Partnerskab: Finanslov viser vilje til at holde på internationale studerende

Af Bente Stallknecht
Prorektor, København Universitet, og formand for Partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender

Flere internationale dimittender fra de danske universiteter skal i beskæftigelse i Danmark, når de er færdige med studierne.

Internationale studerende giver nemlig virksomhederne adgang til arbejdskraft inden for områder, hvor vi mangler arbejdskraft, de øger vores konkurrenceevne og i sidste ende er de internationale studerende en overskudsforretning i milliardklassen for Danmark.

Derfor har vi i et partnerskab bestående af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter forpligtet hinanden på, at flere internationale dimittender skal blive efter uddannelsen.

Inden 2025 skal vi have løftet andelen, som er i beskæftigelse i Danmark to år efter endt uddannelse, til 40 procent.

Gode takter i finansloven
Men vi kan ikke gøre det alene.

Det er i alles interesse, at vi ikke lægger hindringer i vejen for at integrere dygtige studerende.

Bente Stallknecht
Prorektor, København Universitet og formand for Partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender

Derfor glæder det os, at Socialdemokratiet, Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre med aftalen om finansloven prioriterer at give internationale studerende mulighed for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked efter studierne.

Partierne har med aftalen taget to meget væsentlige skridt, som hjælper os til at indfri målet om at gøre internationale studerende til en endnu bedre forretning for Danmark.

For det første: Vi ved, at mange danske arbejdsgivere vægter gode danskkundskaber hos ansøgere.

Vi arbejder allerede på at skabe større fleksibilitet hos arbejdsgiverne, således at danskkundskaberne kan tilegnes, samtidig med at man arbejder.

Men det ændrer ikke på, at arbejdsgiverne ser det som et stort plus, at man allerede er godt i gang med at lære dansk, når man søger job. Derfor er det utroligt positivt, at aftalepartierne bag finansloven vil gøre op med deltagerbetalingen på danskkurser.

Depositum kan være hindring
Status er nemlig nu, at det er en alvorlig hæmsko for udvikling af danskkundskaber hos internationale studerende at skulle finde de 2.000 kroner, det koster per modul at deltage i danskundervisning.

Den betaling afskaffer partierne bag aftalen heldigvis nu – og det er et stort skridt i retning af at sikre, at vi får udbytte af vores internationale studerende – også efter studierne.

I aftalen fastholder partierne dog et depositum på det selvsamme beløb.

Her er det naturligvis vores forhåbning, at betalingen indrettes på en måde, som sikrer, at selv de studerende, som har meget få midler at stille i sikkerhed, kan deltage.

Det er i alles interesse, at vi ikke lægger hindringer i vejen for at integrere dygtige studerende, som ønsker at tilegne sig vores sprog og kultur og vil bidrage til Danmark. 

Dimittender kan blive længere
For det andet: At kunne dansk gør det ikke alene. Internationale studerende har udfordringer, der adskiller sig fra de danske studerende.

Vi ved nemlig, at mange danske dimittender finder vej til arbejdsmarkedet gennem uformelle kontakter og netværk.

Netværk, som danske studerende har opdyrket gennem et helt liv her i landet, og som naturligvis ikke er udbygget i samme omfang for mange af de internationale studerende.

Netop derfor skal der også være god tid til finde jobbet – også hvis passet ikke er dansk.