Debat

Innovationsfonden: Lad de dygtige studerende få en god start på karrieren

DEBAT: Det er vigtigt, at der er realistiske karrieremuligheder for de unge mennesker, som man tilbyder en forskeruddannelse. Det skriver Hanne Harmsen fra Innovationsfonden.

Foto: Colourbox
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Harmsen
Chef for Talent og InnoBooster, Innovationsfonden

Det er oplagt, at Danmark investerer mere i erhvervsrettede ph.d.-uddannelser, så der er bedre overensstemmelse mellem det, man er uddannet til, og de muligheder man står med efter uddannelsen. 

Siden årtusindeskiftet har Danmark mere end fordoblet sit ph.d.-optag. Uddannelses- og Forskningsministeriets nye analyse af den danske ph.d.-uddannelse viser, at det generelle niveau ikke er faldet på trods af denne forøgelse. Om noget er niveauet faktisk steget en anelse. 

Det er fantastisk og viser, hvor dygtige danske universiteter er, og hvor succesfuld den nye struktur for ph.d.-uddannelser har været til at bibeholde uddannelseskvaliteten.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Et af de vigtigste formål med forøgelsen af ph.d.-optaget har været at øge antallet af ph.d.-ansatte i den private sektor. Man ved, at virksomheder med ph.d.-ansatte gennemsnitligt har en højere produktivitet. 

Det er naturligt: Sammenhængen mellem arbejdsstyrkens generelle uddannelsesniveau og et lands økonomiske vækst er en af de mest solide, som man kender til i nationaløkonomisk forskning. 

Et af de vigtigste formål med forøgelsen af ph.d.-optaget har været at øge antallet af ph.d.-ansatte i den private sektor.

Hanne Harmsen, chef for Talent og InnoBooster, Innovationsfonden

Den private sektor står allerede for 2/3 af investeringerne i forskning og udvikling i Danmark, og det ville på det grundlag være naturligt, at mange af de nyuddannede ph.d.-er blev ansat i private virksomheder. De fleste ph.d.-dimittender fortsætter imidlertid efter endt uddannelse i den offentlige sektor, hvor der efterhånden er begrænsede muligheder for en forskerkarriere. 

Øget udbud af ph.d.-er, men færre faste stillinger
Ansættelse i den offentlige sektor kan skyldes, at den almindelige ph.d.-uddannelse primært er rettet mod en universitetsansættelse. Vejlederen er rollemodellen og ofte præsenteres den studerende ikke for andre karriereveje. 

Det kan derfor ikke undre, at analysen viser, at tre ud af fire nyuddannede ph.d.-er fortsætter i den offentlige sektor. Analysen viser også, at de derefter langsomt siver ud i den private sektor, så halvdelen 15 år efter endt uddannelse er i den private sektor.

Man kan være bekymret for, at vi her har at gøre med ph.d.-er, der tager den ene midlertidige postdoc-stilling efter den anden på universiteterne, indtil de langt om længe opgiver håbet om en fastansættelse og prøver lykken andetsteds. 

For at realisere målet om flere ph.d.-er i det private – og for at give ph.-d.-dimittenderne en bedre start på deres karriere – giver det derfor god mening at fokusere investeringen i ph.d.-uddannelser, der i større udstrækning er rettet mod ansættelse i erhvervslivet.

Innovationsfonden står for ErhvervsPhD og ErhvervsPostdoc, som er forsknings- og uddannelsesforløb, der er rettet mod en forskeransættelse i det private. Innovationsfonden har fastholdt investeringsniveauet i ErhvervsPhD- og ErhvervsPostdoc-projekter på trods af, at Innovationsfondens samlede budget faldet med en fjerdedel i forhold til 2016. Men status quo har ikke været nok til at følge med efterspørgslen.

Arbejde til de unge
I 2016 har vi oplevet en stærkt stigende interesse for ErhvervsPhD, som er fortsat ind i 2017. Vi ser også, at antallet af ErhvervsPostdoc-ansøgninger stiger støt og roligt. 

Af hensyn til budgettet har vi derfor været nødt til at afvise en del ansøgninger på trods af, at de har levet op til kvalitetskravene. Det fastholder os i en situation, hvor ErhvervsPhD’er og ErhvervsPostdoc’er blot udgør cirka 4 procent af alle forskere i Danmark.

I betragtning af, at en ErhvervsPhD koster staten halvdelen af en almindelig ph.d. (fordi en virksomhed betaler den anden halvdel), og at over 80 procent af ErhvervsPhD’er skaber en karriere i den private sektor, er der oplagte samfundsgevinster at hente i øgede investeringer i ErhvervsPhD-projekter.

Ligeledes må vi heller ikke forspilde mulighederne for, at almindelige ph.d.-er kan komme ud i forskerstillinger i den private sektor gennem et ErhvervsPostdoc-projekt.

Det handler ikke om, at al forskning og forskeruddannelse skal være erhvervsrettet. Der er en fødekæde fra grundforskning til anvendt forskning og kommercialisering af forskningsresultater, som er vigtig at nære i alle led. Det vigtige er, at der er realistiske karrieremuligheder for de unge mennesker, som man tilbyder en forskeruddannelse. 

ErhvervsPhD- og ErhvervsPostDocordningen har vist sig som en effektiv måde at bygge bro mellem offentlig forskning og private virksomheder.

Tiltag til at stimulere phd.-er til privat ansættelse kan ske på mange andre måder, men større fokus på erhvervsrettet forskeruddannelse er under alle omstændigheder et oplagt sted at sætte ind.

Dokumentation

Fremtiden for ph.d.'erne

En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist, at ph.d.-uddannelserne holder højt fagligt niveau på trods af et meget større optag.

Siden 2003 er optaget af ph.d.-studerende cirka fordoblet fra 1.210 til 2.300 i 2015. En analyse viser, at bedømmerne vurderer, at kvaliteten af afhandlingerne fortsat er høj.

Betyder det, at vi skal stræbe efter at optage endnu flere ph.d.-studerende? Skal afhandlingerne erhvervsrettes endnu mere? Eller skal vi fokusere endnu mere på at fastholde de udenlandske ph.d.-studerende i landet?

Det har Altinget spurgt en række debattører om.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Harmsen

Prodekan for grøn omstilling, CBS
cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1989), ph.d. (Handelshøjskolen i Århus 1995)

0:000:00