kan man gennem årtier høre de samme toner og synspunkter gentaget igen og igen, forudsigeligt og dovent, ”bum bum”.

Det gælder således, når man læser indlægget fra Henrik Aarestrup, Dansk Metal, 26. oktober.

Trættende og nedslående er det igen og igen at høre den rent ud snæversynede fokusering på kommercialisering og “mere STEM” i en verden, hvor man desværre ser stigende indflydelse fra fordomme, konspirationsteorier og vildledning. 

Heine Andersen
Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Helt forudsigeligt, når man kommer i hu, at det var Dansk Metal, der sammen med Dansk Industri, på en konference i 1999 udmøntede udtrykket ”Fra forskning til faktura”.

Ikke som mange tror Helge Sander. Han overtog det dog, lettere omskrevet til ”Fra tanke til faktura” i 2003.

Ansatte har ikke jobsikkerhed
Aarestrup tager fejl og er ude af trit med udviklingen på flere punkter: ”Når man er fastansat med sit på det tørre og forsker i det, man lige synes er spændende …”, læser man.

Fordom.

Universiteter drives I stigende grad som forretninger. Velmeriterede, internationalt anrkendte forskere bliver fyret med den begrundelse, at de har røde tal på bundlinjen.

Der findes ikke tenure (fast ansættelse) ved danske universiteter, enhver kan fyres efter funktionærlovens og hovedaftalens regler, og det sker jævnligt, ofte i bundter, hvor der derfor ikke kræves individuelle begrundelser.

Ofte er det (påstande om) manglende indtjeningsevne. Mere end halvdelen af forskerne på universiteterne er ansat på korte kontrakter og er helt afhængige af at skaffe indtjening ude fra, hvis de vil gøre sig håb om forskerkarriere.

Når deres kontrakt udløber, er de ikke længere ansat. Det er klart en alvorlig trussel mod forskningsfriheden, og også mod den risikovillighed og vedholdenhed, der skal til for at skabe virkelig original og banebrydende forskning.

Hold dig ajour, Aarestrup
Trættende og nedslående er det igen og igen at høre den rent ud snæversynede fokusering på kommercialisering og “mere STEM” i en verden, hvor man desværre ser stigende indflydelse fra fordomme, konspirationsteorier og vildledning.

Oplysning, frihed til af spørge og søge svar, mytepunktering og udsyn er livsvigtigt for åbne samfund og demokrati. Det skal fri forskning bidrage til.