Dekan: Bedre daginstitutioner kræver en styrket pædagoguddannelse

DEBAT: Politikernes ønsker om bedre daginstitutioner kræver et løft af pædagoguddannelsen, der er underfinansieret. Der er for lidt undervisning, og for få søger om at blive optaget. Det risikerer at blive en bombe under daginstitutionerne, skriver Annegrete Juul.

Af Annegrete Juul
Dekan for det pædagogiske og samfundsfaglige fakultet, Købehavns Professionshøjskole

De mindste børn er i løbet af de seneste måneder blevet et hot politisk valgtema. Det hele begyndte med en DR2-dokumentar, der viste hverdagen i de danske daginstitutioner, og siden har forældrene været med i landsdækkende demonstrationer for flere pædagoger i daginstitutionerne. Senest har TV 2 med deres udsendelse 'Daginstitutioner bag facaden' vist, at der er akut brug for handling. Nu.

Fra min stol er det positivt, at pædagogerne kommer i centrum, selvom det ikke skyldes et udspil fra Christiansborg. Indtil nu har det ellers primært været sygeplejerskerne, som politikerne har fokuseret på – med regeringens sundhedsreform, hvor der skal uddannes 2.000 flere sygeplejersker. En opgave, som vi også er klar til at løfte, da der i forvejen er kø ved sygeplejerskeuddannelsen – og vi må afvise mange ansøgere hvert eneste år.

Dalende tilslutning til pædagoguddannelsen
Den luksus har vi desværre ikke på pædagoguddannelsen, som jo i forvejen er Danmarks klart største uddannelse. Der gik per 1. oktober 2017 i alt 17.713 studerende på pædagoguddannelsen, hvilket svarer til 25 procent af alle studerende på professionshøjskolerne i Danmark. Men vi har altså ikke en kø af ansøgere, som står på spring for at udfylde en øget dimensionering, når børnetallet stiger de kommende år. Faktisk har vi de seneste år her i Region Hovedstaden oplevet en faldende søgning til pædagoguddannelsen.

Lige nu har vi ledige studiepladser, og ved kvote 2-ansøgningen i marts 2019 oplevede vi et fald på 11 procent, hvilket vores kollegaer på professionshøjskolerne over hele Danmark i øvrigt også gjorde. Vi kan selvfølgelig stadig nå at få fuldt hus på pædagoguddannelsen til sommer, når vi modtager kvote 1-ansøgningerne til juli.

Men spørgsmålet er, om den seneste debat om vilkår i daginstitutionerne har gjort pædagoguddannelsen mere attraktiv blandt de unge uddannelsessøgende. Den fylder i hvert fald meget blandt vores studerende på Københavns Professionshøjskole i øjeblikket, skulle jeg hilse at sige.

Pædagogmangel er en potentiel bombe
Mens det er forholdsvis nyt, at der er ledige pladser på pædagoguddannelsen, så har der i en del år været nedgang i ansøgertallet på læreruddannelsen. Folkeskolen har i den grad været i politikernes søgelys – med folkeskolereform, lærernes arbejdstid, læreruddannelsens opbygning og nedskæringer på skoleområdet. Og i dag står vi i en situation med massiv lærermangel overalt i Danmark – og især i hovedstadsområdet.

Erfaringen fra folkeskolen viser også, at mange nyuddannede lærere desværre vælger professionen fra efter få års arbejde i skolen, fordi kravene og tempoet er for højt. Eksemplerne fra læreruddannelsen maner på alle måder til eftertanke, når man kigger ind i pædagoguddannelsen. Med et kommende babyboom med 70.000 flere børn i alderen 0-5 år over de kommende 10 år, så udgør en potentiel mangel på pædagoger en bombe under den stolte danske dagtilbudstradition og de øgede politiske ambitioner for dagtilbuddene.

Derfor er vi nødt til at sætte ind med en robust og bred alliance, inden problemet vokser sig større. Københavns Professionshøjskole samarbejder tæt med en del kommuner i hovedstadsområdet, og for nylig søgte en af vores samarbejdskommuner seks pædagoger til en nybygget institution. De fik nul ansøgere. Flere andre af vores samarbejdskommuner melder om få kvalificerede ansøgere, når de har ledige stillinger slået op.

Få studerende med høje karakterer
De pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole er en meget sammensat gruppe af studerende med meget forskellig baggrund. Vi har en del studerende, som er de første i deres familie til at tage en videregående uddannelse. Vi har studerende, der er 2. eller 3. generations-pædagoger, hvor hele familien i forvejen er i pædagogfaget. Vi har med andre ord mange forskellige grupper, og det er absolut en af uddannelsens styrker, så vi også afspejler den diversitet, man som pædagog vil møde i sit arbejde i dagtilbud, skole eller specialinstitution.

