Debat

Lektor: Pædagoguddannelsens formål er så åndsforladt, at man får åndenød

Der er brug for at gøre op med atomiserede moduler, delmål og slutmål på pædagoguddannelsen. I stedet skal vi skabe et værdibaseret formål, der kan danne de studerende ind i en række fag med egne metoder og traditioner, skriver Niels Jakob Pasgaard.

Der er brug for at give pædagoguddannelsen langt større frihed, så uddannelsen ikke nødvendigvis skal ensrettes i hele landet, skriver Niels Jakob Pasgaard.<br>
Der er brug for at give pædagoguddannelsen langt større frihed, så uddannelsen ikke nødvendigvis skal ensrettes i hele landet, skriver Niels Jakob Pasgaard.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Niels Jakob Pasgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Hvad kan en dygtig pædagog?” Med det spørgsmål indleder jeg ofte min undervisning om pædagogens professionsidentitet og professionelle myndighed på pædagoguddannelsens grundforløb.

De studerende svarer efter bedste evne: Hun kan yde omsorg, arbejde med trivsel, relationer og inklusion, hun kan danne mennesker, koble teori og praksis, reflektere og begrunde sine handlinger. Svarene går i mange retninger, og de er sjældent særligt konkrete.

Temadebat:

Hvad skal der ske med pædagoguddannelsen?

Pædagoguddannelsen fik i en evaluering fra 2021 kras kritik for ikke at ruste færdiguddannede eller praktiksøgende pædagoger ordentligt til virkeligheden og for at uddannelsens struktur og mål modarbejder gode læringsforløb.

Så hvad skal der egentlig ske med pædagoguddannelsen, som mange aktører er enige om har brug for en reform hurtigst muligt?

Det spørger Altinget Forskning og Altinget Børn om i en ny temadebat. 

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debatansvarlig Lasse Sjøbeck Jørgensen på [email protected].

Og selvom de studerende måske ikke selv er klar over det, så viser de med deres vagt formulerede svar, at de ved langt mere end mange politikere, forskere og embedsmænd i uddannelsesindustrien lader til at vide: De ved nemlig, at svaret på, hvad en dygtig pædagog kan, ikke er ligetil.

Det kan ikke omsættes i et output-orienteret formål, i snævre kompetencemål, i et utal af videns- og færdighedsmål, eller i såkaldte ”dimittendprofiler,” der beskriver, hvad nyuddannede pædagoger skal kunne.

Svarene på, hvad en dygtig pædagog kan, og hvordan han skal kunne det, hviler på en lang række uudtalte, normative forestillinger om, hvad god pædagogik og god opdragelse er. De hviler på den enkeltes erfaringer, på århundreders traditioner og på et hav af dybe, filosofiske og værdimæssige diskussioner om, hvad et godt og meningsfuldt liv er. Det er derfor, svarene ikke er ligetil.

Formålet som uddannelsens grund
Tidligere undervisningsminister Knud Heinesen (S) sagde, at folkeskolens formål er at betragte som samfundets trosbekendelse. Her formuleres de værdier, som vi ønsker at bygge fremtidens samfund på.

Her står både noget om fortrolighed med dansk kultur, kendskab til andre kulturer, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er værdier, som vi håber, skoleeleverne tager med sig ind i deres voksenliv, når de skal genskabe det danske samfund i en ny tid: Altid mod nye mål, men altid med rødderne solidt plantet i disse grundlæggende værdier.

Man kunne ønske, at vores uddannelsesminister ville sige noget lignende om pædagoguddannelsens formål: At det bør betragtes som pædagogfagets trosbekendelse til vores fælles værdier. Som uddannelsens formål er formuleret nu, er det helt og aldeles renset for værdier – her står kun, at uddannelsen skal sigte mod udviklingen af ’professionsrelevante kompetencer’. Det er så åndsforladt, at man får åndenød.

Læs også

Tænk, hvis vi åbent kunne diskutere, hvilke værdier og traditioner, vi synes, det er vigtigt at bygge fremtidens pædagogiske praksis på: Ligeværd, frihed, fællesskab, demokrati? Tænk, hvis vi turde skrive disse værdier ned, og lade dem fungere som et fælles grundlag for pædagoguddannelsen. Man kunne måske lade sig inspirere af læreruddannelsens nye, bredt formulerede formål?

