Jeg mødte første gang Ole Krarup, da han i 1964 skrev en artikel til Mellemfolkeligt Samvirkes blad 'Kontakt' om de Genève-aftaler, der kunne have forhindret Vietnamkrigen, hvis de ikke på det groveste var blevet saboteret af USA.
I artiklen dokumenterede han med stor tydelighed, hvor forkert det var, at man gav det nordvietnamesiske styre og Kina skylden for, at aftalerne aldrig blev overholdt.
Siden da havde jeg gentagne gange samvær med Ole Krarup, som jeg beundrede for hans klarsyn og kritik af det juridiske system, som han havde taget sin uddannelse i.
Han foragtede på mange måder juraen og den måde, den blev misbrugt på, og han gjorde, hvad han kunne, for at få jurastuderende til at dele hans skepsis og kritik.
Jeg var ikke ene om at beundre Ole Krarup. Det samme gjaldt hans kolleger, som gav ham en fremtrædende rolle på hans institut i København.
Vores samvær blev styrket, da han blev medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Også her gjorde han en stor indsats, selv om det aldrig lykkedes ham at få domstolene til at gå imod det misbrug, som Folketinget og skiftende regeringer havde gjort af den danske grundlov i forholdet til EU.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
























