Debat

Medlemmer af Det Unge Akademi: Øget fokus på diversitet vil føre til bedre forskning

Det er på tide, at vi får kortlagt mangfoldigheden i den danske forskningsverden. Viser det sig, at diversiteten halter, kunne næste skridt være, at fastsætte måltal for rekruttering ud fra flere parametre og skabe rummelige forskningsmiljøer, skriver forfatterne af indlægget.

Vi ved ikke ret meget om sammensætningen af forskerbestanden i Danmark, når det kommer til andre parametre end køn. Det er ganske enkelt ikke undersøgt, skriver forfatterne af indlægget.
Vi ved ikke ret meget om sammensætningen af forskerbestanden i Danmark, når det kommer til andre parametre end køn. Det er ganske enkelt ikke undersøgt, skriver forfatterne af indlægget. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Diversitet i organisationer gør dem ikke bare mere innovative, men også bedre til at omsætte nye idéer til praksis. Som organisationer, der lever af at producere ny viden – og oplære deres studerende i det samme – er diversitet derfor afgørende for danske universiteter.

En bredt sammensat forskningsgruppe vil bringe flere forskellige perspektiver i spil, formentlig stille andre typer spørgsmål, være bedre i stand til at opdage blinde vinkler og måske også komme frem til andre resultater.

Fakta

Diversitet i forskning

Skal universiteterne fastsætte måltal for rekruttering ud fra klassebaggrund eller etnicitet?

Mange faktorer kan hæmme eller fremme diversitet i forskning. I en ny temadebat spørger Altinget, hvordan forskellige forskerprofiler får bedst mulighed for at bidrage til forskningen. Skal det ske via lovgivning, formelle regler på institutionerne eller en kulturændring i forskningsmiljøerne?

Følg med på Altinget Forskning - eller deltag selv i debatten ved at skrive til debat@altinget.dk

Senest har et studie vist, at undersøgerens køn påvirker adfærden hos forsøgsmus, hvor mandlige personer, der udfører forsøg, gør musene mere stressede. Ligesom vi ved, at man inden for medicin kender mandekroppen bedst, hvorfor der er risiko for, at kvinder fejlmedicineres i visse tilfælde.

Kønsdiversitet

Blandt andet derfor har vi i en årrække arbejdet med kønsdiversitet i forskningsverdenen. Kvinderne falder stadig fra, jo længere man bevæger sig op ad forskningens karrierestige, som en rapport fra Tænketanken DEA dokumenterede sidste år.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Christoph Ellersgaard, lektor, CBS
  • Karen Vallgårda, lektor, KU
  • Kristoffer Kropp, lektor, RUC
  • Janus Juul Eriksen, adjunkt, DTU
  • Laura Vang Rasmussen, lektor, KU
  • Elisa Uusimäki, lektor, AU
  • Peter Ebert Andersen, adjunkt, AU
  • Mathias Wullum Nielsen, lektor, KU
  • Peter Marcus Kristensen, lektor, KU
  • Rune Busk Damgaard, lektor, DTU
  • Nina Molin Høyland-Kroghsbo, adjunkt, KU
  • Lykke Sylow, lektor, KU
  • Lau M. Andersen, adjunkt, AU
  • Alexandra B. R. Jønsson, lektor, RUC
  • Niels Chr. Hansen, adjunkt, AU
  • Anton A. A. Autzen, adjunkt, DTU
  • Aviaja Lyberth Hauptmann, adjunkt, Ilisimatusarfik
  • Louise Kruse Jensen, lektor, KU

Der forestår derfor stadig et arbejde med for at sikre kønsdiversiteten i de danske forsknings- og undervisningsmiljøer. Vi er dog kommet så langt, at vi dels er blevet mere opmærksomme på kønsskævhederne, dels løbende evaluerer forskningsinstitutioners udvikling på det punkt.

