SDU: Verdensmålene kan bekæmpe coronakrisen og klimakrisen

DEBAT: Verdensmålene omfatter coronakrisen og klimakrisen, som kun kan løses i et globalt perspektiv. Danmark kan bidrage med en effektiv indsats gennem forskning og uddannelse, skriver Sebastian Mernild og Henrik Dam.

Af Sebastian Mernild og Henrik Dam
Direktør for Nansen Center i Bergen og kommende prorektor på Syddansk Universitet og rektor på Syddansk Universitet

Verdenen er påvirket af to globale kriser på én og samme tid: Covid-19 og klimakrisen.

Begge kriser er omfattede af verdensmålene – og begge kriser kan kun løses i et globalt perspektiv. De to kriser er en påmindelse om, at vores verden er sårbar og under hastig forandring.

Fælles for kriserne er, at de spreder sig på tværs af grænser, kulturer, religioner og politiske ideologier. Fælles er, at intet individ eller nation kan løse dem alene. Og fælles er, at kriserne kan løses gennem en innovativ tilgang.

Strategien, der frembringer en bæredygtig innovativ tilgang til de to globale udfordringer, kan ske gennem arbejdet med verdensmålene. Verdensmålene omfatter nyskabende, effektive og bæredygtige løsninger, som blandt andet skal tilvejebringes gennem fri, kritisk og relevant forskning og uddannelse, om vi blandt andet arbejder med på universiteterne.

Verdensmålene, inklusive de to globale kriser, bliver ikke løst over en nat, men de kan løses. Med en effektiv dansk indsats kan vi gøre vores til, at vi i Danmark bidrager hertil gennem for eksempel forskning og uddannelse.

Det målrettede danske arbejde med vindmøller er et godt eksempel på, hvordan forskning, uddannelse og samarbejde med erhvervslivet har etableret et solidt alternativ til fossile brændstoffer – og tilligemed blevet et guldæg for dansk erhverv og for klimakampen.

Alt sammen, fordi området blev prioriteret på forsknings- og uddannelsesinstitutioner for årtier siden som en strategisk satsning.

Har ikke årtier foran sig
Verdensmålene har ikke haft årtier til at virke.

Det er kun fem år siden, at de seneste blev vedtaget i FN som afløsning af Millenniummålene – og kun tre et halvt år siden, VLAK-regeringen udgav 'Handlingsplan for FN's verdensmål – Danmarks opfølgning på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling'. Verdensmålene har heller ikke årtier foran sig. Målene skal være realiserede i 2030 – om mindre end ti år.

Forhåbentlig har vi til den tid opfyldt mål nummer to (fødevaresikkerhed) og tre (globale sundhedsrisici) og er fri for pandemier, hvad enten det er covid-19 eller andet.

Men det betyder ikke, at vi er i mål med den bæredygtige udvikling. For hvordan vil det til den tid for eksempel se ud med de klimaforandringer, som vi står i og forventeligt vil opleve fremover – en global udfordring, som gradvist over tid er blevet mere synlig, samtidig med at Paris-aftalen er sat i verdenen for netop at minimere dels udledningerne af drivhusgas, dels den globale middeltemperatur.

På trods af den igangværende indsats (mål 13 om klimaindsats) er klimaet i hastig forandring. Vi ved med sikkerhed, at menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren har potentiale til at ændre klimaet.

Siden 1880 (det førindustrielle niveau) er klodens middeltemperatur steget med 1,1 grader celsius. Alene inden for de sidste fem årtier har stigningen i middeltemperaturen været 0,9 grader celsius.

I et historisk perspektiv – hvor vi ser 22.000 år tilbage i tiden – er stigningen over de sidste 140-år sket ti gange hurtige end de næsthurtigste temperaturstigninger.

Giver stof til eftertanke
Hvis udviklingen fortsætter, må vi forvente, at den globale gennemsnitstemperatur inden længe vil passere de 1,5 grader celsius, der er Paris-aftalens optimistiske politiske målsætning.

Det giver stof til eftertanke i betragtning af, at middeltemperaturen i dag er op til en halv grad lavere, end det nuværende niveau af drivhusgasser i atmosfæren lægger op til.

Forventeligt er middeltemperaturen programmeret med den nuværende CO2-koncentration til at stige op til 1,6 grader. Der er forenklet sagt en forsinkelse mellem CO2-koncentrationen i atmosfæren og den globale middeltemperaturudvikling. Hvis CO2-udledningerne fortsætter uændret, da vil gennemsnittet derfor stige med mere end tre grader celsius i 2100.

Vi ved med sikkerhed, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser har medført, at mængden af CO2 i atmosfæren er den højeste i de seneste tre millioner år. Med 2019 som året, hvor der globalt blev udledt mest CO2.

Samtidig var 2019 året, hvor vi havde det største gab mellem det, som vi udledte, og det, som vi burde udlede for at opfylde Paris-aftalen. Det er derfor år for år blevet sværere at indfri klimamålene.

En stigende koncentration af CO2 fører til en kraftigere drivhuseffekt, en stigende energiophobning og et varmere, vådere og mere ekstremt klima. Menneskeskabte klimaforandringer hører derfor ikke kun fremtiden til. De sker her og nu.

Omstillingen skal op i gear
Klimaindsatsen og den grønne-teknologiske-omstilling skal derfor op i gear – og op i et højere gear end det, som vi har set til dato.

Vi har brug for en omstilling med stigende fokus på elektrificering, energieffektivisering og stigende mængder af energi fra vedvarende energikilder. Blandt andet skabt gennem fri forskning, teknologiudvikling og tværdisciplinært forskningssamarbejde.

Men fangst og lagring af CO2 bliver også nødvendigt. Det kalder både på national og international bevågenhed og samarbejde med perspektiver til Paris-aftalen og FN's verdensmål.

Der arbejdes fra politisk side med implementeringen af Paris-aftalen, en klimalov og -aftale, men spørgsmålet er, om det er hurtigt nok til at imødegå de stigende CO2-udledninger og temperaturforandringer. Advarsler fra fagfolk og andre skorter det ikke på – men spørgsmålet er, om de er lige så forgæves, som advarslerne om risikoen for en pandemi.

Vi opfordrer derfor til, at beslutningstagerne tager erfaringerne fra COVID-19 med i den mentale bagage, når de fremadrettet skal arbejde med CO2-reduktioner og grøn omstilling af samfundet. For vi er ikke på vej mod at indfri kravene fra Paris-aftalen og det 13. verdensmål. Tværtimod arbejder tiden imod os.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, er der dem, der bygger læhegn, og dem, der bygger vindmøller. I Danmark har vi som nævnt en stolt tradition for sidstnævnte.

En tradition, der beror på det enkle princip, at forsknings- og uddannelsesinstitutionerne ser muligheder og finder de løsninger, som beslutningstagerne kan implementere.

Den tradition skal vi holde fast i, hvad enten det gælder bekæmpelse af covid-19, klimaforandringer eller andre af FN's 17 verdensmål.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Danmark skal satse på kvanteteknologi nu Dansk Erhverv: Danmark skal satse på kvanteteknologi nu Næste artikel Tysk EU-politiker: Dansk rabat-fokus kostede på forskning og digitalisering Tysk EU-politiker: Dansk rabat-fokus kostede på forskning og digitalisering
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.