Innovationsfonden: Forskning og uddannelse skal omsættes til innovation

Af Tove Enggrob og Tore Duvold
Hhv. Programchef og konstitueret direktør, Innovationsfonden
Fra antibiotikareducerende diagnosticeringsmetoder i landbruget til kemisk mærkning af varer, der umuligt kan kopieres: 13 projekter, der alle kan gøre en konkret forskel og skabe værdi i samfundet, har netop fået et kærligt skub videre fra universiteterne og ud mod markedet.
Innovationsfonden har således givet de første tilsagn til en stribe forskere ved den første ansøgningsrunde til det nye program InnoExplorer.
Programmet er blevet til på baggrund af Erhvervsfremmereformen, som har muliggjort, at Innovationsfonden kan hjælpe forskere med at omsætte viden til innovation og iværksætteri. Og det er der hårdt brug for. For vi kan blive meget bedre til at høste frugterne af forskningsinvesteringerne på de danske universiteter.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Forsknings payback til samfundet
Universiteterne har stor betydning for det danske samfund – både økonomisk og for at finde løsninger på de største udfordringer inden for f.eks. klima, velfærd og sundhed.
Med Globaliseringsaftalen i 00’erne blev der uddannet flere kandidater, antallet af ph.d.-studerende blev mere end fordoblet og såvel forskningsproduktion og –kvalitet voksede. Det gavner Danmarks økonomiske vækst og beskæftigelse.
Den vigtige opgave er derfor nu at levere det forventede payback til samfundet, så danskerne mærker værdien af den investering, der er foretaget i dansk forskning igennem mange år.
Tove Enggrob og Tore Duvold
Programchef og konstitueret direktør, Innovationsfonden
Danske universiteter bidrager også til vækst og beskæftigelse og med samfundsløsninger gennem viden-spredning og innovation, og her har det danske forskningsøkosystem potentiale for forbedring.
Universiteterne har med stor succes formået at styrke forskningskvaliteten. Danmark ligger forskningsmæssigt top tre i verden og nummer to hvad angår citerede topforskere, ifølge Nature.
Et helt andet billede tegner sig dog for innovationen. Innovationsmæssigt ligger Danmark blot på en 12. plads, ifølge World Economic Forum Global Competitiveness Report 2018. Kun ét af de danske universiteter ligger i top 100 i verden på innovationssiden, og tre er i top 100 i Europa (Reuters-rapporterne).
Den vigtige opgave er derfor nu at levere det forventede payback til samfundet, så danskerne mærker værdien af den investering, der er foretaget i dansk forskning igennem mange år. Det skal dels ske gennem det øgede antal kandidater, som matcher arbejdsmarkedets behov, men især også ved at øge værdiskabelsen fra forskningen gennem innovation og vidensbaseret iværksætteri.
Transformation af universiteterne
Danske universiteter har længe haft fokus på erhvervssamarbejde og teknologioverførsel. Men der er behov for, at vi i fællesskab løfter det fra at være noget ’ekstra’ til at blive mainstream i måden, vi arbejder med forskning og uddannelse på.
Første skridt i denne transition var Innovationsfondens dannelse i 2014. Andet skridt var Erhvervsfremmereformen i 2018, hvor Innovationsfonden nu har mulighed for at indgå tidligere i værdikæden og understøtte, at innovationen modnes på universiteterne. Tredje skridt kan være yderligere nødvendige reformer som følge af det internationale panel, som evaluerer innovationssystemet, og som forventes at aflevere deres rapport til efteråret.
I Innovationsfondens nye program InnoExplorer, har 61 engagerede forskerteams for nyligt live-pitchet på skift foran et panel af erfarne erhvervsfolk. Runden viste, at der foregår rigtig god forskning, men formatet udfordrer også forskernes vanetænkning: God forskning er en nødvendighed, men er ikke alene tilstrækkeligt for succesfuld innovation.
Forskerne skal turde tænke deres forskning hele vejen til markedet. De skal bl.a. danne sig et billede af, hvem målgruppen er, og hvilken værdiskabelse de kan tilbyde sammenlignet med konkurrerende løsninger eller ’produkter’.
For at Danmark skal høste frugterne af forskningsinvesteringerne fra de sidste 10 – 15 år, skal universiteterne således igennem endnu en transformation. En transformation, hvor innovation og iværksætteri bliver et ligestillet tredje ben sammen med forskning og uddannelse. Universiteterne har transformeret sig selv før og med opbakning fra det øvrige økosystem og landets politikere kan det lade sig gøre!
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Klimaet går AMOC




