Diversitet handler imidlertid ikke kun om køn. Det drejer sig også om for eksempel etnicitet, religion, seksualitet, handicap og socioøkonomisk baggrund. Men vi ved faktisk endnu ikke ret meget om sammensætningen af forskerbestanden i Danmark, når det kommer til andre parametre end køn. Det er ganske enkelt ikke undersøgt.

Skævheder på disse andre områder kan forårsage den samme type problemer som kønsskævhed. Særligt vil vi pege på, at forskernes socioøkonomiske baggrund er et overset problem.

En undersøgelse har netop vist, at praktiserende læger med ”lavere” socioøkonomisk baggrund øger overlevelseschancerne for de af deres patienter, der selv har en lavere socioøkonomisk status. Det kunne skyldes, at man simpelthen bliver bedre til at forstå såvel patienter som symptomer, hvis man forstår den kultur, der er forbundet med at tilhøre en bestemt social klasse.

Mangfoldighed

Meget tyder på, at særlig forskningsverdenen har et stort problem, når det kommer til at rekruttere fra alle sociale lag i samfundet. En dugfrisk kortlægning i tidsskriftet Nature Human Behavior viser, at man i USA har mellem 12 og 25 gange så stor chance for selv at blive forsker, hvis ens forældre har en ph.d.-grad.

Det er nødvendigt at få kortlagt i hvilket omfang, det halter med diversiteten i forskningsverdenen

Christoph Ellersgaard, Karen Vallgårda m.fl., se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Personer med afroamerikansk eller latinamerikansk baggrund er også kraftigt underrepræsenterede.

Derfor er det på tide, at vi også får kortlagt mangfoldigheden i den danske forskningsverden i forhold til en vifte af parametre.

Viser det sig, at diversiteten halter, kunne næste skridt være, at universiteterne fastsætter måltal for rekruttering ud fra flere parametre og arbejder for at skabe rummelige forskningsmiljøer, der giver plads til, at forskellige forskerprofiler kan deltage og bidrage bedst muligt.

Skal vi så til at have klassebaggrundskvoter og altid invitere en med mere beskeden socioøkonomisk baggrund med til jobsamtale? Måske ikke, men vi er nødt til at få opmærksomhed på problemets omfang og starte en diskussion om, hvordan vi sikrer bredere sammensatte forskningsmiljøer.

Storbritannien som inspiration

Som udfordringerne med rekruttering af kvinder viser, vil måltal for andre diversitetsparametre næppe være nok. I det videre arbejde kan vi måske hente inspiration i Storbritannien, hvor uddannelses- og forskningsinstitutioner bestræber sig på at øge diversitet og inklusion.

Alle større britiske universiteter har i dag EDI (Equity, Diversity, and Inclusion) grupper, som arbejder for, at universitetet skal rumme alle, blandt andet ud fra en forudsætning om, at det vil styrke forskningen.

Læs også

På samme måde er store britiske organisationer som BBC, PWC og KPMG begyndt at offentliggøre tal for flere diversitetsmål, herunder lønforskelle mellem medarbejdere med forskellige klassebaggrunde. Målet er, at ingen grupper skal forfordeles eller ende i en karrieremæssig blindgyde.

Der er med andre ord masser af værktøjer til at gøre forskningsverdenen mere mangfoldig. Men før dette arbejde kan starte, er det nødvendigt at få kortlagt i hvilket omfang, det halter med diversiteten i forskningsverdenen herhjemme. Det er et nødvendigt første skridt for at sikre forskningsmiljøer, der kan skabe viden om fremtidens udfordringer med et bredere udsyn.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christoph Houman Ellersgaard

Lektor ved CBS, forfatter
Cand.scient.soc (Københavns Uni. 2010), ph.d. i sociologi (Københavns Uni 2015)

Karen Vallgårda

Lektor, KU
Ph.d. i historie (Københavns Uni. 2012)

Kristoffer Kropp

Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, forperson, Det Unge Akademi
ph.d., cand.scient.adm. (RUC)