Ingeniører: Halvering af kandidatuddannelserne bliver dyrt for danske virksomheder

Regeringens planer om at halvere op mod hver anden kandidatuddannelse er et vigtigt ben i den uddannelsesreform, der skal øge udbuddet af arbejdskraft og sikre, at vi også i fremtiden har medarbejdere på det danske arbejdsmarked med de rigtige kompetencer.

Men uddannelsesreformen, hvis den gennemføres som planlagt, kan i sidste ende blive dyr for danske virksomheder og for det danske samfund. Det er vores dygtige medarbejderes ekspertviden, herunder de kompetencer de har fået gennem deres uddannelse, der i høj grad er med til at udvikle og styrke Danmarks position som vidensamfund.

De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser udgør en helt central del af fundamentet for den danske vækstmotor. Når vi ser på behovene i rådgiver- og ingeniørvirksomheder fremover, så har vi brug for mere og bedre uddannelse til fremtidens medarbejdere – ikke kortere og ringere. Og det gælder både på STEM-området og på de øvrige områder.

Forslaget er en glidebane
Indtil videre ligger det i kortene, at det ikke er STEM-uddannelserne, der står for skud i forhold til at blive afkortet, da meningen er at påvirke uddannelsesretninger, der er ”mindre kritiske for samfundsøkonomien”. Det er naturligvis godt for de tekniske brancher. Men grundidéen om at afkorte kandidatuddannelser er fortsat foruroligende.

Både fordi virksomheder, som eksempelvis de rådgivende ingeniørvirksomheder, skal bruge eksperter fra mange faggrupper – eksempelvis har cirka 20 procent af de ansatte i medlemsvirksomhederne i Foreningen af Rådgivende Ingeniører en anden lang videregående uddannelse end en ingeniøruddannelse – men først og fremmest fordi det er en glidebane.

For kan vi reelt afgøre, hvilke uddannelser der i fremtiden er ”mindre kritiske for samfundsøkonomien”? Ikke mindst på lang sigt kan det være vanskeligt at identificere, hvilke opgaver der bliver de vigtigste. Hvis den nyeste udvikling inden for blandt andet kunstig intelligens tages i betragtning, skal vi måske regne med, at vi i fremtiden får endnu mere brug for medarbejdere, der kan stille de rigtige spørgsmål og vurdere kvaliteten af det givne svar? Og kan vi allerede nu vide, hvilken uddannelse de har? 

På fremtidens arbejdsmarked vil vi få brug for en bred vifte af kompetencer for at løfte de opgaver, der venter.

Hvis først ”uddannelsesforkortelser” bliver et værktøj, hvilke uddannelser står så for tur næste gang?

Henrik Garver, Camilla Hviid Hummer m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Hertil kommer, at uddannelsesforkortelser kan blive en politisk glidebane. Forslaget til uddannelsesreformen, som det står lige nu, tilfører midler til uddannelsessystemet – men midlerne kommer fra uddannelsessektoren selv gennem besparelser på universiteternes taxameter (cirka 430 millioner kroner) og SU-besparelser (cirka 350 millioner kroner).

I denne omgang lægges der derfor op til, at pengene bliver i uddannelsessektoren, og det er positivt. Men, hvis først ”uddannelsesforkortelser” bliver et værktøj, der kan skaffe mere arbejdskraft og frigøre økonomiske ressourcer fra uddannelsessystemet, hvilke uddannelser står så for tur næste gang, Finansministeriet skal finde en milliard eller øge arbejdsudbuddet (når først de ”ikke-kritiske uddannelser” er blevet beskåret)?

Danmark får et internationalt imageproblem
Vi kan ikke som branche og som virksomheder levere globale spidskompetencer til de projekter, vi arbejder med, eller konkurrere på at være førende på viden, hvis hovedparten af de kandidater, vi ansætter i fremtiden, får en kortere uddannelse, der ikke er internationalt kompatibel.

49 lande samarbejder i øjeblikket omkring European Higher Education Area (EHEA) - også kendt som Bologna-processen – på at harmonisere niveauerne på vores uddannelser på tværs af grænser.