Else Sommer
Christian StrømNy kvinde i spidsen for magistrene
Den 15. august skifter direktørstolen hos Dansk Magisterforening, når Else Sommer overtager roret efter Christian Strøm.
Det oplyser Dansk Magisterforening til Altinget.
Den nyansatte direktør har en bred erfaring inden for uddannelsesområdet, hvor hun blandt andet har været ansat som administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune i cirka ni år. Hun har herudover været ansat i stillingen som universitetsdirektør på Københavns Universitet.
I øjeblikket sidder hun i et ekspertudvalg, som kæmper for at sikre bedre veje til en ungdomsuddannelse.
Hun siger:
"Jeg har tidligere siddet på ledelsessiden og kan se, at der er behov for mere medarbejderindflydelse på de store forandringsprocesser, mange arbejdspladser undergår i disse år. Det er tydeligt, at de organisationer, der spiller ind, også får indflydelse," siger Else Sommer og fortsætter:
"Her kan man som fagforening gøre en reel forskel, der skaber værdi for medlemmerne."
Else Sommer er uddannet økonom fra Københavns Universitet. Hendes forgænger, Christian Strøm, skal i stedet være ny direktør i Finansforbudnet til august.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør



























