KU-rektor: Der er ikke nok basismidler til at geare fondenes bidrag

DEBAT: Det er dejligt at se, Novo Nordisk Fonden skyder endnu flere penge i forskning. Udfordringen er, at basisbevillingerne ikke følger med fondenes og universiteternes ambitioner, og der dermed opstår et gab mellem fondenes bevillinger og universiteternes rammer, skriver Henrik Wegener.

Af Henrik Wegener
Rektor, Københavns Universitet

De største nyheder får ofte de mindste overskrifter. Det var en bemærkelsesværdig nyhed, der blev lanceret i sidste uge, også selv om den måske druknede i omtale af fodbold VM, forholdet mellem de Radikale og Socialdemokratiet og præsident Trumps besøg i Singapore: Fra 2023 vil Novo Nordisk Fonden udbetale fem milliarder om året til forskning. Det svarer til en fjerdedel af hele det offentlige forskningsbudget.

Det er en kærkommen gave til at løfte dansk forskning. Danske fonde som for eksempel Lundbeck og Villum/Velux-fondene har givet universiteterne et højere niveau på mange fagområder de sidste år.

Novo Nordisk Fonden har været et flagskib, som har bidraget til en i danmarkshistorien transformativ effekt. Der er skabt flere internationale, unikke forskningsmiljøer på dansk grund. Fondene giver mulighed for forskning, uddannelse og innovation på et uhørt højt niveau.

Med investeringerne opstår der så nu en bekymring om, hvorvidt fondene kommer til at overtage "kedelige driftsudgifter" fra staten, som så sparer tilsvarende. Jeg tror, der er behov for et nyt perspektiv på den diskussion.

Bedre til at beregne følgeomkostninger
Udfordringen er, at den offentlige finansiering af universiteternes basisbevillinger ikke følger med fondenes og universiteternes ambitioner om at være med i verdenseliten målt på grundlagsskabende forskning og nyskabende forskningsbaseret innovation.

Der er i dag ikke nok basismidler til at geare fondenes vigtige bidrag. På den måde opstår der et gab mellem fondenes bevillinger og universiteternes rammer i form af for eksempel bygninger, infrastruktur, administration og uddannelsesopgave.

Universiteterne skal her være bedre til præcis at vise og beregne, hvilke følgeomkostninger der skal dækkes. En realistisk rettesnor er, at for hver gang, universiteterne vinder én krone hjem til forskning, bør der hentes en anden hjem til alle følgeomkostningerne.

Det skal dække udgifter lige fra strøm, kemikalier, lønudbetaling og IT til for eksempel husleje, økonomistyring og formidlingsaktiviteter.

Fortsæt det positive samspil mellem universiteterne og fondene
Spørgsmålet er også, om staten kan frigøre flere midler til basisbevillinger, i stedet for at de indgår i andre puljer, der er bundet til særlige formål.

Fondene har sendt et godt signal om en udstrakt hånd i forhold til at drøfte denne udfordring. Staten er på vej med et forum for forskningsfinansiering, hvor problemstillingen skal drøftes.

Ingen forskningsfinansierende fonde, hverken private eller offentlige, dækker de samlede omkostninger ved den forskning, de støtter. Københavns Universitet er den største modtager af eksterne forskningsmidler.

Vi ser frem til drøftelserne i udvalget for forskningsfinansiering i forventning om, at vi kan finde gode løsninger, som gør det muligt at fortsætte det positive samspil mellem universiteterne og fondene.

Forrige artikel Studerende: Jeg uddanner mig i fødevarebranchen for at redde verden Studerende: Jeg uddanner mig i fødevarebranchen for at redde verden Næste artikel Villum Fonden: Der må ikke forsvinde penge ud ad universitetets bagdør Villum Fonden: Der må ikke forsvinde penge ud ad universitetets bagdør
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.