Set i det lys var det meget interessant, da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers kort før folketingsvalgets udskrivelse afholdt en høring om bedre optag til videregående uddannelser. Ministeren sagde blandt andet, at han ville arbejde for et system, der i højere grad ”spredte talent”.

Nu er talent jo heldigvis et vidt begreb, men Tommy Ahlers hæfter sig for eksempel ved, at medicinstudiet modtager cirka 15 procent af de studerende med det højeste gennemsnit fra ungdomsuddannelserne, mens pædagoguddannelsen modtager 0 procent. Hvis man ser på ansøgerne med de laveste karakterer, så er forholdet omvendt.

Man kan sagtens blive en fremragende pædagog uden at have haft et højt gennemsnit. Relationskompetencen sidder ikke i 12-tallet. Som velfærdsprofessionel skal du kunne andet og mere end være teoretisk stærk. Men det er ærgerligt for uddannelsens bredde og sammensætning, at så få studerende med høje karakterer mener, at pædagoguddannelsen er noget for dem.

Underfinansiering og få undervisningstimer
En vigtig del af forklaringen er uden tvivl, at pædagoguddannelsen historisk set har været underfinansieret. Når vi uddanner en pædagog på Københavns Professionshøjskole, så modtager vi 100.000 mindre per studerende end for eksempel en lærerstuderende eller en sygeplejerskestuderende. Det er klart, at det kan mærkes på uddannelsen. På antallet af timer, på holdstørrelsen, på den personlige feedback og helt generelt på studiemiljøet.

Hvis vi fik 100.000 kroner mere per pædagogstuderende og kom op på niveau med lignende uddannelser, ville vi for eksempel kunne øge antallet af timer og dermed læringsudbyttet i en divers studentergruppe markant.

Som professionshøjskole uddanner vi jo studerende til virkeligheden, og for pædagogernes vedkommende venter der allerede på første studieår praktikforløb i for eksempel daginstitutioner og skoler. Men som pædagogstuderende på første år har man i gennemsnit kun 15 lektioner om ugen med en underviser. De resterende 25 timer er tilrettelagt som for eksempel gruppearbejde og selvstudie.

Hvis det nu havde været en studerende på første år af humaniora, så er 15 undervisningstimer måske passende. Men en professionsuddannelse som pædagog er altså ikke en uddannelse, som man kan læse sig til. Det er en uddannelse, som kræver, at pædagogiske handlekompetencer som konflikthåndtering eller forældresamarbejde trænes og øves løbende. Ikke kun i praktikken – men også på selve uddannelsen.

Man skal igen huske på, at pædagoguddannelsen har en meget bred sammensætning af studerende. Vi har en del studerende, der kommer fra hjem uden uddannelsestradition, og som er meget motiverede og engagerede efter at blive de bedste pædagoger, men som kan have flere udfordringer i forhold til at knække koden for, hvad det vil sige at læse på en videregående uddannelse. For mange af vores studerende kan 25 timer uden direkte undervisningsstøttet undervisning være svært at begå sig i.

Bedre daginstitutioner kræver flere pædagogstuderende
På pædagoguddannelsen vil vi gerne have studerende, som brænder for at gøre en forskel for børn, unge og voksne. Som arbejder hårdt på at blive dygtige til deres profession. Som glæder sig til at træde ud i professionen og være medvirkende til at sikre velfærdssamfundets sammenhængskraft og indløse dets fineste idealer.

Hvis det skal være muligt – også i fremtiden – så er det nu, at pædagoguddannelsen skal prioriteres. De mange valgløfter om at ansætte flere pædagoger og skabe bedre daginstitutioner er slet ikke muligt, hvis der ikke er dygtige, uddannede pædagoger til at påtage sig ansvaret. Der er brug for, at pædagoguddannelsen i endnu højere grad bliver et attraktivt uddannelsesvalg af høj kvalitet.

Forrige artikel Debat: Forskning skal hurtigt omsættes til behandling af alvorlige sygdomme Debat: Forskning skal hurtigt omsættes til behandling af alvorlige sygdomme Næste artikel Innovationsfonden: Vi skal udnytte det fulde potentiale af Danmarks innovationskraft Innovationsfonden: Vi skal udnytte det fulde potentiale af Danmarks innovationskraft
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.