Partnerskab: Finanslov viser vilje til at holde på internationale studerende

DEBAT: Længere tid til at finde et job og gratis danskundervisning er tiltag i finansloven, der bidrager til at holde flere internationale studerende i landet efter studierne. Vi håber, at flere partier tilslutter sig, skriver Bente Stallknecht.

Af Bente Stallknecht
Prorektor, København Universitet, og formand for Partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender

Flere internationale dimittender fra de danske universiteter skal i beskæftigelse i Danmark, når de er færdige med studierne.

Internationale studerende giver nemlig virksomhederne adgang til arbejdskraft inden for områder, hvor vi mangler arbejdskraft, de øger vores konkurrenceevne og i sidste ende er de internationale studerende en overskudsforretning i milliardklassen for Danmark.

Derfor har vi i et partnerskab bestående af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter forpligtet hinanden på, at flere internationale dimittender skal blive efter uddannelsen.

Inden 2025 skal vi have løftet andelen, som er i beskæftigelse i Danmark to år efter endt uddannelse, til 40 procent.

Gode takter i finansloven
Men vi kan ikke gøre det alene.

Derfor glæder det os, at Socialdemokratiet, Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre med aftalen om finansloven prioriterer at give internationale studerende mulighed for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked efter studierne.

Partierne har med aftalen taget to meget væsentlige skridt, som hjælper os til at indfri målet om at gøre internationale studerende til en endnu bedre forretning for Danmark.

For det første: Vi ved, at mange danske arbejdsgivere vægter gode danskkundskaber hos ansøgere.

Vi arbejder allerede på at skabe større fleksibilitet hos arbejdsgiverne, således at danskkundskaberne kan tilegnes, samtidig med at man arbejder.

Men det ændrer ikke på, at arbejdsgiverne ser det som et stort plus, at man allerede er godt i gang med at lære dansk, når man søger job. Derfor er det utroligt positivt, at aftalepartierne bag finansloven vil gøre op med deltagerbetalingen på danskkurser.

Depositum kan være hindring
Status er nemlig nu, at det er en alvorlig hæmsko for udvikling af danskkundskaber hos internationale studerende at skulle finde de 2.000 kroner, det koster per modul at deltage i danskundervisning.

Den betaling afskaffer partierne bag aftalen heldigvis nu – og det er et stort skridt i retning af at sikre, at vi får udbytte af vores internationale studerende – også efter studierne.

I aftalen fastholder partierne dog et depositum på det selvsamme beløb.

Her er det naturligvis vores forhåbning, at betalingen indrettes på en måde, som sikrer, at selv de studerende, som har meget få midler at stille i sikkerhed, kan deltage.

Det er i alles interesse, at vi ikke lægger hindringer i vejen for at integrere dygtige studerende, som ønsker at tilegne sig vores sprog og kultur og vil bidrage til Danmark. 

Dimittender kan blive længere
For det andet: At kunne dansk gør det ikke alene. Internationale studerende har udfordringer, der adskiller sig fra de danske studerende.

Vi ved nemlig, at mange danske dimittender finder vej til arbejdsmarkedet gennem uformelle kontakter og netværk.

Netværk, som danske studerende har opdyrket gennem et helt liv her i landet, og som naturligvis ikke er udbygget i samme omfang for mange af de internationale studerende.

Netop derfor skal der også være god tid til finde jobbet – også hvis passet ikke er dansk.

Derfor er vi glade for, at aftalen om finansloven vil udvide perioden, så dimittender kan blive i landet efter studierne, imens de søger job.

For internationale studerende foregår dette ofte via en særlig opholdstilladelse, som kaldes et etableringskort.

I dag er ordningen på seks måneder, men med aftalen om finansloven for 2020 kan de internationale dimittender søge job i op til et år – og det gælder også for bachelorer.

Det er rigtigt vigtigt for de internationale studerende, at der er bedre tid til at finde et godt match på arbejdsmarkedet, så vi får det bedste ud af deres kompetencer.

Flere partier bør tilslutte sig
Derfor vil vi i partnerskabet gerne kvittere for de gode takter i aftalen om finansloven for 2020.

Vi skal trække på alle de kræfter, som kan gøre Danmark klogere og dygtigere til gavn for os alle – og her er de internationale studerende en vigtig faktor.

Vi håber, at endnu flere partier vil tilslutte sig forslagene – og hjælpe os med at sikre, at Danmark får gavn af vores internationale studerende – både mens de studerer og efter studierne på arbejdsmarkedet i danske virksomheder.

Forrige artikel Debat: Uddannelsesloftets død bør lede til debat om udvikling af muligheder via uddannelse Debat: Uddannelsesloftets død bør lede til debat om udvikling af muligheder via uddannelse Næste artikel Fonde: Forskningsfonde bør tage hensyn til kendt bias i fordelingen af midler Fonde: Forskningsfonde bør tage hensyn til kendt bias i fordelingen af midler
Ordførere frygter fald i forskningspenge:

Ordførere frygter fald i forskningspenge: "Det er tudetosset"

EN PROCENT: Dansk økonomi er i tilbagegang på grund af coronakrisens følger, og det betyder en reduktion i forskningsmidler, frygter forskningsordførerne. Politikere fra begge fløje opfordrer til, at ministeren holder budgettet på samme niveau som sidste år.