Debat

Magisterforeningen: Tre ting, vi skal have fokus på med ph.d.-uddannelsen

DEBAT: Det skal være attraktivt at gå ph.d.-vejen. Arbejdsvilkår og karrieremuligheder skal gå hånd i hånd med den status, vi ønsker, at ph.d.-titlen skal have på arbejdsmarkedet. Det skriver formand Camilla Gregersen, der her peger på tre ting, der skal i fokus fremover.

De ph.d.-studerende har travlt, og det bør man se nærmere på, mener Camilla Gregersen.
De ph.d.-studerende har travlt, og det bør man se nærmere på, mener Camilla Gregersen.Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Gregersen 

Formand for Dansk Magisterforening

Det går godt med de danske ph.d.’ere. Kvaliteten af afhandlingerne er helt i top, beskæftigelsesgraden er god, og kigger vi på OECD-landene, ligger Danmark på en flot 1. plads, når det kommer til andelen af privatansatte ph.d.’ere.

Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets nye rapport om Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans.

Det er glædeligt og væsentligt, at det private arbejdsmarked værdsætter den danske ph.d.-uddannelse, for vi har brug for et vidensløft i virksomhederne. Vi er nu oppe på, at en tredjedel af de færdige ph.d.’ere får ansættelse indenfor den private sektor, og vi vil gerne have tallet endnu højere op.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Her er det et opmærksomhedspunkt, at mange unge efterspørger viden om karrierevejene ind i den private sektor efter færdiggjort ph.d. afhandling.

Vi har samtidig brug for, at dygtige ph.d.’ere har lyst og mulighed for at fortsætte deres forskning som ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner. Uden dem knækkes fødekæden til forskningen. Det kræver attraktive ansættelsesvilkår efter færdiggjort ph.d.

Det er velkendt, at mange ph.d.-studerende i dag arbejder langt mere end de pålagte 840 timer, og at den store mængde undervisning og øvrige arbejdsopgaver går ud over tiden til forskning.

Derfor er det et problem, at jobmulighederne i universitetsverdenen for færdiguddannede ph.d.’ere ofte består af tidsbegrænsede ansættelser, hvor man skal konkurrere benhårdt med andre aspiranter – og etablerede forskere – om fondsmidler.

Begrænset af tid

De mange tidsbegrænsede stillinger på universiteterne, som eksempelvis post.doc-stillinger, mindsker incitamentet til at vælge en ph.d.-uddannelse ovenpå kandidaten.

Det er ærgerligt, for vi har brug for, at de dygtige har incitament til at føre forskningen videre til det højeste niveau. For Dansk Magisterforening er det en mærkesag at skabe bedre ansættelsesforløb på universiteterne, så man ikke skal gå fra den ene tidsbegrænsede stilling til den anden i flere år.

Samtidig er selve hverdagen som ph.d.-studerende ikke en dans på roser. Det er velkendt, at mange ph.d.-studerende i dag arbejder langt mere end de pålagte 840 timer, og at den store mængde undervisning og øvrige arbejdsopgaver går ud over tiden til forskning.

Samtidig oplever mange af de ph.d.-studerende stress, ensomhed og manglende arbejdsglæde. Jeg synes, vi skal tage det alvorligt, når rapporten fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans viser, at knap halvdelen af de ph.d.studerende kun i nogen eller ringe grad er tilfredse med uddannelsen.

Trods de problemer, jeg har ridset op her, er der heldigvis fortsat rift om den udbudte ph.d.-uddannelse også efter udvidelsen, der betød, at der i dag uddannes 2300 ph.d.’ere mod knap det halve i 2003. Og vi kan også fejre, at tallene fra ministeriets rapport viser, at der fortsat produceres afhandlinger af højeste kvalitet på trods af det øgede optag af ph.d.-studerende.

Tre ting, der skal fokus på

Kort sagt er ph.d.’erne en kæmpe succes. Men derfor skal vi ikke sige, at alt er godt. Vi skal have fokus på:

For det første skal vi tydeliggøre de mange spændende karriereveje, der er for ph.d.’ere udenfor universiteterne. Det skal være tydeligt, at en ph.d.-grad åbner døre til hele den private og offentlige sektor.

For det andet skal vi kigge på arbejdsmiljøet for ph.d.-studerende. Konkret kan man kigge på, hvordan der bliver skabt et større fagligt fællesskab for de ph.d.-studerende, og en idé kunne være at optage ph.d.-studerende i klynger, så der i højere grad bliver basis for kollegiale og faglige fællesskaber.

Vi skal for det tredje gøre fødekæden ind i den akademiske verden endnu stærkere. Her er det afgørende, at vi blandt andet gennem flere faste stillinger sikrer, at den akademiske verden er en attraktiv mulighed for kandidaterne.

Dokumentation

Fremtiden for ph.d.'erne

En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist, at ph.d.-uddannelserne holder højt fagligt niveau på trods af et meget større optag.

Siden 2003 er optaget af ph.d.-studerende cirka fordoblet fra 1.210 til 2.300 i 2015. En analyse viser, at bedømmerne vurderer, at kvaliteten af afhandlingerne fortsat er høj.

Betyder det, at vi skal stræbe efter at optage endnu flere ph.d.-studerende? Skal afhandlingerne erhvervsrettes endnu mere? Eller skal vi fokusere endnu mere på at fastholde de udenlandske ph.d.-studerende i landet?

Det har Altinget spurgt en række debattører om.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00