Bliv abonnent
Annonce
Kronik

Journalist: Et oplyst samfund kræver forskere, der tør og kan stå frem og formidle deres viden

Det er min påstand, at hvis flere forskere tilegner sig disse færdigheder tidligt, får vi ikke blot flere forskere i medierne, men også flere forskellige forskere, skriver Pernille Fløjstrup Andersen.
Det er min påstand, at hvis flere forskere tilegner sig disse færdigheder tidligt, får vi ikke blot flere forskere i medierne, men også flere forskellige forskere, skriver Pernille Fløjstrup Andersen.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
20. august 2025 kl. 02.00

P

Cand. public., journalist & kommunikationsrådgiver

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.

Har Pippi Langstrømpe faktisk aldrig sagt – og det er nok også ret klogt.

For hvordan skulle man kunne forvente, at nogen kan løse en opgave, hvis man ikke har værktøjet, kompetencerne eller erfaringen?

Det kan man jo ikke – derfor kan vi heller ikke forvente, at forskere uden de nødvendige forudsætninger kan kommunikere komplekse forskningsresultater til offentligheden på forståeligt sprog eller agere trygt i samarbejdet med journalister.

Det er værd at tænke over – især når vi ved, at hver tredje ph.d.-studerende ikke føler sig tryg ved at deltage i den offentlige debat.

I tråd med dette viser rapporten "Kan du høre, hvad jeg ved?", at 34 procent ikke har kommunikeret deres forskning i det seneste år, og tre ud af ti forskere føler sig "ikke særlig godt" eller "slet ikke rustet" til at indgå i dialog med befolkningen.

Den befolkning, der oplever forskningens resultater, ser, hvordan viden skaber løsninger på både hverdagens og samfundets udfordringer.

Læs også

Vi tager medicin, drikker rent vand fra hanen, benytter teknologiske redskaber og følger vejrudsigten – alle muligheder skabt gennem forskning.

Vi holder os opdateret om verdenssituationen og sundhedsudfordringer, hvor forskningen bidrager med indsigt og perspektiv.

Forskning er altså ikke bare teori, men en konkret del af, hvordan vi lever og træffer beslutninger hver dag.

Lysten er ikke nok

På ph.d.-uddannelsen skal de yngre forskere først og fremmest lære at forske, undervise og kommunikere med deres fagfæller. Men forskning får først for alvor betydning, når den bliver brugt – når den bliver en del af beslutningerne, debatterne og hverdagen.

Derfor bør kommunikation med offentligheden være en obligatorisk del af uddannelsen.

Ph.d.-tiden er et ideelt tidspunkt at lære det. Her lægges fundamentet for en langvarig karriere. Hvis vi tidligt giver forskere indsigt i journalistisk metode, forståelse for medielogik og træning i at kommunikere til andre end fagfæller, styrker det både forskningen og samfundet.

Mange forskere har lyst til at kommunikere omkring deres forskning, men lysten er ikke nok. Evnen til at kommunikere til offentligheden kommer ikke af sig selv – heller ikke hos fagligt stærke mennesker.

Det kan være grænseoverskridende for forskere at tage kontakt til en journalist, deltage i et interview eller spørge til rammer og kontekst for samtalen: Er det til baggrund eller citat?

Tempoet er et andet, deadlines er kortere, spørgsmålene måske mere direkte, og pladsen til nuancer er begrænset. Med journalistisk viden og træning kan forskere blive mere klar og tilgængelig i deres formidling.

Læs også

Der er flere fællestræk mellem journalistik og forskning. Begge fagområder producerer viden på baggrund af metoder som research, data- og dokumentanalyse, interviews og brug af observationer.

Når det gælder formidlingen, viser der sig dog en klar forskel.

Forskere formidler typisk med fokus på den videnskabelige proces, over en længere tidshorisont og ofte med fagfæller som primære modtagere.

Journalister vælger og vinkler historier ud fra nyhedskriterierne – aktualitet, sensation, identifikation, konflikt og væsentlighed – og retter sig mod en bred vifte af læsere, seere, lyttere og brugere.

Samtidig er tid og plads ofte begrænsede ressourcer – også for journalisterne selv. Derfor har forskere større mulighed for at nå journalister, når de forstår, hvordan journalistikken fungerer i praksis, og kan kommunikere deres viden i et format, der passer til mediet.

