Debat

Lektor: Pædagoguddannelsen er endt i en catch-22, hvor vi altid vælger forkert

Når underviserne på pædagoguddannelsen forsøger at udvikle undervisningen, så den understøtter én gruppe studerende, falder en anden gruppe studerende fra. Måske det er på tide, at uddannelsen bevæger sig i retning af flere studentertilpassede undervisningsforløb, skriver Maja Spuur Hansen.

Når vi må have hold med 40 studerende, betyder det, at der ikke er tid til hver enkelte studerende. Derfor er gruppearbejdet et nødvendigt onde, hvor studerende må disciplinere hinanden, skriver Maja Spuur Hansen.<br>
Når vi må have hold med 40 studerende, betyder det, at der ikke er tid til hver enkelte studerende. Derfor er gruppearbejdet et nødvendigt onde, hvor studerende må disciplinere hinanden, skriver Maja Spuur Hansen.
Foto: /ritzau/Daniel Hjorth/
Maja Spuur Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På Københavns Professionshøjskole fortæller vi os selv, at vi har de studerende, vi har. Jeg synes både, der er noget opløftende og noget nedslående i denne parole. Det nedslående består i, at det kan forstås som om, at vi må nøjes med dem, vi nu engang har. Det opløftende består omvendt i, at vi er indstillet på at udvikle vores undervisning og uddannelse, så den imødekommer vores aktuelle studerendes behov og forudsætninger.

Men uanset, om det forstås som opløftende eller nedslående – eller måske som en kombination af begge – så må det få nogle konsekvenser for måden, vi laver pædagoguddannelse.

Temadebat:

Hvad skal der ske med pædagoguddannelsen?

Pædagoguddannelsen fik i en evaluering fra 2021 kras kritik for ikke at ruste færdiguddannede eller praktiksøgende pædagoger ordentligt til virkeligheden og for at uddannelsens struktur og mål modarbejder gode læringsforløb.

Så hvad skal der egentlig ske med pædagoguddannelsen, som mange aktører er enige om har brug for en reform hurtigst muligt?

Det spørger Altinget Forskning og Altinget Børn om i en ny temadebat. 

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debatansvarlig Lasse Sjøbeck Jørgensen på [email protected].

Dekan Randi Brinckmann reflekterer i en kronik i Politiken over, om de ansøgere, vi får til velfærdsuddannelserne i dag, har andre forudsætninger (det være sig faglige og psykosociale) for at tage en professionsbacheloruddannelse end tidligere. Så vidt jeg ved, er der ikke lavet reel forskning, der har undersøgt om dette blot er en myte eller om der er noget om snakken.

Men på professionshøjskolerne har vi en fornemmelse af, at vi nok skal til at gøre noget anderledes. For ligesom i Fakta vil vi også gerne have, at de studerende bliver lidt længere. Og lige nu er ’kunderne’ tilsyneladende ikke begejstrede for det, vi har på hylderne, og det materialiserer sig i stadig færre ansøgere til pædagoguddannelsen, stort fravær i undervisningen og større frafald på uddannelsen.

Studerende må disciplinere hinanden
Pædagogstuderende Sebastian Duedahl giver i sit indlæg i debatten her på Altinget, udtryk for, at han oplever, at mange af hans medstuderende er umotiverede, samt at alt for mange studerende ’slipper igennem’ uddannelsen, uberettiget må man antage.

Pædagoguddannelsens økonomi betinger, at vi eksempelvis må have hold med 40 studerende. 40 studerende, som i øvrigt, har meget forskellige læringsforudsætninger og psykosociale vilkår. Det betyder også, at der ikke er tid til at læse 40 individuelle opgavebesvarelser, og gruppearbejde bliver derfor et nødvendigt onde, hvor de studerende overlades til at disciplinere hinanden og hinandens deltagelse på studiet.

Læs også

I gruppearbejdet opstår der mange konflikter, fordi de studerendes meget forskellige forudsætninger og motivation for uddannelsen og prioritering af deres tid, støder mod hinanden. Og det resulterer i, at nogle studerende oplever at ’bære’ medstuderende igennem studiet, mens andre oplever at få voksen-skæld-ud af deres medstuderende, som vil bestemme, hvordan de skal forvalte deres studieliv.

