Lægeforeningen: Øgede fondsmidler kan bruges på ikke-kommercielle kliniske forsøg

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Det er glædeligt for dansk forskning, at Novo Nordisk Fonden vil firdoble sine bevillinger de næste år, så de i 2023 udbetaler støttebeløb på hele fem milliarder. Jeg er helt enig i med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i, at disse ekstra forskningsmidler virkelig kan gøre en forskel. Hvis midlerne bruges rigtigt, vil vores efterkommere kunne se tilbage på, at den forskning, der kom ud af det, har gjort en stor forskel for patienterne og for vores folkesundhed.

Mere gennemsigtighed
Det er klart, at med så mange nye forskningsmidler skal man overveje, om forskningsmiljøerne i Danmark har kræfter til så meget mere forskning af høj kvalitet. Som forhenværende rektor Jens Oddershede er citeret for i Altinget, er der en risiko for, at penge "suges" fra andre forskningsområder. Forstået på den måde, at universiteternes egne midler bindes til de områder, som finansieres af fondene. Og at det sker, uden at fondene kompenserer tilstrækkeligt for merudgifterne. Derfor er det naturligvis centralt, at den overhead, der følger med de øgede eksterne bevillinger, rent faktisk bruges til afbøde, at midlerne suger kræfter fra andre aktiviteter. Der er brug for øget gennemsigtighed i, hvordan overheadmidler og medfinansiering fordeles og prioriteres.

Men det er også vigtigt at slå fast, at der er meget relevant forskning, der ikke gennemføres i dag på grund af manglende finansiering. Et godt eksempel er behovet for kliniske forsøg på områder, hvor der ikke er kommerciel interesse for resultaterne. Mange læger ser behovet for denne type forskning, der kan hjælpe deres patienter til at få nye og bedre behandlinger.

Den kliniske forskning på vores hospitaler sker generelt på et fagligt højt niveau. Dansk sundhedsforskning kommer hvert år med flere vigtige resultater, blandt andet i form af mere end 7.000 publikationer, hvor mange ligger i verdenseliten målt i citationer. Hospitalerne er samlet set en markant større spiller på sundhedsforskningsområdet end de danske universiteter tilsammen. Dagligdagen i sundhedsvæsenet er præget af tværfaglighed, hvilket ligger godt i tråd med de ønsker til tværfaglig forskning, som Novo Nordisk Fonden lægger op til.

Stadig mange spørgsmål
Men selv om der i dag er et stærkt vidensgrundlag og evidens for vores patientbehandling, så er der fortsat mange åbne spørgsmål, ukendte faktorer og uopdyrkede muligheder, der skal lægges kræfter i at afdække. Vi bliver blandt andet flere ældre de kommende år med mere komplicerede patientforløb til følge. Samtidig kommer der store muligheder for at rette behandlinger og tilrettelæggelsen af patientforløb mere specifikt til den enkelte patients behov. Der vil være et stort behov for at styrke sundhedstjenesteforskningen for at sikre, at forskningsresultaterne kommer til at virke i den kliniske hverdag.

Det er klart, at med så mange nye forskningsmidler skal man overveje, om forskningsmiljøerne i Danmark har kræfter til så meget mere forskning af høj kvalitet. Som forhenværende rektor Jens Oddershede er citeret for i Altinget, er der en risiko for, at penge ”suges” fra andre forskningsområder. 

Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Det gælder både de større forskningssatsninger og de lidt mindre, ofte praksisnære, hvor det blandt andet undersøges, hvordan personlig medicin åbner nye behandlingsmuligheder for udvalgte patientgrupper. Jeg håber, at Novo Nordisk Fonden vil have ambitioner om både at finansiere de større satsninger og de mindre forskningsprojekter, der også er hårdt brug for.

Men penge er ikke nok
Det er også vigtigt at have for øje, at penge ikke er den eneste relevante ressource, hvis dansk forskning skal styrkes. Mange læger vil gerne lægge flere kræfter i forskningen, det halter med mulighederne for en delestilling, hvor der både er tid til at passe forskningen og patienterne. Derfor bliver megen forskning henlagt til lægens fritid, mens andet simpelthen ikke udføres. Det kan ingen være tjent med.

Helt generelt kan jeg kun opfordre til, at både sygehusvæsen og praksis indtænkes som centrale spillere, når det skal planlægges, hvem der løfter hvad i dansk sundhedsforskning. Lægeforeningen indgår hellere end gerne i det Forum for Forskningsfinansiering, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers er ved at etablere. Naturligvis står vi også til rådighed for yderligere dialog med Novo Nordisk Fonden om, hvordan et stort løft i dansk forskningsfinansiering kan betyde et lige så stort løft i forskningsresultater, patientbehandling og folkesundhed.