Feltet er for snævert

I dag er det ofte de samme erfarne forskere, der optræder som eksperter. Når en journalist først har fået en god kilde, vender de tilbage. Nye stemmer har svært ved at nå igennem – ikke fordi de mangler viden, men fordi de mangler erfaring med mediehåndtering.

Det betyder, at mediebilledet af forskning bliver smallere, end det kunne være.

Det er min påstand, at hvis flere forskere tilegner sig disse færdigheder tidligt, får vi ikke blot flere forskere i medierne, men også flere forskellige forskere.

Pernille Fløjstrup Andersen

Det skal siges, at der allerede findes nogle kurser i forskningskommunikation målrettet andre end fagfæller både på universiteterne og som selvbetalte tilbud.

Nogle er en del af introduktionsforløbet som studerende, andre er frivillige kurser uden merit, og nogle giver systematisk undervisning og sparring. Ingen ved, hvor mange ph.d.-studerende der deltager, hvordan undervisningen prioriteres, eller hvilke formater der virker bedst. Uden det overblik er det svært at sikre kvalitet og lige adgang.

Virkeligheden er, at kommunikation også er en nødvendig færdighed uden for universitetet. Ifølge Dansk Industri er kun 15 procent af ph.d.-uddannede ansat på universiteterne ti år efter endt uddannelse – nogle i teknisk-administrative stillinger.

Mange arbejder i virksomheder, organisationer eller offentlige institutioner, hvor de ikke nødvendigvis er omgivet af fagfæller, men skal kommunikere til offentligheden og omsætte forskning til handling.

Her er det en kæmpe fordel at kunne skære budskaber til, håndtere interviews og forstå, hvad der gør en historie relevant for andre end fagfæller.

Det er min påstand, at hvis flere forskere tilegner sig disse færdigheder tidligt, får vi ikke blot flere forskere i medierne, men også flere forskellige forskere.

Det betyder større bredde i historierne, flere perspektiver og mere nuanceret dækning. For journalistikken betyder det bedre adgang til kilder. For forskerne betyder det, at deres viden når bredere ud. Og for samfundet betyder det, at beslutninger kan træffes på et bedre oplyst grundlag.

Læs også

Gevinsterne er til at få øje på

Derfor er der i mine øjne brug for to skridt: Først skal der skabes nationalt overblik over, hvordan ph.d.-uddannelserne i dag forbereder de studerende på offentlig kommunikation.

Dernæst skal der udvikles kurser til obligatorisk undervisning og træning i forskningskommunikation til offentligheden i alle ph.d.-forløb.

Undervisningen skal være praktisk og virkelighedsnær.

Jo flere, der kan kommunikere deres viden levende og konkret, desto bedre bliver forskningen forstået

Pernille Fløjstrup Andersen

Den må gerne varetages af fagfolk, der kender journalistikken indefra – dem, der har arbejdet op til deadline, siddet til redaktionsmøder og ved, hvordan en historie bliver til.

Det handler ikke om at lave forskere om til journalister, men om at gøre dem til bedre kilder.

At give dem modet til at række ud og evnen til at navigere i en medievirkelighed, hvor konkurrencen om opmærksomheden er stor. Når kommunikation bliver en integreret del af fagligheden, er den ikke længere afhængig af den enkelte forskers entusiasme, dedikation og tid.

Gevinsterne er til at få øje på: Flere forskere i medierne giver flere stemmer, vinkler og historier. Offentligheden får et mere nuanceret billede af, hvad forskning er, og hvordan den kan bruges. Journalistikkens kvalitet styrkes. Forskningens gennemslagskraft vokser.

Derfor er det værd at tage forskningskommunikation alvorligt og sikre, at fremtidens forskere er forberedt til at møde offentligheden – ikke kun dem, der af sig selv har mod på det, men så flest muligt får mulighed for at blive klædt på til at kommunikere.

For jo flere, der kan kommunikere deres viden levende og konkret, desto bedre bliver forskningen forstået – og desto større forskel kan den gøre.

Artiklen var skrevet af

P

Pernille Fløjstrup Andersen

Cand. public., journalist & kommunikationsrådgiver

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026