Modstand mod forskningsbesparelser i V og K

NYHED: Finansminister Lars Løkke Rasmussen har ikke sit bagland med i planerne om at spare på fødevareerhvervets forsknings- og innovationsmidler.
Venstres fødevareordfører Tina Nedergaard siger nej til besparelser på fødevareerhvervets forsknings- og innovationsstøtte. Mange frygter, det lige præcis er det, finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) pønser på.
Venstres fødevareordfører Tina Nedergaard siger nej til besparelser på fødevareerhvervets forsknings- og innovationsstøtte. Mange frygter, det lige præcis er det, finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) pønser på. Foto: www.ft.dk
Niels Th. Dahl

Vi kan på ingen måder spare så mange penge på noget så vigtigt.

Knud Kristensen
Fødevareordfører (K)

Regeringens planer om at lade nedskæringer i erhvervsstøtteordningerne gå ud over fødevarebranchens forskningsmidler møder nu modstand internt i regeringspartierne.

Både Venstres og De Konservatives fødevareordførere siger således i dag til Altinget | Fødevarer, at de anser støtten til fødevareforskningen for så vigtig, at den ikke må rammes af besparelser:

"Jeg mener under ingen omstændigheder, at besparelsen må gå ud over innovationen eller forskningen inden for fødevareerhvervet. Det er område, vi har behov for at styrke, så vi også i fremtiden kan frembringe de sunde fødevarer, vi har så stort behov for. Vi kan på ingen måder spare så mange penge på noget så vigtigt," siger Knud Kristensen (K).

0:000:00