Rektor: Uden mere forskning vil den nye arkitekturpolitik ikke kunne indfri sit potentiale

Hvilket land ønsker vi os, hvordan skaber vi smukke landområder – og hvad er godt for biodiversiteten, dyr og natur?

Vi står overfor udfordringer med havstigning. Hvor skal vi bo, når vandet kommer – skal alle naturområder reddes, eller skal vi lade vandet stige?

Og vi har udfordringer med tomme bymidter og affolkede landdistrikter. Hvis ikke vi gør noget nu, visner købstæder og landsbyer hen. Hertil kommer, at der mangler betalbare boliger i storbyerne, og at flere ældre skaber behov for mere fleksible og understøttende boligtyper før plejeboligen.

Derfor er der brug for nye løsninger inden for arkitekturens område, og fordi vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, skal vi udvikle helt nye måder at tænke på. Med andre ord: En ny arkitekturpolitik kræver mere arkitekturforskning.

En ny arkitekturpolitik kræver mere arkitekturforskning.

Lene Dammand Lund
Rektor, Det Kongelige Akademi

Den, der har, til ham skal der gives

På det Kongelige Akademi er vi stærkt optaget af at bidrage til de udfordringer, som politikken adresserer. Det er afgørende, at vi som samfund ikke kun fokuserer på den tekniske viden – det er i høj grad også kultur og identitet, der er på spil her.

Kan vi vende den stigende præference for at bo på flere kvadratmeter? Kan vi skabe en ny æstetik, hvor genbrug og reparation betragtes som smukt? Hvordan kan vi udvikle vores fysiske miljøer på en måde, så alle kan se sig selv i udviklingen og arbejder med den og ikke imod den?

Udviklingen af arkitekturforskningen er – ligesom arkitekturpolitikken – et nationalt ærinde. Men de danske statslige basisbevillinger til forskning inden for arkitektur rækker ikke til den forskning og udvikling, der er nødvendig, hvis vi skal sikre de ambitiøse og virkningsfulde løsninger, der er behov for.

På Det Kongelige Akademi kæmper vi, som alle andre danske forskningsinstitutioner, om de nationale- og internationale forskningsmidler.

Vi har dygtige forskere og ser en stor stigning i de eksterne forskningsmidler. Men de eksterne midler er nemmere at få adgang til, når det handler om ny teknologi, end når det handler om formgivning. Den kunstneriske udvikling, som skaber miljøer, der svarer på vores kultur og identitet, så folk føler sig hjemme i dem.

Inden for forskningsfondenes verden gælder Matthæus-effekten: For den, der har, til ham skal der gives. Altså de discipliner og forskningsfelter, der gennem historien har haft stor betydning, står også bedst i kampen om midler, fordi de har kunnet opbygge de bedste CV’er.

Hvordan sikrer vi, at fremtidens forskning ikke kun bygger på etablerede meritter?

Stærkt brand og bredt samarbejde

En ekstern evaluering bestilt af Uddannelses- og Forskningsministeriet af det danske innovationssystem, udarbejdet af Boston Consulting Group for et par år siden, undrede sig over, at Danmark ikke fyrer mere op under forskning i de kreative fag, når brandet og evnerne er så stærke.

På det Kongelige Akademi har vi gode eksempler på, at vi skaber værdi i brede samarbejder med universiteter og virksomheder blandt andet i en af de fire store grønne Innomissioner: ”Trace – en udvikling mod cirkulær økonomi,” som hvert år bevilges millioner af kroner fra finansloven.

De discipliner og forskningsfelter, der gennem historien har haft stor betydning, står også bedst i kampen om midler.

Lene Dammand Lund
Rektor, Det Kongelige Akademi

I denne konstruktion samarbejder vores forskere på lige fod med giganter, men har meget få medarbejdere at byde ind med.

Arbejdet hen mod cirkulære løsninger er et godt eksempel på, at vi er nødt til at give forskerne på de små kunstneriske institutioner bedre betingelser for at bringe deres viden i spil sammen med for eksempel den tekniske, biologiske eller antropologiske forskning i brede tværfaglige samarbejder.  

Det gælder også for samfundsudvikling som den grønne trepart, hvor 15 procent af den danske landbrugsjord skal lægges frit. Her er der brug for planlæggere, der sammen med biologer og andre naturvidenskabelige fagligheder kan skabe de fremtidige landskaber, som kommende generationer skal nyde godt af.

Det kræver også maser af arkitektoniske løsninger at udmønte de store sundheds- og ældreforlig.

På Det Kongelige Akademi er vi klar til at skrue op for viden og løsninger. Men det kræver, at man giver os lidt større forskningsmuskler at spille ind med.

Lad os sammen få skabt den viden, der kan indfri de mange store potentialer, som den nye danske arkitekturpolitik peger på.