Medarbejdere på AAU: Rektors besparelser efterlader samfundsvidenskaben på falittens rand

Af medarbejdere på Aalborg Universitet*

26. november kunne man her på Altinget læse et debatindlæg skrevet af Per Michael Johansen og Mette Fjord Sørensen, henholdsvis rektor, Aalborg Universitet, og chef for videregående uddannelser, forskning og mangfoldighed i DI.

I indlægget argumenterer AAU's rektor og DI for vigtigheden, at ”også humanister og samfundsvidenskabelige kandidater uddannes med kompetencer inden for STEM - 'Science, Technology, Engineering and Mathematics'”.

Danmark halter angiveligt stadig bagud i forhold til den teknologiske udvikling, og der er ”stadig stor mangel på medarbejdere, der har taget en STEM-uddannelse”. Kandidater fra STEM-uddannelserne er mennesker, der kan se muligheder i teknologien, udvikle nye løsninger og skabe store danske virksomhedssuccesser. Som eksempler nævnes Gomspace, en børsnoteret producent af blandt andet nanosatellitter, og Netcompany, der leverer forretningskritiske it-løsninger.

Tilstedeværelsen af samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning og uddannelser i Nordjylland er afgørende for såvel ungdommens uddannelsesmuligheder som for det nordjyske arbejdsmarked. 

Når man læser debatindlægget fra AAU's rektor og DI, får man let tanken, at samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser er overflødige i en moderne verden. Men heldigvis understreger rektor for hele AAU, at det ikke betyder, at ”vi kun skal uddanne inden for STEM. Det betyder heller ikke, at humanister og samfundsvidenskabelige kandidater ikke er vigtige”. Humanister og samfundsvidenskabelige kandidater er nemlig dem, der kan ”vurdere de etiske, moralske og sociale implikationer af de nye teknologier”.

De nye teknologier sætter således, ifølge rektor og chefen fra DI, den forsknings- og uddannelsesmæssige dagsorden. Dermed reducerer de humaniora og samfundsvidenskab til et appendiks til det teknologiske område og underkender vigtigheden i de uddannelser, der ikke direkte har STEM som kernekompetence; eksempelvis uddannelsen til socialrådgiver, psykologiuddannelsen og uddannelsen i offentlig forvaltning, politik og administration, for blot at nævne nogle stykker.

Rektor har lagt en kurs for universitetet, som langsomt, men sikkert, reducerer Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, dets uddannelser og forskning. 

Samfundsvidenskaben skal spare
Denne udmelding kommer på et tidspunkt, hvor medarbejderne på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet allerede mærker konsekvenserne af denne måde at tænke uddannelse og forskning på. Aalborg Universitet skal spare 67 millioner kroner, og mere end 50 procent (37,9 millioner) af besparelsen hentes hjem alene fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet – et fakultet, der står for cirka 12 procent af universitets samlede budget, men som samtidig står for at uddanne en tredjedel af AAU's studerende, og dermed er det største fakultet målt på uddannelse.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er således af rektor blevet pålagt at betale hovedparten af den samlede regning. Besparelserne på Aalborg Universitet skyldes dels færre studerende på grund af politisk vedtagne dimensioneringer af uddannelser og dermed lavere uddannelsesindtægter samt omprioriteringsbidraget på to procent.

Men de store besparelser, der rammer det samfundsvidenskabelige fakultet, skyldes primært en ny internt vedtaget budgetmodel.

På falittens rand
Denne nye interne budgetmodel skal skabe incitament til at hjemtage flere eksterne forskningsmidler og indfører derfor mindre beskatning på denne form for indtægter, mens beskatningen øges på indtægter fra uddannelserne. Det vil sige, at modellen belønner de naturvidenskabelige og tekniske fakulteter, de såkaldt ’våde områder’, som på grund af deres forskningsområde har væsentligt større muligheder for at hjemtage eksterne forskningsmidler.

Det bemærkes da også i referatet fra et bestyrelsesmøde 5. marts 2018, at modellen ”kan være til ugunst for de tørre områder”, det vil sige Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet. Men ifølge referatet pointerer rektor, at ”det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at der ikke er fagmiljøer, der som konsekvens af en ny budgetmodel efterlades i en økonomisk uholdbar situation”.

Ikke desto mindre tyder de nyeste opgørelser på, at de tekniske fakulteter (ingeniørerne) vinder stort på den nye budgetmodel, mens de samfundsvidenskabelige institutter i løbet af få år efterlades på fallittens rand, hvis der ikke kompenseres. Det betyder, at rektor har lagt en kurs for universitetet, som langsomt, men sikkert, reducerer Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, dets uddannelser og forskning. 

Den demokratiske diskussion
De etymologiske rødder i ordet universitet er det latinske universitas, der betyder helhed. Med den nye budgetmodel er rektor er i fuld gang med at skabe et AAU, der mister sin helhed og dermed sin relevans og værdi for hele samfundet. Forskningens værdi opfattes primært som økonomisk værdi for det private erhvervsliv, og vi ikke bare frygter, men kan allerede se, hvordan årtiers arbejde for at komme ud af en position som et professionsrettet ”universitetscenter” går tabt. Det AAU også står for, grundforskning, teoriudvikling og fremragende forskning på internationalt niveau, kommer helt i baggrunden.

I det store billede handler samfundsvidenskabernes selvstændige rolle om at frembringe væsentlig forskning af høj kvalitet, der har en samfundsmæssig betydning, og som bidrager til den demokratiske samfundsdiskussion af væsentlige samfundsmæssige og sociale udfordringer og problemer. Forskning, der bidrager til vidensskabelse og -udvikling i civilsamfundsmæssige, offentlige og virksomhedsmæssige sammenhænge på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau.

Særligt dybt i samfundsvidenskabens DNA ligger den kritiske forskningstilgang, som ikke alene imødeser omgivelseskrav- og tendenser, men netop også søger at beskrive, påvirke og problematisere dem. Forskningen skal medvirke til at sætte nye samfundsdagsordener, påvirke samfundets selvforståelse og insistere på en demokratisk debat/dialog.