RUC-rektor: Vanetænkning fører til skæv fordeling af forskningsmidler

Den årlige fordeling af basismidler til forskning på universiteterne er i gang. Igen i år bliver pengene fordelt efter gamle – og objektivt uretfærdige – principper, hvor nogle få universiteter får tildelt en forholdsmæssigt større andel af pengene end de øvrige universiteter. Endnu en gang ser det ud til, at små og yngre universiteter som for eksempel Roskilde Universitet ikke bliver kompenseret for det efterslæb, de har.

Tildelingsmodellen stammer fra en tid, hvor de nyere og mindre universiteter ikke havde samme grad af forskningsforpligtelser som de etablerede. Sådan er det ikke længere.

I dag leverer alle landets universiteter forskning til gavn for samfundet, og alle driver uddannelser, der skal kunne deklarere deres forskningsbasering efter præcis samme målestok. Men tildelingsmodellen er ikke fulgt med. Og det har store konsekvenser for de universiteter, som kan tilbyde noget andet til de studerende og til samfundet.

På Roskilde Universitet betyder det helt konkret, at vi har et efterslæb på basisbevillingen til forskning på minimum 18 millioner kroner årligt. Og det til trods for, at vi leverer masser af forskning af høj kvalitet.

Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet

På Roskilde Universitet betyder det helt konkret, at vi har et efterslæb på basisbevillingen til forskning på minimum 18 millioner kroner årligt. Og det til trods for, at vi leverer masser af forskning af høj kvalitet. Vores forskningskvalitet er på niveau med sammenlignelige danske universiteter, og vi tiltrækker ekstern forskningsfinansiering på samme niveau som de øvrige universiteter inden for humaniora og samfundsvidenskab, som er vores største faglige hovedområder.

Fremtidens byer og digital omstilling

På Roskilde Universitet er vi meget optagede af at bedrive forskning til gavn for det omgivende samfund. Vi bidrager væsentligt til værdiskabelse i den private sektor. Vi har et særligt fokus på Region Sjælland, hvor vi blandt andet indgår i konkrete samarbejdsprojekter i de små og mellemstore virksomheder og i kommunerne.

Via projekter og partnerskaber giver vi både erhvervsliv og offentlige aktører et godt skud viden og er med til at sætte gang i forskningsbaseret innovation, som både bidrager til bæredygtig udvikling og er med til at skabe arbejdspladser. Nogle af de vigtige områder for denne indsats er digitalisering, turisme, bæredygtig omstilling og sundhed.

Denne type projekter har en anden karakter end de mere teknisk orienterede eller ingeniørvidenskabelige universiteters. Vores projekter udmøntes sjældent i patenter og kommercialiseringsaftaler, og derfor bliver de ikke altid opfanget i gængse statistikker og målinger af innovationskraft og samarbejde mellem vidensinstitutioner og den private sektor. Men de løfter virksomheder og organisationers evne til at arbejde helhedsorienteret og udvikle sig i nye retninger.  

Det vil blive stadigt sværere at opretholde alle de erhvervsrettede samarbejder og forsknings- og innovationsaktiviteter, hvis der hvert år skal kompenseres for et millionefterslæb på basisbevillingerne.

Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet

Et vigtigt ben i samarbejdet mellem virksomhederne og universitetets forskere og studerende er desuden de erhvervsklynger, som netop er i gang med at blive etableret, og som Roskilde Universitet fik en øremærket ekstrabevilling til sidste år, netop med henblik på at løfte Region Sjælland.

Roskilde Universitet er medlem af seks klynger, der blandt andet har fokus på bæredygtighed, digital transformation og udvikling af fremtidens byer. Der er behov for midler til at fastholdestærke forskningsmiljøer på disse områder, hvis vi skal kunne løfte opgaven.

Mere fair fordeling, tak

Forskningsbaseret innovation i samarbejde med det regionale erhvervsliv koster.

I de senere år har Roskilde Universitet gennemført en række økonomiske og strategiske tilpasninger for at imødegå løbende besparelser, og der er derfor færre håndtag at dreje på i fremtiden. Med andre ord vil det blive stadigt sværere at opretholde alle de erhvervsrettede samarbejder og forsknings- og innovationsaktiviteter, hvis der hvert år skal kompenseres for et millionefterslæb på basisbevillingerne.

RUC har med sin stærke tværfaglighed og uddannelsesmodel en vigtig plads i universitetslandskabet, og vi tager den regionale forpligtelse dybt alvorligt.

Vi forventer ingen særbehandling og skal naturligvis konkurrere på samme vilkår som andre danske universiteter. Men i dag konkurrerer vi i praksis på ulige vilkår, fordi de kriterier der gælder for tildeling af universiteternes basismidler, bliver mere og mere ulige for hvert år, der går.