Nina Dietz Legind
Simon KollerupJuridisk professor bliver formand for Finanstilsynets bestyrelse
Finanstilsynet får ny formand.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udpeget professor Nina Dietz Legind til posten.
Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Nina Dietz Legind indtræder en bestyrelse bestående af i alt fem medlemmer. En bestyrelse, der skal sikre rammerne ved et stabilt finansielt system:
”Danmark skal kendetegnes ved et stabilt finansielt system, som man kan have tillid til. Opgaven er derfor at sikre de højeste standarder, inden for en branche som samtidig skal kunne drives effektivt,” udtaler erhvervsminister Simon Kollerup i meddelelsen og fortsætter:
”Nina Dietz Legind vil bidrage med solide juridiske kompetencer, dyb indsigt i det finansielle område og stor erfaring fra sit øvrige virke.”
Den nye bestyrelsesformand har siden 2014 været medlem af et ekspertpanel nedsat af Finanstilsynets bestyrelse.
Derudover har hun været en del af en række nedsatte tilsyn og ekspertudvalg i ministerierne, herunder Skatteministeriet.
Nina Dietz Legind er professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet.
Finanstilsynets bestyrelse består nu af følgende medlemmer:
- Professor, Ph.d., SDU, Nina Dietz Legind (formand)
- Fhv. direktør i Sydbank, Preben Lund Hansen (næstformand)
- CFO i Scandinavian Tobacco Group, Marianne Rørslev Bock
- Vicedirektør, Danmarks Nationalbank, Karsten Biltoft
- Fhv. generalsekretær i Financial Stability Board, Svein Andresen
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI
























