SF, LA og DTU: Vi har akut brug for at uddannede flere forskere. Ellers taber vi cyberkrigen

Lisbeth Bech-Nielsen
MF (SF), it- og digitaliseringsordfører, finansordfører
Alexander Ryle
Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune, bestyrelsesmedlem, Metroselskabet, fhv. folketingsmedlem (LA)
Anders Overgaard Bjarklev
Rektor, DTU
Debatindlægget er opdateret 27. januar kl. 13.20 med Anders Overgaard Bjarklev som afsender samt flere uddybede pointer.
Danmark er under angreb. Ikke med kampvogne og missiler, men i cyberspace.
Og det er ikke længere kun kriminelle, der hacker virksomheder med henblik på afpresning. Det seneste år har budt på angreb mod flere vandværker, og Styrelsen for Samfundssikkerhed har for nylig publiceret en aktuel trusselsvurdering, hvor både truslen fra cyberkriminalitet og truslen fra cyberspionage vurderes til at være meget høj.
Det aktuelle trusselsbillede viser med al tydelighed, at Danmark ikke blot skal være robust, men også teknologisk stærkt, hvis vi skal kunne forsvare os. Derfor er behovet for stærke STEM-kompetencer og flere ingeniører på tværs af sektorer hastigt voksende – fra life science og energiproduktion til digital infrastruktur.
Cyberangreb mod kritisk infrastruktur og danske virksomheder er ikke længere hypotetiske scenarier – de er en del af en hybridkrig, som regeringen har slået fast, at vi står midt i.
Angrebene bliver mere avancerede, mere snedige og mere ødelæggende. Det er en slagmark, hvor vi ikke kan nøjes med at reagere – vi skal opruste.
Men det er ikke ligetil, og det sker ikke fra dag til dag, for vi står med en alvorlig udfordring: Vi mangler forskere. Og uden forskere kan vi hverken følge med hackernes hastige udvikling eller uddanne flere inden for cybersikkerhed.
Derfor har vi et akut stort behov for at opbygge en kritisk masse af forskningstalenter i Danmark.
Intellektuel oprustning
I disse år investerer vi massivt i vores forsvar.
Men for at imødekomme behovet for den viden, der skal sikre Danmarks suverænitet og robusthed på cyberfronten, er vi nødt til at bruge en del af forsvarsbudgettet på forskning og udvikling.
Et akademi for cybersikkerhed er ikke en luksus – det er en nødvendighed,
Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Alexander Ryle (LA) og Anders Overgaard Bjarklev
Hhv. folketingsmedlemmer og rektor på DTU
Vi foreslår et Dansk Akademi for Cybersikkerhed som en del af den samlede oprustning mod hybride trusler.
Et cybersikkerhedsakademi, der skal sikre en samlet og koordineret indsats mellem universiteterne, er et oplagt sted at starte. Det er ikke bare et spørgsmål om teknologi – det er et spørgsmål om forsynings- og samfundssikkerhed.
Vi oplever i dag, at flere talentfulde cyberkandidatstuderende gerne vil gå forskervejen, men universiteterne kan ikke love, at der er mulighed for en ph.d., fordi midlerne ikke er sikret.
Resultatet? Kandidaterne får job i industrien, mens forskningen taber terræn. Selvom det er positivt, at kandidaterne er eftertragtede, er det ikke holdbart, hvis vi vil være rustet til fremtidens trusler.
Det danske cyberlandshold
Andre europæiske lande har allerede taget skridtet. Danmark skal ikke sakke bagud. Et akademi for cybersikkerhed er ikke en luksus – det er en nødvendighed.
Det tager tid at opbygge den kritiske masse af forskere og specialister, vi har brug for.
Hvis ikke vi investerer i viden, taber vi kampen allerede, inden den for alvor er begyndt,
Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Alexander Ryle (LA) og Anders Overgaard Bjarklev
Hhv. folketingsmedlemmer og rektor på DTU
Heldigvis har vi et stærkt udgangspunkt med dygtige unge talenter, hvilket også kan ses, hvis man følger det danske cyberlandshold, der i løbet af de sidste fem år har sikret ikke mindre end tre podiepladser – i konkurrence med store lande som Italien, Tyskland, Frankrig og Polen.
Men vi må ikke stoppe ved det. Hybridkrigen er her nu. Vi skal handle, og vi skal gøre det med et langsigtet perspektiv. Slagmarken er i høj grad blevet digital, og hvis ikke vi investerer i viden, taber vi kampen allerede, inden den for alvor er begyndt.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger





























