Læger om sundhedsreform: Er forskning en udtjent Puch Maxi, Løkke?

Af Henrik Ullum 
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte mange billeder, da han lancerede regeringens længe ventede sundhedsreform. Der blev talt meget om motorer og benzin i forbindelse med de nye og gamle maskindele, som skal indgå i fremtidens danske sundhedskonstruktion.

Forskningen, som er den absolut vigtigste motor i sundhedsvæsenets fremdrift, når det drejer sig om kvalitet og bedre behandlinger, blev stående som en lettere udtjent Puch Maxi ved den bagerste væg i maskinhallen.

Manglende visioner 
Der er blevet plads til en lille boks på side 126 i oplægget ”Patienten Først”. Her står der: ”Forskning og udvikling af nye behandlingsmetoder er en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen. Og det er centralt for regeringens vision om, at Danmark skal være en førende life science nation i Europa”.

Vi lader teksten stå et øjeblik! Er det virkelig så visionært, som regeringen kan udtrykke sig om sundhedsforskningen i Danmark? At det primære formål er at være fødelinje til medicinalindustrien?

Vi har som forskere intet imod at samarbejde med den private sektor. Forskningen i den offentlige sektor er basis for den succes, som har gjort det muligt for en række store danske firmaer at gøre lægemidler til vores største eksportvare.

Forskningen, som er den absolut vigtigste motor i sundhedsvæsenets fremdrift, når det drejer sig om kvalitet og bedre behandlinger, blev stående som en lettere udtjent Puch Maxi ved den bagerste væg i maskinhallen.

Henrik Ullum
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Forskning er for patienternes skyld
Men det er ikke kernen i det samarbejde mellem læge og patient, der får patienten eller forsøgspersonen til at stille sine data til rådighed for forskningen.

Lægevidenskabelige Selskaber har netop vedtaget en række dataetiske principper, et dataetisk lægeløfte, der fastlægger principperne for ”kontrakten” med patienten og med samfundet.     

Det er et grundlæggende princip for sundhedsforskningen, at sundhedsdata skal bruges til udvikling af behandlinger, der kommer patienterne til gavn, uagtet i hvilket omfang der efterfølgende kan tjenes penge på lægemidler eller andre produkter.

Forskning og anvendelse af sundhedsdata sker for patienternes skyld, først som sidst. Sundhedsdata er med andre ord ikke en kommerciel vare, men en kilde til viden, som patienterne betror sundhedsvæsnet og forskerne i den forvisning, at forskningen kan føre til bedre behandlinger.

Der er tale om et tillidsforhold mellem sundhedsvæsen og patienter og mellem forskere og patienter, som der skal værnes om.

Lighed i sundhed mindskes
Forskningen er også en af nøglerne til at skabe øget lighed i sundhed i Danmark. Forskningens resultater bruges bl.a. til at lave de retningslinjer, der skal sikre en høj ensartet kvalitet over hele landet.

Der er fortsat for store forskelle på det, der tilbydes borgerne rundt om i landet. Blandt årsagerne er, at arbejdet med et af de lighedsskabende instrumenter, nationale kliniske retningslinjer, er skruet ned på vågeblus.

Retningslinjerne beskriver det, som fagkundskaben mener, er den bedste behandling af sygdomme inden for de rammer, vi kan tilbyde i det danske sundhedsvæsen. De skal sikre, at barren ligger lige højt over hele landet, så en blodprop i hjertet bliver behandlet på samme måde i Rødovre og Ringkjøbing.

De nationale kliniske retningslinjer blev lanceret med brask og bram og penge på kontoen for seks-syv år siden som et stort ligheds- og kvalitetsprojekt. I dag sygner de hen i Sundhedsstyrelsen med små budgetter og ringe opmærksomhed i de faglige miljøer.

Stedmoderlig behandling af forskningen
Det er en trist historie, men det kan udvikle sig til noget langt mere alvorligt, hvis det lukker ned samtidig med, at vi får 21 autonome sundhedsfællesskaber, der skal fungere 21 steder i landet, uden at de har et nationalt katalog baseret på lægernes forskning i sygdomme for, hvad deres patienter kan forvente af dem.

Den stedmoderlige behandling, som forskningen får i regeringens oplæg til en sundhedsreform, giver i det hele taget bange anelser for denne kerneaktivitet i fremtidens danske sundhedsvæsen.

Den er basis for den fortsatte fremdrift i sundhedsvæsenet med forbedrede og nye behandlinger - og (jo) i anden omgang fødelinje til vores største eksportindustri.

I de lande, som vi konkurrerer med, er der de sidste årtier skabt nogle forskningsmæssige fyrtårne i form af fællesskaber mellem industri, sygehuse og universiteter, academic health sciences centres, der virkelig rykker i forhold til videnskabelige resultater, nye behandlinger og produkter.

Bevar de forskningsmæssige kraftcentre
Det nærmeste, vi i Danmark kommer denne konstruktion, er de forskningsmiljøer, der er koncentreret omkring de fem universitetshospitaler, hvor mere end seks tusinde forskere er involveret i projekter med budgetter på mellem fire og fem milliarder kroner.

Hvis det danske sundhedsvæsen skal bygges op omkring 21 sundhedsfællesskaber, er det vigtigt at bevare de forskningsmæssige kraftcentre.

Forskningen er, for nu at blive i billedet, en integreret del af den motor, der driver sundhedsvæsenets kvalitet fremad og sikrer finansieringen af vores velfærdssamfund.

Der skal forskes på alle parceller, men vi skal passe på kraftcentrene, der er bærende for Danmarks førerposition inden for sundhedsforskningen.