Dekan: Ny pædagoguddannelse skal sikre kontinuerlige relationer til undervisere

Uddannelsen til pædagog har i Danmark en lang historik og står på stolte traditioner. Det er en arv, som vi kan være stolte af. Men det er også en arv, som det er på høje tid at tage bedre vare på, hvis vi også fremadrettet skal have pædagoger, der medskaber gode børne- og ungdomsliv og sikrer en tryg hverdag for de borgere, som er i udsatte positioner af sociale, fysiske eller andre grunde. 

Deadline for årets kvote 2-ansøgninger er overstået for nylig, og vi må desværre konstatere, at nedgangen fortsætter. Færre unge vælger pædagoguddannelsen, og selv om det stadig er en af landets mest søgte uddannelser, så kan vi som professionshøjskoler slet ikke leve op til vores dimensionering. Derfor er der brug for akut politisk handling nu. 

Mange af debattørerne her i Altinget er indtil videre kommet med mange gode forslag til, hvor en reform af pædagoguddannelsen bør sætte ind. Der peges eksempelvis på en styrket faglighed gennem en mere vekselvirkende praktik, forenklet målstyring, et styrket social- og specialpædagogisk fokus, gennemgående fag, bedre progression og bedre karriere- og specialiseringsveje efter endt uddannelse.

Men igen – i mine øjne er det største problem faktisk, at politikerne ikke forstår, at velfærdskatastrofen er i fuld gang. Vi taler om et fald i antallet af ansøgninger til pædagoguddannelsen på 37 procent på bare fire år.

Den professionsfaglige dannelse skal styrkes
Vi kan som uddannelsesinstitution mærke desperationen hos vores samarbejdspartnere i daginstitutioner, fritidsklubber og bosteder, der allerede i dag har massive rekrutteringsproblemer. Antallet af forgæves rekrutteringer af pædagogisk personale er steget så meget, at den forgæves rekrutteringsrate i hovedstadsregionen sidste år lå på hele 42 - og 32 procent på landsplan.

Når det så er sagt, så vil jeg gerne fremhæve et element på pædagoguddannelsen, som bør styrkes i en reform, nemlig vores pædagogstuderendes professionsfaglige dannelse.

Pædagoger skal rumme, støtte og respondere på barnets, den unges eller udsattes behov og møde alle respektfuldt og anerkendende. Relationskompetencer er både noget, der kan læres, tilegnes og øves, men det indebærer også en personlig udvikling at udvikle sig til en myndig og kompetent professionel. Det er et element, hvor pædagoguddannelsen adskiller sig væsentlig fra en akademisk uddannelse.

Det er vanskeligt for vores undervisere at følge, støtte og vejlede de studerendes udvikling og professionsfaglige dannelse, når der er 35-40 studerende per hold

Annegrete Juul
Dekan, Københavns Professionshøjskole

Pædagogstuderende skal ikke bare bygge ovenpå med flere teoretiske etager. De skal lære at indgå i professionelle relationer – og kende forskellen til de personlige. De skal være nysgerrige. Både på sig selv og andre og have modet til at udvikle deres selvindsigt i mødet med andre. 

Det kræver både et solidt teoretisk fundament, stærke professionsfaglige normer, værdier og handlemønstre og kontinuerlig individuel vejledning og feedback at udvikle den selvindsigt, der skal til for at udøve professionel dømmekraft i mødet med andre mennesker.

Der er brug for kontinuerlige underviserrelationer
Men som virkeligheden er i dag, så er det vanskeligt for vores undervisere at følge, støtte og vejlede den enkelte studerendes udvikling og professionsfaglige dannelse, når rammerne nødvendiggør 35-40 studerende per hold. Når teori og praksis skal kobles, og der eksempelvis øves forældresamtaler eller konfliktløsning, så er det svært at give fyldestgørende individuel feedback og vejledning til alle studerende på holdet.

Underviseren har ofte kun de studerende et enkelt semester eller to, og på den tid kan det være svært at skabe en stærk relation til de studerende. Samtidig følger underviseren sjældent den enkelte studerende fra studiestart til dimission, og dermed følger underviseren heller ikke den studerendes professionsfaglige udvikling gennem hele studiet.

En reform skal prioritere mere tid til feedback og vejledning, hvor underviseren sammen med de studerende kan reflektere over og sætte mål for den individuelle udvikling

Annegrete Juul
Dekan, Københavns Professionshøjskole

En styrket professionsfaglig dannelse kræver kontinuerlige underviserrelationer, der kan gå tæt på den enkelte studerendes læringsproces. Og det kræver mindre hold og grupper. Det kræver også teknologi som eksempelvis videobaseret praksisreflektion, som vi har god erfaring med kan binde uddannelsens teoretiske og praktiske læringsrum bindes sammen.

Læring skal ikke understøtte nulfejlskultur
En reform af pædagoguddannelsen skal prioritere mere tid til feedback og vejledning, hvor underviseren sammen med vores studerende kan reflektere over og sætte mål for den individuelle udvikling, som professionsfaglig dannelse indebærer. Og de studerende skal bruge hinanden i stærke studiefællesskaber.

Der skal skabes tid og rum til, at de sammen kan vende det, der lykkes – og det, der går galt. For det går galt. Det kræver målstyring og en læringskultur som ikke understøtter en nulfejlskultur, men hvor fokus er på at glæde sig over al den læring, der ligger i at fejle.

Til gengæld bør læreprocessen for politikerne være slut nu. Både fordi gode bæredygtige udviklinger tager tid og har alle parter med om bordet. Det viser de gode erfaringer fra udviklingen af den nye læreruddannelse, som parentes bemærket havde en ganske fin søgning til kvote 2. Så lad os nu komme i gang med at skabe en ny og stærkere pædagoguddannelse.