
2. december 2022 kl. 12.02
En styrket indsats for innovation og erhvervspartnerskaber. Det er formålet med Københavns Universitets nye afdeling, der får Andreas Blohm Graversen i spidsen, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
Andreas Blohm Graversen bliver vicedirektør. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Erhvervsministeriet med fokus på innovationsområdet og regeringens erhvervsfyrtårne.
"Der er et voksende fokus på universiteternes evne til at skabe innovation og indgå i erhvervssamarbejde og andre forpligtende partnerskaber. Derfor opruster vi nu med en ny vicedirektør på området," fortæller prorektor for forskning David Dreyer Lassen om ansættelsen.
Andreas Blohm Graversen har selv en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
























