Isabella Arendt: Som borgerlig kan det godt undre mig, at Venstre har så lidt tillid til kvinder

Der er forskel på mænd og kvinder

De har ret i, at strukturer står i vejen for det frie valg for både mænd og kvinder. Der er politisk bestemte strukturer, som i dag gør det svært at udleve ens potentiale og skabe den hverdag for sig selv og sin familie, som man har brug for og lyst til.

For eksempel er det politisk bestemt at tvinge en øremærkning af barsel igennem. Det betyder, at kvinder eller mænd som måtte have lyst til eller brug for mere barsel, al barsel eller ingen barsel – de rammes af politiske strukturer, som dermed står i vejen for at udfolde deres potentiale som forældre, som de måtte ønske. 

Venstre-kvinderne anerkender da også, at der er biologisk forskel på mænd og kvinder. Alt andet ville også blive komisk.

Det er ikke særlig borgerligt at presse alle mennesker ind i en lille kasse og mene, at staten ved bedst.

Isabella Arendt (K)

Der er næppe et tidspunkt, hvor den biologiske forskel står tydeligere frem end i forbindelse med fødsler. Det er nu engang kvinderne, som føder børnene. Det er vores maveskind som skæres op eller vores vagina, som der skal presses et barn igennem. Det er vores mavemuskler, som måske aldrig vokser sammen igen. 

Fædre og mødre er nøjagtig lige vigtige for barnet og familien. Men fødsler er nu engang en større fysisk belastning for morens krop end farens. Så hvis der er kvinder, som gerne vil holde mere barsel, fordi de heler eller ammer, så kan de ikke det.

Staten ved ikke bedst

Venstre har sammen med andre partier accepteret – og hylder nu endda i indlægget – at fordeling af barsel gøres tvunget. Det betyder, at de mener, staten er bedre til at fordele barsel end forældrene.

Jeg spørger bare: Hvor er tilliden til forældrene hos Venstre? Stoler de ikke på, at kvinder og mænd selv kan tilrettelægge en barsel, som er god for netop dem? Hvorfor ikke udleve sit eget budskab om at ville bekæmpe strukturer, som spænder ben for kvinder og mænds potentiale og liv?

Er det fordi, Venstre kun vil give frihed til, at vi kan arbejde mere? Er kvinder virkelig kun ligestillede hos Venstre, hvis de opfører sig på én bestemt måde og vælger, som Venstre-kvinderne selv ville have gjort?

Det er ikke særlig borgerligt at presse alle mennesker ind i en lille kasse og mene, at staten ved bedst. Det borgerlige ville være at stole på, at kvinder kan være forskellige uden at være uligestillede. At hylde forskellige, frie valg.

Hvor er tilliden?

Venstre-skribenterne går videre til en kamp mod husstandsbeskatning i en bekymring for, at hvis man sambeskatter ægtefæller, så risikerer den lavestlønnede at betale mere i skat, fordi de samlet rammer topskattegrænsen. Og at risikoen for at betale mere i skat holder kvinderne fra at arbejde mere.

Hvis Venstre virkelig var reelt bekymret for, at danskere kommer til at betale for meget i skat af deres arbejde, kan man jo sænke skatterne – eller hæve topskattegrænsen.

Bekymringen for kvindernes arbejdsindsats på det lønnede arbejdsmarked har Venstre kritiseret før, når de går imod hjemmepasning som mulighed for alle.

Jeg vil igen spørge, hvor tilliden er til de kvinder (og mænd) som vælger at udfolde deres potentiale i hjemmet og med familien?

Hvor er tilliden til de kvinder (og mænd) som vælger at udfolde deres potentiale i hjemmet og med familien?

Isabella Arendt (K)

Hvorfor vil Venstre ikke bekæmpe det strukturelle benspænd det er, at pengene ikke følger barnet hjem? Det er ellers en klassisk borgerlig mærkesag, at pengene skal følge borgeren: At vi som borgere selv kan vælge, hvor vores børn skal gå i skole og ældre vil på plejehjem. Her skal pengene altså følge borgeren.

Senest i regeringens udspil til finansloven har Venstre lagt fokus på, at pengene også skal følge de små borgere ud i private institutioner. Borgerligt og godt.

Derfor undrer det mig, hvorfor pengene ikke må følge barnet hjem, hvis mor eller far helst vil være hjemme med et barn?

Hvis vi er enige om, at kvinder er kloge mennesker, som kan og skal tage ansvar for sit eget liv og til fulde er i stand til at overskue konsekvenserne ved deres valg (og det er vi vel enige om?), så forstår jeg ikke, at den tillid og frihed ikke også gælder, når kvinder skal fordele barsel, vælge antal arbejdstimer eller vælge pasning for deres børn ude eller hjemme. 

Jeg kan derfor bakke op om Venstre-kvindernes problemformulering: "Der er steder, hvor strukturer spænder ben for, at kvinder og mænd kan leve deres liv og udfolde deres potentiale, som de måtte ønske."

Desværre er Venstre med sin manglende tillid til kvinder i Danmark selv med til at sætte benspænd og strukturer i vejen for, at kvinder (og mænd) vælger frit og udfolder deres potentiale både på og uden for det lønnede arbejdsmarked.