Vigtigst ville det være, at man ikke reducerede formålet til et slutmål, der skulle forsøges indfriet gennem en række afledte og målbare delmål, men at man betragtede dets værdier som den grund, uddannelsen bygger på og vokser ud af.

Som uddannelsens formål er formuleret nu, er det helt og aldeles renset for værdier

Niels Jakob Pasgaard
Lektor, VIA University College

Det ville kræve en høj grad af tillid til, at pædagoguddannelsens undervisere, sammen med de studerende, kunne omsætte disse værdier, og fortolke dem ind i de pædagogiske praksisser, som de studerende skal bidrage til at genskabe i en ny tid: Altid mod nye mål, men altid med rødderne solidt plantet i en fælles fortolkning af formålets grundlæggende værdier. 

Fagenes kundskaber
Som nøgler til at diskutere, fortolke og omsætte værdierne, ville det kalde på en genindførelse af fag i uddannelsen. Vi kan ikke nøjes med de korte, atomiserede moduler, vi har nu, som udelukkende styres af snævre, kompetencebaserede relevanskriterier. I stedet for at uddanne de studerende ud i en allerede eksisterende pædagogisk praksis, som (ifølge nogen) kalder på allerede definerede kompetencer, må vi danne de studerende ind i en række fag med egne traditioner og metoder.

Fagene er vigtige, fordi de giver de studerende kundskaber at tænke og gøre pædagogik med: Her skal man ikke blot socialiseres ind i en allerede eksisterende og veletableret praksis, men have mulighed for at perspektivere denne praksis ud fra århundreders traditioner og idéer, og for at deltage i dialogen om dens fortsatte udvikling.

Læs også

Det er en større diskussion, hvilke fag, der ville være behov for, men det kunne være pædagogik, psykologi, musik, sociologi, idræt, kulturfag og mange andre fag, der repræsenterer forskellige fortolkninger af og tilgange til omsætningen af formålets værdier. Sikke et liv, der kunne blive! 

Friheden som en gave
I samme ombæring ville det også være nødvendigt at give pædagoguddannelsen langt større frihed, end den har i dag.

I stedet for at ensrette alle ’udbudssteder’ fra øst til vest og fra nord til syd med ensartede studieordninger og dimittendprofiler, skulle man give plads til lokale eksperimenter og forskellige svar på, hvad en dygtig pædagog skal kunne: Her gør vi sådan, der gør de sådan. Ja, måske er der endda ikke brug for at have helt de samme fag alle steder. Nogle steder kunne man prioritere musikken, andre steder idrætten. Hvorfor ikke?

Vi kan ikke nøjes med de korte, atomiserede moduler, vi har nu, som udelukkende styres af snævre, kompetencebaserede relevanskriterier

Niels Jakob Pasgaard
Lektor, VIA University College

I stedet for at se friheden og mangfoldigheden som en risiko, kunne man se den som en gave: Sikke spændende samtaler vi kunne have, både i uddannelsen og i den pædagogiske praksis: Altid mod nye mål, altid med lidt andre fag og metoder, men altid med rødderne solidt plantet i formålets fælles, grundlæggende værdier.

Formål, fag og frihed
Lad os få en ny pædagoguddannelse, der hviler på et bredt formuleret formål med en række fælles, grundlæggende værdier. Lad os betragte dette formål som uddannelsens grund og ikke som dens slutmål.

Lad os få en uddannelse, der inviterer de studerende ind i en række forskellige fags traditioner og metoder, så de får kundskaber at tænke og gøre pædagogik med, hver på deres måde, og altid med afsæt i formålets fælles værdier. 

Og lad os holde fast i, at det ikke er ligetil at svare på, hvad en dygtig pædagog kan. Det må vi blive ved med at tale om og eksperimentere med. Det er jo dét, der gør faget så spændende.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Jakob Pasgaard

Pædagogisk filosof og lektor, VIA University College
cand.pæd. i filosofi (Danmarks Pædagogiske Uni. 2009)

0:000:00