Lundbeckfonden: Privatfinansieret forskning har ikke skjulte hensigter

I forskningsdebatten møder man nogle gange holdningen om, at forskning finansieret af private midler per definition er ufri eller problematisk.

Indimellem dukker der sager op, som bekræfter det billede. Sager, hvor det er rodet sammen, om det er forskeren eller opdragsgiveren, der bestemmer konklusionerne.

For Lundbeckfonden – og det er jeg sikker på, også gælder for andre fonde - er det direkte uinteressant, ja faktisk spild af penge, at støtte forskning for dernæst at styre den.

Det er forkert, hvis man tror, at privatfinansieret forskning er styret og har skjulte hensigter. Det kan være ødelæggende for den gode model, vi har i Danmark, hvor midler fra erhvervsdrivende fonde giver ekstra kraft til forskning på universiteter og hospitaler.

Lene Skole
Direktør, Lundbeckfonden

Vi vil have reelle forskningsmæssige gennembrud. Det ville derfor være kontraproduktivt, hvis vi blandede os i forskningen eller forskningsresultaterne.

Det er forkert, hvis man tror, at privatfinansieret forskning er styret og har skjulte hensigter. Det kan være ødelæggende for den gode model, vi har i Danmark, hvor midler fra erhvervsdrivende fonde giver ekstra kraft til forskning på universiteter og hospitaler.

Rekvireret forskning
Når tingene bliver blandet sammen i den offentlige debat, er det ofte fordi, vi ikke taler om det samme.

En type privatfinansieret forskning handler om rekvireret forskning, hvor universiteterne mod betaling gennemfører forskning indenfor områder, der ligger i naturlig forlængelse af deres aktiviteter.

Det er der ikke noget forkert i, hvis det er forskerne, der bestemmer forskningsresultaterne.

Eksempelvis bad Lundbeckfonden forskere fra Aarhus Universitet undersøge, hvad hjernesygdomme koster det danske samfund, og resultaterne er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, så andre også kan anvende dem.

Det er godt for alle parter, at Danske Universiteter har udgivet anbefalinger til, hvordan forskere arbejder godt sammen med eksterne samarbejdspartnere.  

Det ville være en ærgerlig udvikling, hvis private aktører, myndigheder og så videre ikke kunne bede de klogeste inden for et felt om at undersøge en konkret problemstilling.

Konkurrenceudsatte midler
En anden type privatfinansieret forskning er den, som mange erhvervsdrivende fonde bidrager til. Lundbeckfonden uddeler hvert år mindst 500 millioner kroner til forskning. Der skal ikke herske tvivl om, hvad vi vil, og hvordan vi arbejder.

Vi forsøger derfor at være helt klare i spyttet: Vores fokus er sundhedsvidenskabelig forskning med en særlig forkærlighed for hjernen. Forskning, der ultimativt gør en forskel for patienter.

Vi støtter de forskere, der har de projekter med størst flyvehøjde. Vores forskningsmidler er konkurrenceudsatte, og projekterne bliver vurderet af vores eksterne, uafhængige bedømmerpaneler, der er sammensat af internationale forskere og med et fokus på diversitet.

Når midlerne er givet, efterspørger vi afrapporteringer på fremdrift. Ellers venter vi på forskningsresultaterne.

Styr på rollerne
Et eksempel på vores støtte er forskningsprogrammet, iPSYCH, der ledes fra Aarhus Universitet. Forskningen her giver en større forståelse af og viden om sygdomme såsom depression, bipolar lidelse og skizofreni med flere, der fylder mere og mere i samfundet.

iPSYCH publicerer løbende opsigtsvækkende resultater og deler viden, som andre forskere kan bygge videre på. Det er vores håb, at den viden kan bidrage til at fremme hjernesundheden for mennesker over hele verden.

Det er vigtigt at diskutere og være åbne om, hvilke interesser der er i spil i finansieringen af forskning. Det har vi pligt til.

Uanset finansieringsform skal der skal være styr på rollerne. Det er sådan, vi får den bedste forskning.