Unge forskere: Høj risikovillighed i forskningsfinansieringen er nødvendigt

Af medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab
Se alle afsenderne på debatindlægget i dokumentationsboks til højre

Dansk forskning står utrolig stærkt.

Som humlebien, der i allegorien ikke kan flyve, burde dansk forskning slet ikke kunne stå så stærkt, når man kigger på målbare parametre alene.

For os er det åbenlyst, hvorfor dansk forskning er flyvende.

Forklaringen ligger i kvaliteten af de forskere, der arbejder i Danmark, og det ydre samfund, der giver rum og tid og merit til forskning drevet af nysgerrighed.

Fra tidlig barndom hyldes nysgerrighed og kreativitet, hvilket naturligt skaber grobund for dygtige forskere.

Det er ikke længere sjovt at tage chancer, da det kan have store negative karrieremæssige konsekvenser.

Medlemmer af Det Unge Akademi
Se alle afsenderne på debatindlægget i dokumentationsboksen

Men når det bliver stadig mere ressourcekrævende at bedrive forskning, og når universiteternes basismidler til forskning mindskes, er der en fare for, at vi kvæler den naturlige nysgerrighed og det drive, der gør, at dansk forskning klarer sig langt bedre, end det burde være muligt.

Sådan skaber vi grobund for nybrud
Som det er blevet belyst i en række indlæg i Altinget, hæmmer rammerne og incitamentsstrukturerne i den danske forskningsverden risikovilligheden blandt forskere.

Det er ikke længere sjovt at tage chancer, da det kan have store negative karrieremæssige konsekvenser. Det ser vi som et stort problem.

Danmark bør satse mere på risikovillig forskning, både for at skabe forskningsmæssige nybrud og for at bibeholde vores stærke internationale position.

I dette debatindlæg kommer vi derfor med en række forslag til, hvordan vi ændrer vilkårene, så der bliver bedre grobund for den langsigtede, risikovillige forskning.

1. Alle danske forskere er dygtige, men kun en af fem modtager støtte. Derfor bør midlerne fordeles i mindre portioner til et bredere udsnit af forskerne
De eksisterende forskningsmidler bør spredes ud på flere forskere. En undersøgelse fra tænketanken DEA og Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) har vist, at 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler er koncentreret på 20 procent af forskerne.

Undersøgelsen viser også, at omkring en procent af forskerne modtog over 20 procent af den samlede bevillingssum.

Manglen på forskningsmidler generelt kombineret med en koncentration af forskningsmidler på få hænder, udmøntet i store bevillinger, er en farlig cocktail.

Chancen for nybrud og out of the box-tænkning øges, hvis man spreder bevillingerne ud mellem flere forskere, som derved ville få mulighed for at angribe en problemstilling fra forskellige vinkler.

Den nuværende satsning på en smal forskningselite medfører, at disse stjerneforskere bruger en stor del af deres mentale kapacitet på ledelse og administration af store centerbevillinger, og spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt?

Ville vi ikke hellere have, at vores bedste hjerner blev brugt til at tænke på forskning frem for ledelse?

En spredning af forskningsmidlerne på flere små og mellemstore bevillinger vil derfor føre til større risikovillighed end den nuværende finansieringsstrategi.