Pædagoguddannelsens økonomi betinger, at vi eksempelvis må have hold med 40 studerende, som har meget forskellige læringsforudsætninger og psykosociale vilkår

Maja Spuur Hansen, lektor, Københavns Professionshøjskole

Det jordnære og det højtravende
Danske Professionshøjskoler foreslår her i Altinget, at en kommende reform af pædagoguddannelsen først og fremmest fokuserer på at gøre uddannelsen mere fagligt ambitiøs. Men hvad vil det sige at være fagligt ambitiøs på en pædagoguddannelse? Er det mere teoretisk og forskningsbaseret læsestof? Er det at kunne skabe legende miljøer?

Pædagogens faglighed rummer nemlig både det, som Jan Jaap Rothuizen i Altinget beskriver som det jordnære og det højtravende. Men skal det nødvendigvis være den samme pædagog, der rummer begge dele?

Måske skal vi til at acceptere, at nogle studerende er til det højtravende, mens andre er til det jordnære. Og at det ene ikke er finere end det andet – der er behov for begge dele. Og hvis vi tænker os om, så ved vi også godt, at disse to pædagoger kommer til at udfylde forskellige funktioner i den pædagogiske praksis, mens begge bidrager til børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse på hver deres måde.  

Accelererede forløb og indgangssemester
Lige nu opleves det som en catch 22, hvor vi vælger forkert, uanset hvilke løsninger vi vælger, fordi vi løser ikke de problemer, vi forsøger at løse. Underviserne forsøger, med de bedste intentioner, at udvikle på vores didaktik, så den eksempelvis understøtter de studerende, der har læse- og skrivevanskeligheder, men det får så den konsekvens, at nogle af de studerede, der er rutinerede læsere, falder fra, fordi de ikke oplever at blive fagligt udfordret.

Læs også

Kunne man forestille sig, at de studerende, der ikke har vanskeligheder med at læse større mængder af teori, og som er villige til at prioritere mere tid på deres studie, kunne tage et accelereret forløb igennem pædagoguddannelsen, så de kan komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet? Det kunne måske afgive ressourcer og økonomi til de studerende, som har brug for at blive fulgt lidt tættere på mindre hold.

Det kunne måske også være en idé at lave et obligatorisk og SU-berettiget indgangssemester for de studerende med læse- og skrivevanskeligheder, så de kunne opnå de færdigheder, som det kræves for at gennemføre en professionsbacheloruddannelse.

Måske skal vi til at acceptere, at nogle studerende er til det højtravende, mens andre er til det jordnære. Og at det ene ikke er finere end det andet

Maja Spuur Hansen, lektor, Københavns Professionshøjskole

Nye studentertilpassede undervisningsforløb
Da jeg i sin tid underviste på grundforløbet på en erhvervsskole, kunne eleverne selv vælge, om de ville gå på et ordinært 20-ugers forløb eller et udvidet 40-ugers forløb. Tro det eller ej, men der var faktisk en del unge, der valgte at bruge dobbelt så lang tid på at lære det samme. Og det gav os mulighed for at skabe et mere rummeligt, inkluderende og legende forløb, hvor mange af de unge havde deres første positive erfaringer med at gå i skole.

Skole havde for mange af dem været forbundet med at føle sig dum og uden for fællesskabet. I dag er mange af dem blevet pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Det, jeg er allermest stolt af, er, at der var nogle unge mennesker, der oplevede glæden ved at lære på, måder der var tilpasset deres behov og forudsætninger, hvilket gjorde at de fik mod på at blive i uddannelsessystemet.

Måske skal vi på pædagoguddannelsen bevæge os mere i retning af studentertilpassede undervisningsforløb, så motivationen for at lære opstår i mødet mellem den studerende og underviseren, fremfor at motivation forstås som noget, der enten er inde i den studerende, eller som noget undervisere skal skabe.

Motivation opstår i et samspil, der kræver tid og kendskab til hinanden, og det har svære vilkår i en moduliseret uddannelse med 40 studerende med meget forskellige læringsforudsætninger på ét hold.

Det bliver spændende at se, hvorvidt og hvordan landets politikere vil prioritere at lave god pædagoguddannelse, for de studerende vi rent faktisk har, og for dem som heldigvis stadig søger vores uddannelser på trods af dårlig omtale af pædagoguddannelsen og ikke mindst af udsigten til deres fremtidige løn- og arbejdsvilkår.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maja Spuur Hansen

Faglig leder, lektor, Københavns Professionshøjskole
cand.pæd., pædagogisk psykologi

Randi Brinckmann Wiencke

Dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
master i management development (CBS 2002), erhvervsøkonomisk diplom (Handelshøjskolen i København 1994), radiograf (Sygepleje- og Radiografskolen 1988)

Sebastian Duedahl

Pædagogstuderende, VIA University College, Randers

0:000:00