SF: Vi skal give risikovillig forskning bedre betingelser

DEBAT: Politikerne har bidraget til at skabe en kultur, der spænder ben for den banebrydende forskning. Vi skal sikre bedre rammer for forskerne, skriver Astrid Carøe.

Af Astrid Carøe (SF)
Forskningsordfører

Jeg synes, at det er foruroligende, at forskerne ikke i samme grad som tidligere bedriver risikovillig forskning.

Vi har brug for forskere, som tør betræde de stier, som ingen eller få har gået på før. 

Forskere, der tager chancer og kaster sig ud i at forske i nye ideer, som man ikke på forhånd ved vil føre til banebrydende forskning.

Dette er nødvendigt, hvis vi skal finde løsninger på de komplekse problemstillinger, som vores samfund står over for i dag.

Klimakrisen, øget ulighed og stress som folkesygdom er blot nogle af de komplekse udfordringer, vi som samfund skal have løst, og det kræver mere risikovillig forskning.

Uenig med Ulla Tørnæs
Det mener jeg, at vi politikere har et ansvar for at sikre. Vi politikere skal selvfølgelig ikke blande os i fordelingen af frie forskningsmidler, men jeg synes heller ikke, at pilen kun peger mod universiteterne og fondene.

Jeg synes, vi skal tage et ansvar på os og også her fra Christiansborg bidrage med løsninger til at øge den risikovillige forskning.

I Ulla Tørnæs’ (V) indlæg mener hun, at det er for ’letkøbt’ bare at beskylde politikere for at have skabt en ’måle-veje-kultur’, der spænder ben for risikovilligheden inden for den frie forskning.

Det er jeg ikke enig i.

Jeg mener, at vi politikere har bidraget til at skabe en ’måle-veje-kultur’, som blandt andet har betydet et øget publiceringspres, der spænder ben for den banebrydende forskning.

Det sker, fordi forskere i dag er underlagt et stort pres for at vise, at de er effektive og produktionsdygtige, og derfor ikke har tiden eller finansieringen til at fordybe sig i forskningsprojekter med uforudsigelige resultater. 

I mange år har fokus været på, hvor mange forskningsartikler den enkelte forsker kunne producere, og hvor meget forskerne bliver citeret og udtaler sig til medierne, i stedet for at fokusere på dybdegående og risikovillig forskning.

Det betyder, at forskerne opfordres til at lave sikre og hurtige forskningsresultater, så de hurtigere kan producere tidsskrifter, blive citeret og komme ud med deres forskningsresultater i medierne.

Med de stigende dokumentationskrav, som forskerne skal leve op til, har vi ladet denne udvikling ske. Det mener vi i SF ikke er den rigtige vej at gå.

Flere har ansvar for, at de usikre kort spilles
Jens Christian Skou havde ikke kunnet lave den grundforskning, som gjorde, at han vandt nobelprisen i kemi i 1997, hvis han havde arbejdet under det samme publiceringspres, som forskerne i dag arbejder under, og den kultur skal vi have ændret.

Vi mener i SF, at der skal være mere nyskabende og risikovillig forskning.

Det kræver, at der bliver skabt bedre rammer for forskerne og universiteterne generelt i form af mere tillid og mindre kontrol, styring og konkurrenceudsættelse.

Forskerne skal have friere rammer og mere tid, så der ikke kun spilles med sikre kort.

Såvel politikere som offentlige og private fonde har et ansvar for at mindske publiceringspresset, sådan at der kan komme mere risikovillig forskning.

Der skal i højere grad være plads til at give bevillinger til forskere, som har ideer til forskningsprojekter med uforudsigelige resultater.   

Det er ikke noget, vi bare lige ændrer med et snuptag.

Det er ikke nemt, men jeg mener, at vi bliver nødt til at se på det, hvis vi skal sikre, at vi i Danmark også fremover har rammerne til, at der kan blive skabt banebrydende forskning, der kan bidrage til at løse de udfordringer, verden står over for.

Forrige artikel DFiR: Ansvaret for risikovillig forskning skal ligge hos universiteterne DFiR: Ansvaret for risikovillig forskning skal ligge hos universiteterne Næste artikel Unge forskere: Høj risikovillighed i forskningsfinansieringen er nødvendigt Unge forskere: Høj risikovillighed i forskningsfinansieringen er nødvendigt
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.