Her er knasterne i gymnasieudspillet

Et udmærket udgangspunkt, som dog har nogle tydelige mangler.

Det var den gennemgående reaktion fra især de borgerlige, men til dels også de røde støttepartier, efter regeringen mandag præsenterede sit længe ventede gymnasieudspil.

På Christiansborg er alle enige om, at der er brug for at stramme op på gymnasiereformen fra 2005. Og fra både blå og rød fløj er der opbakning til at skære i antallet af studieretninger, sikre at flere får matematik på B-niveau og højne kvaliteten i undervisningen.

Det betyder dog ikke, at regeringen er home safe med sit gymnasieeftersyn.

Djævlen lurer som bekendt ofte i detaljen, og på især fem punkter er der fortsat lang vej igen, hvis undervisningsminister Christine Antorini (S) skal gøre sig nogle forhåbninger om at lande en aftale:

1. Hvad skal adgangskravet til gymnasiet være?
2. Hvor meget skal tværfagligheden fylde i gymnasiet?
3. Hvordan skal eksaminerne og prøverne se ud i gymnasiet?
4. Hvordan skal hf se ud?
5. Er der brug for en større reform af gymnasiet?

Hvad skal adgangskravet til gymnasiet være?
Den helt store, genstridige forhandlingsknast bliver adgangskravet til gymnasiet.

Regeringen og SF holder fast på, at der ikke skal gøres forskel på gymnasiet og erhvervsuddannelserne, og derfor skal adgangskravet til de gymnasiale ungdomsuddannelser også være et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik.

Omvendt mener de borgerlige, at man skal have stærke faglige kompetencer for at gennemføre gymnasiet, og derfor vil de have et adgangskrav på mellem 4 og 7 - alt afhængigt af, hvem man spørger.

På sidelinjen står Enhedslisten, som egentlig ikke vil have noget adgangskrav, men som allernådigst kan gå med til 02.

Fronterne har fra dag ét af været knivskarpe, og intet tyder på, at hverken regeringen eller de borgerlige har planer om at give sig på nuværende tidspunkt. Konservative har meldt ud, at de er klar til at gå til valg på et karakterkrav på mindst 4, hvis ikke regeringen vil imødekomme partiet. 

Flere meningsmålinger har vist, at et flertal af danskerne - også blandt de røde vælgere - bakker op om et højere karakterkrav til gymnasiet, og derfor kan det på papiret ligne en vindersag for de borgerlige.

Det er dog uvist, hvor meget det rent faktisk vil fylde i vælgernes bevidsthed, når de inden for det næste år skal sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg.

Derudover kan det få alvorlige konsekvenser for især hf, men til dels også de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis karakterkravet bliver enten 4 eller 7. Det vil nemlig udelukke en stor andel af de unge, som i fremtiden vil søge ind på uddannelserne. Spørgsmålet er derfor, hvad partiernes respektive baglande vil sige til, at de lokale uddannelsesinstitutioner kan se frem til langt færre elever i fremtiden.

Hvor meget skal tværfagligheden fylde i gymnasiet?
Debatten om tværfaglighed har fyldt meget i de seneste måneders debat om gymnasiet, og den kommer utvivlsomt også til at fylde, når forhandlingerne går i gang.

Et af målene med gymnasiereformen var nemlig at styrke den tværfaglige undervisning og sikre et bedre samspil mellem fagene. Men spørger man de borgerlige, er det tværfaglige fokus blevet alt for skarpt i de seneste år, og det er gået ud over den traditionelle faglighed.

Derfor går de borgerlige til forhandlingerne med kravet om at skrue ned for den tværfaglige undervisning. Dansk Folkeparti ønsker eksempelvis at skrotte tværfaglighedsfaget AT, som ifølge gymnasieordfører Marie Krarup er “en fjollet gøgeunge”, der blot tager tid fra de traditionelle fag.

Bladrer man regeringens udspil igennem, står der dog intet om “tværfaglighed”.

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) ved man nemlig ikke nok om, hvad reformen har betydet for det faglige niveau og kvalitet i gymnasiet, og derfor vil hun i stedet igangsætte en analyse, der skal kortlægge det.

Analysen skal først ligge klar i foråret 2016. Og trods den borgerlige utålmodighed har regeringen ingen planer om at tage tværfagligheds-diskussionen på nuværende tidspunkt.

Hvordan skal eksaminerne og prøverne se ud i gymnasiet?
Står det til regeringen, skal eksamens- og prøveformerne på gymnasiet gentænkes, så de bliver mere konkrete og virkelighedsnære end i dag.

