SDU: Verdensmålene kan bekæmpe coronakrisen og klimakrisen

Af Sebastian Mernild og Henrik Dam
Direktør for Nansen Center i Bergen og kommende prorektor på Syddansk Universitet og rektor på Syddansk Universitet

Verdenen er påvirket af to globale kriser på én og samme tid: Covid-19 og klimakrisen.

Begge kriser er omfattede af verdensmålene – og begge kriser kan kun løses i et globalt perspektiv. De to kriser er en påmindelse om, at vores verden er sårbar og under hastig forandring.

Fælles for kriserne er, at de spreder sig på tværs af grænser, kulturer, religioner og politiske ideologier. Fælles er, at intet individ eller nation kan løse dem alene. Og fælles er, at kriserne kan løses gennem en innovativ tilgang.

Strategien, der frembringer en bæredygtig innovativ tilgang til de to globale udfordringer, kan ske gennem arbejdet med verdensmålene. Verdensmålene omfatter nyskabende, effektive og bæredygtige løsninger, som blandt andet skal tilvejebringes gennem fri, kritisk og relevant forskning og uddannelse, om vi blandt andet arbejder med på universiteterne.

Verdensmålene, inklusive de to globale kriser, bliver ikke løst over en nat, men de kan løses. Med en effektiv dansk indsats kan vi gøre vores til, at vi i Danmark bidrager hertil gennem for eksempel forskning og uddannelse.

Klimaindsatsen og den grønne-teknologiske-omstilling skal derfor op i gear – og op i et højere gear end det, som vi har set til dato.

Sebastian Mernild og Henrik Dam
Direktør for Nansen Center i Bergen og kommende prorektor på Syddansk Universitet og rektor på Syddansk Universitet

Det målrettede danske arbejde med vindmøller er et godt eksempel på, hvordan forskning, uddannelse og samarbejde med erhvervslivet har etableret et solidt alternativ til fossile brændstoffer – og tilligemed blevet et guldæg for dansk erhverv og for klimakampen.

Alt sammen, fordi området blev prioriteret på forsknings- og uddannelsesinstitutioner for årtier siden som en strategisk satsning.

Har ikke årtier foran sig
Verdensmålene har ikke haft årtier til at virke.

Det er kun fem år siden, at de seneste blev vedtaget i FN som afløsning af Millenniummålene – og kun tre et halvt år siden, VLAK-regeringen udgav 'Handlingsplan for FN's verdensmål – Danmarks opfølgning på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling'. Verdensmålene har heller ikke årtier foran sig. Målene skal være realiserede i 2030 – om mindre end ti år.

Forhåbentlig har vi til den tid opfyldt mål nummer to (fødevaresikkerhed) og tre (globale sundhedsrisici) og er fri for pandemier, hvad enten det er covid-19 eller andet.

Men det betyder ikke, at vi er i mål med den bæredygtige udvikling. For hvordan vil det til den tid for eksempel se ud med de klimaforandringer, som vi står i og forventeligt vil opleve fremover – en global udfordring, som gradvist over tid er blevet mere synlig, samtidig med at Paris-aftalen er sat i verdenen for netop at minimere dels udledningerne af drivhusgas, dels den globale middeltemperatur.

På trods af den igangværende indsats (mål 13 om klimaindsats) er klimaet i hastig forandring. Vi ved med sikkerhed, at menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren har potentiale til at ændre klimaet.

Siden 1880 (det førindustrielle niveau) er klodens middeltemperatur steget med 1,1 grader celsius. Alene inden for de sidste fem årtier har stigningen i middeltemperaturen været 0,9 grader celsius.

I et historisk perspektiv – hvor vi ser 22.000 år tilbage i tiden – er stigningen over de sidste 140-år sket ti gange hurtige end de næsthurtigste temperaturstigninger.

Giver stof til eftertanke
Hvis udviklingen fortsætter, må vi forvente, at den globale gennemsnitstemperatur inden længe vil passere de 1,5 grader celsius, der er Paris-aftalens optimistiske politiske målsætning.

Det giver stof til eftertanke i betragtning af, at middeltemperaturen i dag er op til en halv grad lavere, end det nuværende niveau af drivhusgasser i atmosfæren lægger op til.

Forventeligt er middeltemperaturen programmeret med den nuværende CO2-koncentration til at stige op til 1,6 grader. Der er forenklet sagt en forsinkelse mellem CO2-koncentrationen i atmosfæren og den globale middeltemperaturudvikling. Hvis CO2-udledningerne fortsætter uændret, da vil gennemsnittet derfor stige med mere end tre grader celsius i 2100.

Vi ved med sikkerhed, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser har medført, at mængden af CO2 i atmosfæren er den højeste i de seneste tre millioner år. Med 2019 som året, hvor der globalt blev udledt mest CO2.

Samtidig var 2019 året, hvor vi havde det største gab mellem det, som vi udledte, og det, som vi burde udlede for at opfylde Paris-aftalen. Det er derfor år for år blevet sværere at indfri klimamålene.

En stigende koncentration af CO2 fører til en kraftigere drivhuseffekt, en stigende energiophobning og et varmere, vådere og mere ekstremt klima. Menneskeskabte klimaforandringer hører derfor ikke kun fremtiden til. De sker her og nu.