Måling: Hellere Sahl-Madsen end Sander

MENINGSMÅLING: Et klart flertal af vælgerne foretrækker Charlotte Sahl-Madsen (K) frem for Helge Sander (V) som videnskabsminister. Ikke overraskende, lyder det fra en ekspert og en politisk kommentator.
Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), foretrækkes frem for Helge Sander (V) af et klart flertal af vælgerne i en ny måling.
Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), foretrækkes frem for Helge Sander (V) af et klart flertal af vælgerne i en ny måling.Foto: Søren Hytting/vtu.dk
Morten Øyen

Han har på nogle felter været noget undervurderet, for han har faktisk været med til at lave nogle meget væsentlige ændringer i universitetsverdenen.

Thomas Larsen
Politisk kommentator, Berlingske Tidende

Der var ikke mange i den brede offentlighed, som vidste, hvem Charlotte Sahl-Madsen var, før hun blev udnævnt til landets videnskabsminister. Alligevel mener et klart flertal af vælgerne, at hun vil klare sig bedre på posten end sin forgænger, Helge Sander. Det viser en ny måling fra A&B Analyse.

Målingen er udført for Altinget | Forskning & Innovation, og den viser, at mere end 42 procent af vælgerne tror, at Charlotte Sahl-Madsen vil klare sige bedre end sin forgænger. Modsat mener næsten 21 procent, at hun ikke vil klare sig bedre.

Ikke overraskende
"Det overrasker egentlig ikke. Jeg tror, der er rigtig mange vælgere, der har ment, at Helge Sander ikke har været en særlig stærk minister," siger politisk kommentator på Berlingske Tidende, Thomas Larsen.

Han forklarer, at tidligere målinger har vist, at Helge Sander ikke havde stor gennemslagskraft i forhold til befolkningen. Valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, er enig i de betragtninger og mener, at målingen mest skal ses som en kritik af de gamle ministre og ikke som en ros af de nye:

"Det afspejler en meget kritisk stillingtagen til den tidligere minister," siger Johannes Andersen og peger på, at ministre som Eva Kjer Hansen (V), Karen Ellemann (V) og Helge Sander alle var ministre, som blev afskediget eller flyttet ved rokaden, og som ofte havde rangeret lavt i popularitetsopgørelser.

"Vi snakker om ministre, der traditionelt har ligget langt nede i vælgernes vurderinger. Derfor tænker vælgerne nu: 'Det kan ikke andet end at blive bedre'," siger Johannes Andersen.

Sander undervurderet
Men også i forhold til sit eget ministeriums bagland havde Helge Sander sine vanskeligheder:

"Man skal også tænke på, at det aldrig rigtig lykkedes for Helge Sander at få sig positioneret i forhold til hele forskningsverdenen og universitetsverdenen. Der har man i høj grad set ham som en fremmed," siger Thomas Larsen.

Det har dog ikke været et helt fair syn på Helge Sander, mener Thomas Larsen, som karakteriserer Helge Sander som undervurderet:

"Han har på nogle felter været noget undervurderet, for han har faktisk været med til at lave nogle meget væsentlige ændringer i universitetsverdenen. Og så skal man heller ikke glemme, at han havde en stor styrke i at have en ekstremt tæt alliance med Anders Fogh Rasmussen, og det var meget afgørende dengang. På den måde skete der var nogle ting, men har var ikke særlig god til at få "credit" for det, og derfor var der ikke særlig mange i miljøet, der havde ret stor respekt for ham."

Sahl-Madsen godt fra start
Ser man på de adspurgtes partiforhold, er tallene ikke mere positive for Helge Sander. Faktisk viser det sig, at Helge Sanders egne Venstre-vælgere faktisk ligger over gennemsnittet i vurderingen af den konservative Charlotte Sahl-Madsen.

Blandt Venstre-vælgerne er det hele 48 procent, der mener, at Charlotte Sahl-Madsen vil klare sig bedre end Helge Sander. Blandt konservative vælgere er det 42,5 procent, der foretrækker Charlotte Sahl-Madsen.

"Jeg tror, at den nye minister er blevet rated højt, fordi Helge Sander bliver rated lavt. Men det kan også være, fordi hun faktisk har haft held med sine første offentlige optrædener, for det synes jeg faktisk, at hun har haft," siger Thomas Larsen.

Dokumentation

Spørgsmål:
"Tror du, at Charlotte Sahl-Madsen bliver en bedre videnskabsminister end Helge Sander?"

 Total
Ja42.3
Nej20.8
Ved ikke36.9

 

 




 
 DFKVSRSFEL
Ja33.6

42.5

48.140.059.138.944.8
Nej25.2

17.0

16.622.113.625.024.1
Ved ikke41.240.635.337.927.336.131.0

Undersøgelsen er foretaget på nettet af A&B Analyse for Altinget.dk ultimo februar 2010. Den er baseret på 1.123 repræsentativt udvalgte svarpersoner.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00