Regeringen er klar med sit finanslovsforslag: Her er hovedpunkterne

DOKUMENTATION: Få overblikket over hovedpunkterne i regeringens finanslovsforslag her. 

Foto: Daniel Bue Lauritzen/Altinget
Lise-Lotte Skjoldan

Der skal flere penge til skattevæsenet og forsvaret, og så skal boligjobordningen fortsætte i en ændret form. Regeringen har torsdag præsenteret sit finanslovsforslag, og herunder kan du se hovedpunkterne. 

2,5 milliarder til forhandling
På de næste fire finanslove vil regeringen lave en "forhandlingsreserve" på 2,5 milliarder kroner på hvert år. Det er en pose penge, som regeringen vil bruge til finanslovsforhandlinger med aftaleparterne bag finansloven. Det vil altså sige Dansk Folkeparti.

I år lægger regeringen op til, at forhandlingsreserven på 2,5 milliarder skal bruges på:
- at styrke politiet de næste to år
- en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen
- et nyt forsvarsforlig

500 millioner ekstra til velfærd næste år
Regeringen vil sætte 500 millioner ekstra af til den såkaldte "kernevelfærd", som omfatter sundhed og ældrepleje. Pengene kommer oven i to poser penge på i alt 1,3 milliarder, der allerede før sommerferien blev afsat i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne.
Hertil kommer de årlige satspuljemidler, hvor der i år er cirka 770 millioner kroner i puljen.

Daginstitutioner slipper for at betale skat
Selvejende institutioner som skoler, hospitaler og offentligt tilgængelige museer er i dag skattefritaget. Men det er daginstitutioner ikke. Det vil regeringen nu ændre på fra næste år, og der sættes 23 millioner kroner årligt af til formålet.

Ny statslig udflytning
Regeringen har indtil videre iværksat en udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser, og med det nye skattevæsen placeres yderlige 1.500 arbejdspladser uden for København.
I finansloven lægges der op til, at der er en ny omgang udflytning af statslige arbejdspladser på vej.

Der er "teknisk" afsat 150 millioner kroner i 2018 til udflytning. Men regeringen skriver også i finanslovsforslaget, at der skal tages stilling til, om der skal afsættes endnu flere penge allerede i 2018 i forbindelse med et kommende udspil. Hvornår et sådant udspil vil komme, og hvilket omfang det vil have, står der intet om.

DSB mister penge fra staten
Regeringen mener, jernbanedriften kan effektiviseres, og derfor vil den skære i de statslige bevillinger til DSB. Det begynder allerede næste år, hvor DSB kan se frem til 207 millioner færre statskroner til driften. I årene efter 2018 bliver nedskæringerne større og større.

Sådan vil regeringen skære i statens bevillinger til DSB
2018: 207 millioner færre
2019: 415 millioner færre
2020: 622 millioner færre
2021: 829 millioner færre

Udskudt motorvej giver ekstra millioner i kassen
Det viste sig i foråret, at en ny motorvej mellem Næstved og den eksisterende Sydmotorvej ville blive væsentligt dyrere end forventet. Derfor har aftalepartierne bag motorvejen valgt at udskyde at bygge første etape af motorvejen.

Det betyder, at der de kommende fire år er 238 millioner ekstra i statskassen, end man havde regnet med. Pengene bruges blandt andet på de vejprojekter, der er beskrevet lige herunder.

Vejprojekter og højere hastighed på vejene
Regeringen bruger i alt 410 millioner over de næste fire år på fire forskellige vejprojekter. Pengene går til:

1) En ombygning af vestfynsk nødspor, så der kan køres i det. Pris: Cirka 230 millioner over fire år.

2) En undersøgelse af, om motorvej E45 mellem Aarhus og Skanderborg kan udvides med to spor. Pris: 48 millioner kroner i 2018.

3) Man skal kunne køre hurtigere på danske veje. 130 km/t på nogle motorveje og 90 km/t på nogle landeveje. Pris: I alt 93,6 millioner kroner, der går til blandt nye autoværn og rumleriller ind mod midterrabatten.

4) Støjafskærmninger og støjisolering af boliger langs eksisterende statsveje. Pris: 26 millioner i 2018.

Endnu flere milliarder til skattevæsenet
Sidste år indgik regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokratiet en aftale om at lave et nyt skattevæsen. Det betyder blandt andet, at Skat lukker og erstattes af syv nye styrelser.

Der var lagt op til at bruge i alt 6,7 milliarder på det nye skattevæsen, men i den politiske aftale sidste år fandt partierne kun 5 milliarder til formålet på finansloven for 2017.

Regeringen vil nu lægge 5,5 milliarder oveni, så der i alt bliver afsat cirka 10,5 milliarder til skattevæsenet. Pengene bliver afsat over de næste fire år.

I finansloven er der også sat 100 millioner kroner af årligt over de næste fire år til bedre kontrol af små og mellemstore virksomheders skattebetaling.

Boligjobordningen er død - længe leve den ny boligjobordning
Den eksisterende boligjobordning - også kaldt håndværkerfradraget - udløber ved udgangen af i år. Regeringen vil dog erstatte ordningen med en ny boligjobordning, der i denne omgang er målrettet serviceydelser som for eksempel rengøringshjælp og vinduespudsning.

Den ny boligordning vil koste 180 millioner kroner om året.

Højere straf for vold og indbrud
Regeringen vil skærpe straffen for følgende forbrydelser: grov vold, digitale sexkrænkelser og indbrud, der bliver begået, mens beboerne er hjemme. Det vil koste 65 millioner kroner årligt fra næste og frem.

