Overenskomstforhandlinger bremsede politikerne, da første delaftale i stort forsvarsforlig skulle landes

Torsdag aften kunne partierne bag forsvarsforliget fra juni sidste år stille sig frem og præsentere den første af en stribe delaftaler, som skal udmønte sidste års mere brede rammeaftale.
Aftalen indeholdt en stor sum penge til en række initiativer, som skal gøre det mere attraktivt at søge ansættelse i Forsvaret og forblive ansat i Forsvaret.
Spørger man Forsvarets fagforeninger, er de nye initiativer langtfra nok.
Hvis man virkelig vil gøre noget ved Forsvarets massive problemer med rekruttering og fastholdelse, skal politikerne i stedet levere højere løn til soldaterne og genindføre retten til såkaldt civil uddannelse.
"Et værktøj, vi ved virker på fastholdelsen, er retten til at optjene civil uddannelse, mens man er ansat i Forsvaret. Den mulighed fjernede politikerne fra vores overenskomst ved forsvarsforliget i 2013."
"Vores medlemmer efterspørger, at de får den ret tilbage. Fordi civil uddannelse både giver dem kompetencer, de kan bruge i Hæren og et springbræt til et civilt job, fordi de kommer med faglærte kompetencer. Uddannelsesoptjening er et win-win-værktøj," pointerer Tom Block, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Parkerer initiativerne
Altinget erfarer, at viljen til at imødekomme fagforeningernes ønsker var til stede i forhandlingslokalet op til indgåelsen af aftalen torsdag aften - også hos forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Han har dog fået besked på at parkere initiativerne, til efter forårets overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte er overstået.
Ifølge Altingets oplysninger, gav ministeren partiernes forsvarsordførere håndslag på, at spørgsmålet om højere løn og genindførelse af den civile uddannelse vil indgå i forhandlingerne om det næste af de i alt fire delforlig, der ifølge SVM-regeringen skal konkretisere sidste års rammeforlig.
Torsdagens aftale disponerer over de første 16 af de i alt 155 milliarder kroner, som det er aftalt, at Forsvaret skal styrkes med i de kommende ti år. Det indebærer knap ti milliarder kroner til nyt materiel i form af blandt andet luftforsvar til brigaden og langtrækkende droner til brug i Arktis.
Den første delaftale består af fire elementer:
Militære kapaciteter (9,7 mia. kr.)
- Meget kortrækkende luftværn til Hærens brigade til bedre beskyttelse mod lufttrusler.
- Langtrækkende droner til overvågning og efterretningsindhentning i Arktis og Nordatlanten.
- Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe.
- Torpedoer til brug på Søværnets skibe og Flyvevåbnets Sea Hawkhelikoptere.
- Logistisk kapacitet til at kunne understøtte indsættelser i og udenfor nærområdet.
Rekruttering, fastholdelse og uddannelse (3,9 mia. kr.)
- Mulighed for at uddanne ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen, der kan ansættes som militære lærlinge med løn.
- Nyt bemandingssystem med mere målrettet styring af personelressourcer.
- Mobilitetsfremmende tiltag som fx kompensation for geografisk fleksibilitet hos medarbejdere.
- Nedbringe den anvendte tid på administration, transport mm. for Hjemmeværnets frivillige til fordel for løsning af operative opgaver.
- Igangsætte en række øvrige initiativer, der skal understøtte en attraktiv arbejdsplads.
Forudsætningsskabende initiativer (1,6 mia. kr.)
- Nye forsvarsattaché- og forsvarsrådgiverstillinger.
- Kompetenceopbygning inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik
Stabil udvikling af forsvarsområdet (0,8 mia. kr.)
- Videreført tilskud til bl.a. veteraninitiativer og forskning i sikkerhed og forsvar.
- Reserverede midler til den næste fase af et projekt om anskaffelse af nye patruljeskibe.
- Genetablering af Elling ammunitionsfabrik med henblik på at styrke forsyningssikkerhed af ammunition.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Laurids Hedaa85 årI dag
Professor em., fhv. leder af Center for Applied Management Studies
Thea Kølsen Fischer59 årI dag
Forskningschef og ledende overlæge, Nordsjællands Hospital, klinisk professor, Københavns Universitet, fhv. overlæge, Statens Serum Institut

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling



















