Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Linea Søgaard-Lidell
Marie Bjerre
Anni Matthiesen

Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne

Der har været tilfælde, hvor kvinder bare tales ned. Som da Ole Birk Olesen (LA) svarede på, hvorfor så få kvinder stemmer på blå partier: Det er fordi, kvinder har mere ondt af sig selv, end mænd har. Det er et mærkværdigt signal at sende til vores sønner og døtre, skriver Lina Søgaard-Lidell, Marie Bjerre og Anni Matthiesen.
Der har været tilfælde, hvor kvinder bare tales ned. Som da Ole Birk Olesen (LA) svarede på, hvorfor så få kvinder stemmer på blå partier: Det er fordi, kvinder har mere ondt af sig selv, end mænd har. Det er et mærkværdigt signal at sende til vores sønner og døtre, skriver Lina Søgaard-Lidell, Marie Bjerre og Anni Matthiesen.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For lidt over 100 år siden havde vi kvinder ikke stemmeret og kunne ikke vælges til Folketinget. Før 1915 havde ingen af os kunnet sidde i Folketinget eller være ministre.  

I 1970'erne blev retten til fri abort indført, og vi fik ligelønsloven. For blot at nævne nogle få milepæle.  

Ligestillingskampen sluttede dog ikke for 50 år siden.  

Så sent som sidste år vedtog Folketinget, at mænd og kvinder udsat for partnervold har lige ret til ophold på krisecenter. I år har vi styrket kvinders ret til at bestemme over egen krop. Og for ganske få måneder siden ligestillede vi værnepligten for mænd og kvinder.  

Da regeringen foreslog at ligestille værnepligten, var Liberal Alliance imod.

Læs også

Det handlede angiveligt om en principiel modstand mod tvang og værnepligt, som man derfor ikke ønskede at udvide. Argumentet blev dog svært at købe, da partiet i kompromisets kunst sagtens kunne leve med at udvide både antallet af værnepligtige og længden af værnepligten for mænd. 

Så handlede modstanden om selve værnepligten, eller handlede det egentlig om kvinder? 

Partiets formand, Alex Vanopslagh, argumenterede selv blandt andet således på X:

"Hvem ville vi tvinge i krig som samfund – mændene eller kvinderne? Vi vil selvfølgelig sende mændene. Fordi det er det mest civiliseret at gøre som samfund. Vi vil som samfund i øvrigt heller ikke kunne holde til at miste en stor andel af kvinder af en generation i forhold til fødselsraterne." 

Når Liberal Alliance tror, de hjælper familierne, gør de det modsatte. De sender familiens roller tilbage til 1950’erne

Linea Søgaard-Lidell (V), Marie Bjerre (V) og Anni Matthiesen (V)

Vanopslagh erkendte da også, at argumenterne blev for mærkelige. Men man efterlades med det indtryk, at kvinder ikke har det store at gøre i dansk forsvar.  

Ligestilling af værnepligten er ikke en enlig svale fra Liberal Alliances side.  

For første gang siden, at retten til fri abort blev indført, har vi styrket den. Kvinder kan nu selv bestemme over egen krop frem til 18. graviditetsuge. Også her var Liberal Alliance imod. 

Selvom der ikke var nogen sundhedsfaglig begrundelse for den hidtidige grænse på 12. graviditetsuge. Med den nye grænse kan kvinder reagere på nakkefoldsscanningen uden at skulle umyndiggøres. Og der er stadig betydelig afstand til levedygtighedskriteriet.  

Som liberale kan vi simpelthen ikke forstå hvorfor, at Liberal Alliance mener, at kvinder fortsat skal spørge staten om lov til at få en abort frem til 18. graviditetsuge. Retten til at bestemme over egen krop er for os fundamental. Derfor er vi stolte over at styrke den ret. 

LA vil have familieroller anno 1950

For nyligt fremlagde Liberal Alliance så et familieudspil. Partiet vil beskatte ægtefæller som én samlet enhed. Det er sympatisk, men det rummer en urimelighed.  

Med forslaget risikerer nogle, der egentlig tjener mindre end topskattegrænsen, at skulle betale topskat på grund af deres ægtefælles højere indkomst. Der kan også være situationer, hvor en lønstigning, der ellers ikke tidligere havde påvirket ens skattebetaling, medfører, at man rammer topskatten, fordi ægtefællen tjener betydeligt mere.  

Det kan tilskynde den, der tjener mindst – som typisk er kvinden – til at arbejde mindre. Hvis folk ønsker at arbejde mindre, er det deres egen sag. Men vi mener ikke, at vi fra politisk side skal mindske den økonomiske gevinst ved at arbejde. 

Liberal Alliance slår i udspillet endnu en gang et slag for at tage et opgør med EU's orlovsdirektiv og tage en mangeårig kamp i retten. For hvad? For at barslen kan fordeles mere ulige.  

Vi indrømmer gerne, at det ikke var vores drømmescenarie, at EU skal diktere barselsforhold.  