Flere millioner til kamp mod bander
For få uger siden fremlagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) 12 nye initiativer til at bekæmpe bandekriminalitet. De nye initiativer kommer efter Bandepakke III fra marts 2017. Regeringen sætter 60 millioner kroner af om året til de 12 nye initiativer mod bandekriminalitet.

Ny strategi mod cyberkriminalitet
Regeringen har sat et arbejde i gang for at udvikle en ny strategi for cyber- og informationssikkerhed. Derfor afsættes 100 millioner kroner over de næste fire år til et løft af cybersikkerheden.

10 millioner årligt til Grønlands retsområde
Regeringen vil styrke retsområdet i Grønland. Det skal ske i samarbejde med selvstyret i Grønland. Der er afsat 10 millioner årligt de næste fire år til formålet.

Udviklingsbistand bliver større i kroner og øre
Der kommer en ekstra pose penge til udviklingsbistand på 600 millioner kroner. De kommer, fordi Danmarks bruttonationalprodukt er vokset siden sidste år. Udviklingsbistanden er altså stadig på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten. Regeringen har valgt at prioritere nærområder og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder med næste års udviklingsmidler.

Mere løn skal udbetales som medarbejderaktier
I regeringens erhvervsudspil, som blev fremlagt i tirsdags, var der to forskellige tiltag, der har til formål at fremme brugen af medarbejderaktier.

For det første vil regeringen forhøje grænsen for, hvor stor en del af en medarbejders løn, der kan udbetales i form af medarbejderaktier. Grænsen skal hæves fra 10 procent til 20 procent, og det vil koste 35 millioner kroner årligt på finansloven.

For det andet vil regeringen gøre det muligt for mindre virksomheder at udbetale 100 procent af lønnen i medarbejderaktier. Det vil koste 45 millioner kroner årligt.

Regeringen napper penge fra den almene boligsektor
Regeringen vil omlægge lån i den almene boligsektor fra realkreditlån til statslån, og det vil betyde lavere renteudgifter. Regeringen vil derfor høste de frigjorte midler fra den almene boligsektor og bruge dem til andre formål. Næste år bliver besparelsen på 300 millioner, og det beløb vil stige hvert år frem til 2025, hvor det lander på 1,4 milliarder kroner.

Besparelse i styrelse, på uddannelse og for foreninger
Regeringen fremhæver i sit finanslovsforslag tre besparelser - eller omprioriteringer - som skal frigøre flere penge til andre formål. De kommer her:

1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal effektiviseres for 8,5 millioner næste år. Det beløb vil stige i de efterfølgende år, og i 2021 og frem regner regeringen med at kunne spare 40 millioner i styrelsen.

2) Almennyttige foreninger mister en økonomisk fordel i form af den såkaldte købsmomskompensation. Regeringen skriver, at der er "sket en utilsigtet glidning væk fra ordningens oprindelige formål", men uddyber ikke dette.

3) Gymnasiernes tilskud til kostafdelinger beskæres, brugerbetaling på HF- og STX-enkeltfag sættes op og censorrejser over meget lange afstande afskaffes.

Større offentligt tilskud til friskoler og privatskoler
For tredje år i træk hæves den såkaldte koblingsprocent for friskoler og privatskoler. Koblingsprocenten angiver, hvor meget friskoler og privatskoler får udbetalt i offentligt tilskud per elev i forhold til, hvad en elev i folkeskolen koster.

For 2018 hæves koblingsprocenten med et procentpoint, så hver elev i en friskole eller en privatskole fra næste år vil udløse statsstøtte svarende til 75 procent af en folkeskoleelev.

Det vil koste 70 millioner kroner årligt fra næste år og frem.

Skolepulje på en halv milliard
Regeringen afsætter 500 millioner over de næste fire år til en skolepulje, der er målrettet fagligt svage elever, der har problemer med dansk og matematik.

250 millioner til en helt ny uddannelse
Der bliver etableret en ny form for uddannelse, den såkaldte Forberedende Grunduddannelse (FGU), der skal erstatte produktionsskoler og andre uddannelser for unge voksne. Den ny uddannelse er for unge op til 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som står uden for beskæftigelse.
Der sættes 250 millioner kroner af over de næste fire år til FGU.

Forskningsmidler stiger med 400 millioner
Det samlede offentlige forskningsbudget vil næste år udgøre i alt 22,2 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 0,4 milliarder i forhold til i år. De 22,2 milliarder kroner svarer til 1 procent af bruttonationalproduktet. Af det offentlige budget udgør den statslige del næste år 16,5 milliarder kroner.

Klimaatlas, klimatilpasning og kystbeskyttelse
Regeringen sætter penge af til en række forskellige tiltag på miljø-, fødevare- og klimaområdet. Her er en kort oversigt over initiativerne:

- 28 millioner over fire år til kystbeskyttelse og klimatilpasning
- 9 millioner årligt fra næste og frem til en modernisering af Danmarks Meteorologiske Institut
- 27 millioner over fire år til at udvikle det såkaldte klimaatlas, der kan vise, hvor ekstremvejr i fremtiden vil give udfordring i Danmark
- 17 millioner kroner i år og 21 millioner kroner hvert år 2019-2021 til en grøn naturpulje
- 4 millioner næste år til en opdatering af Naturkanonen fra 2009
- 265 millioner over fire år til en styrket informationsindsats i forhold til farlig kemi
- 10 millioner årligt de næste fire år til en indsats for bedre kost og ernæring til folket

Puljen til alt muligt forskelligt
Regeringen vil bruge i alt cirka 200 millioner over de næste fire år på 23 forskellige små iniativer, som blandt andet tæller klimasikring af en flyhangar for Zeppelin-luftskibe i Tønder.

Du kan se hele listen over de meget forskelligartede små tiltag lige her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00