Regeringens mål er at få studenter, der kan tænke mere selvstændigt og kreativt, og derfor lægger regeringspartierne op til, at fremtidens studenter også skal bedømmes på deres evner til at få ideer, formidle og samarbejde.

Men det møder dog ingen opbakning fra de borgerlige gymnasieforligspartier, der frygter, at det vil gå ud over den tradtionelle faglighed.

De Konservative mener eksempelvis ikke, at det er nødvendigt at teste eleverne i innovation. Og selv om regeringens ønske møder opbakning fra både gymnasieeleverne og rektorerne, tyder intet på, at de borgerlige vil give sig.

Hvordan skal hf se ud?
Debatten om gymnasiet har især drejet sig om det almene gymnasium, som tiltrækker langt størstedelen af de unge, der vælger gymnasievejen.

Men hf har dog også fyldt en del i debatten, og fra både rød og blå blok er der enighed om, at uddannelsen ikke fungerer optimalt i dag. 

Selv om uddannelsen oprindeligt var tiltænkt voksne, der havde været ude på arbejdsmarkedet i nogle år, er langt størstedelen af eleverne i dag under 20 år.

Derfor lægger regeringen op til at gentænke uddannelsen, så den i højere grad passer til de unges hverdag. Hvordan det helt konkret skal ske, ved regeringen dog ikke endnu, og derfor vil den nedsætte et udvalg, der skal granske forskellige muligheder for den toårige ungdomsuddannelse.

Uddannelsen skal dog fortsat også være for de unge, understreger regeringen, og det møder modstand fra både Venstre og de Konservative, som klart har meldt, at langt færre unge skal vælge den studievej. 

De er ikke afvisende over for at indføre en aldersgrænse, hvilket regeringen blankt afviser.

Derudover har både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslået, at man laver hf til en forberedelsesskole, som er målrettet de korte og mellemlange videregående uddannelser. Det afviser regeringen dog også blankt, og derfor er der lagt op til en tung debat om den omstridte ungdomsuddannelses fremtid.

Er der brug for en større reform af gymnasiet?
Det kan godt være, at undervisningsministeren blev flankeret af både statsministeren og økonomi- og indenrigsministeren, da gymnasieudspillet blev præsenteret mandag. Men ret beset er der blot tale om et eftertjek af reformen fra 2005. Og grundtankerne om tværfaglig undervisning og mange studieretninger bliver der ikke rykket ved.

Selv om Venstre bakker op om hovedlinjerne i regeringens udspil, var uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen da ikke længe om at melde ud, at han er skuffet over regeringens udspil, som han ikke mener, er “ambitiøst nok”.

"Vi skal have et generelt løft af gymnasiet, og derfor er der brug for en større reform. Jeg synes, at statsministeren oversælger regeringens gymnasieudspil," siger han.

Selv om det var VK-regeringen, der forhandlede gymnasiereformen på plads, er det langt fra alle på den borgerlige fløj, der bakker op om reformtankerne i dag. Venstre-nestoren Claus Hjorth Frederiksen har flere gange beskyldt reformen for at sænke det faglige niveau i gymnasiet. Og meldingen fra de Konservative var da også, at der skal være endnu færre studieretninger, end det regeringen lægger op til.

"Jeg vil gerne have klassikerne tilbage. Jeg er en af dem, der er rigtig ked, at man ikke har latin mere, så jeg vil gerne have klassikerlinjen tilbage igen," udtaler politisk ordfører, Mai Mercado, til Politiken.

Spørgsmålet er derfor, om de borgerlige overhovedet vil gå med til en aftale så tæt på et folketingsvalg, der skal finde sted inden for det næste år.

Venstre har meldt ud, at det vil nedsætte en ungdomsuddannelseskommission, der skal se bredt på alle ungdomsuddannelserne, hvis partiet vinder næste folketingsvalg.

Derudover har Helle Thorning-Schmidt (S) flere gange udtalt, at regeringen er “en uddannelsesregering”. Og man kan spørge sig selv, om de borgerlige har lyst til - så tæt på et valg - at give statsministeren den ekstra uddannelsesfjer i hatten, at hun også har fået ændret gymnasiet.

Omvendt vil regeringen kunne beskylde de borgerlige forligspartier for at lade striden om karakterkrav veje tungere end de faglige opstramninger af gymnasiet, som alle partierne mener, der er brug for.

Det første forhandlingsmøde finder sted i Undervisningsministeriet på fredag fra klokken 14.00 til 15.00. Og eventuelle ændringer af reformen vil efter alt at dømme først kunne træde i kraft 1. august 2016, udtalte undervisningsministeren under præsentationen.