Men det er et faktum, at den øremærkede barsel har haft en positiv effekt. Fædre tager nu markant mere barsel. Det er faktisk blandt de grupper, der tidligere holdt mindst barsel – måske fordi det ikke var velset – at stigningen er størst.  

Den øremærkede barsel har bidraget til en kulturforandring. Vi har blandt andet set, hvordan vilkårene for løn under barsel blev styrket ved mange efterfølgende overenskomstforhandlinger. Dermed er det økonomiske benspænd, der har været helt reelt i mange familier, nu væsentligt mindre udbredt. 

Og så er der det principielle: Vi havde allerede en øremærkning af barsel. Bare kun til kvinder. Nu har vi en øremærkning til begge forældre. 

Når Liberal Alliance tror, de hjælper familierne, gør de det modsatte. De sender familiens roller tilbage til 1950'erne, hvor far gik på arbejde, og mor stod klar med varm mad klokken 18:00. 

Læs også

En tendens til at tale ned til kvinder

Så er der de tilfælde, hvor det bare handler om at tale kvinder ned. Som da Ole Birk Olesen (LA) svarede på, hvorfor så få kvinder stemmer på blå partier: Det er, fordi kvinder har mere ondt af sig selv, end mænd har.  

Måske er en del af forklaringen, at Ole Birk Olesen og Liberal Alliance bliver ved med at tale ned til kvinder.  

Ligesom da partiets første suppleant til Europa-Parlamentet på X funderede over kvinders manglende skakevner. Vi har stadig ikke helt forstået pointen. Det handlede vist om, at kvinder af biologiske årsager aldrig kommer op blandt verdens bedste skakspillere og af de samme biologiske årsager ikke når til tops i dansk erhvervsliv eller resten af samfundet.  

Hvilket signal sender Liberal Alliances mærkværdige kvindesyn til vores sønner og døtre?   

Linea Søgaard-Lidell (V), Marie Bjerre (V) og Anni Matthiesen (V)

Partiets ligestillingsordfører bekræftede i folketingssalen, at der ikke var et eneste punkt i opslaget, som var ukorrekt, men at folk bare ikke kunne tåle at høre sandheden. 

Hvilket signal sender Liberal Alliances mærkværdige kvindesyn til vores sønner og døtre?

Til den kvinde, der drømmer om at gøre karriere? Til den unge kvinde, der ser frem til at aftjene værnepligt? Eller til den nybagte far, der glæder sig til at være sammen med sit barn?

Selvom vi er nået langt med ligestilling mellem kønnene, må vi ikke tage den for givet. Eller fristes til at tro, at der ikke stadig er kampe, der skal kæmpes.

Derfor kan vi også kun undre os over, at et selverklæret liberalt parti modsætter sig fremskridt og promoverer et håbløst gammeldags kvindesyn.

Læs også

Biologiske forskelle er ikke benspænd

Vi er egentlig ret overbeviste om, at Liberal Alliance ellers ville svare det samme som os, hvis de fik spørgsmålet: Hvad handler ligestilling grundlæggende om?

Lige rettigheder og lige muligheder.

Det er for os fundamentale principper i den liberale tankegang. Det er en afgørende grund til, at vi er medlemmer af Venstre.

Det bør være en liberal kernesag at kæmpe for og værne om ligestillingen til gavn for både mænd og kvinder. 

Linea Søgaard-Lidell (V), Marie Bjerre (V) og Anni Matthiesen (V)

Men baseret på, hvordan Liberal Alliance forholder sig til kvinder og ligestilling, stopper vores enighed ved de indledende gloser.

Liberal Alliance ynder at klandre os for at være besat af resultatlighed. Det er nu ikke tilfældet. Men vi arbejder for, at mænd og kvinder reelt har lige muligheder. Der er steder, hvor strukturer spænder ben for, at kvinder og mænd kan leve deres liv og udfolde deres potentiale, som de måtte ønske. Det ville være mærkeligt at lukke øjnene for.

Det kræver nogle gange politiske initiativer, hvis det skal ændres. Det er den øremærkede barsel et eksempel på.

Der er biologiske forskelle på mænd og kvinder. Selvfølgelig er der det. Men det betyder på ingen måde, at kvinder ikke kan bidrage aktivt og positivt til forsvaret, eller at vi ikke skal sikre gode muligheder for, at både mænd og kvinder kan engagere sig i familielivet og karrieren.  

Det bør være en liberal kernesag at kæmpe for og værne om ligestillingen til gavn for både mænd og kvinder. Det er det for os.

Vi vil ikke være med til at sætte ligestillingen på pause eller rulle den tilbage. Og vi vil i hvert fald ikke sættes i den kasse, som Liberal Alliance åbenbart tænker, at kvinder passer ind i.

Det er problematisk, når Liberal Alliance igen og igen turnerer rundt med det kvindesyn. Der er rigeligt med ligestillingsudfordringer at tage fat på. Løsningen er ikke at lukke øjnene for det. Og løsningen er slet ikke at tale kvinder ned og ønske dem tilbage til kødgryderne.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026