Socialdemokrat: I Skotland har lærerne genvundet autoriteten i klasseværelset. Det skal vi lære af

En af de mest iøjnefaldende forskelle, som jeg personligt tager med mig fra vores tid i det tågede Edinburgh, er den autoritet, som de skotske lærere har formået at genindføre i klasseværelset.

Denne autoritet er skabt gennem en række metoder, som vi i Danmark kan lære af og implementere i vores egne skoler.

Det er læreren der bestemmer

Først og fremmest har skotterne foretaget en grundig revision af deres læreplaner. De har tilpasset deres læreplaner og pensum, så det understøtter inklusion på en naturlig måde. Det er ikke længere kun resultaterne af prøverne, der tæller, men derimod elevens udvikling gennem hele læringsprocessen. 

Det skotske skolevæsen har taget betydelige skridt mod at inkludere alle elever, og der er mange aspekter, hvorfra vi kan hente inspiration.

Sara Emil Baaring (S)
Folkeskoleordfører og næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget

Herhjemme har vi også sat gang i en reform af læreplanerne, men vi må sikre, at inklusion er i fokus, når de nye strukturer udarbejdes. Vi skal have inklusion som en central værdi i selve læreplanlægningen.

Derudover er der i Skotland et stærkt fokus på lærerens faglighed. Læreruddannelsen er struktureret, så der er en klar balance mellem praktisk erfaring og teoretisk viden. Uddannelsen indebærer tre dage på en skole, en dag på universitetet og en dag til gruppearbejde.

Denne tilgang sikrer, at lærerne er rustet til effektivt at håndtere klasseværelset og inkludere alle elever uanset deres behov. Det er essentielt, at vi herhjemme også intensiverer fokus på klassestyring og inklusion i læreruddannelsen. Det er man også kommet langt med at sikre i den nye læreruddannelse.

En central pointe i det skotske system er, at det er læreren, der vurderer, hvilke elever der har brug for støtte. Dette står i kontrast til vores system i Danmark, hvor støtte ofte kræver en omfangsrig PPR-udredning.

Styrket elevstøtte og tid til forældrene

Vi skal spørge os selv: Hvordan kan vi gøre vores system mere smidigt og understøtte lærernes observationer af eleverne i deres dagligdag? Det handler om at facilitere en kultur, hvor støttemulighederne hurtigt kan aktiveres, når behovet opstår.

En interessant statistik er, at 60 procent af alle skoleelever i Edinburgh vurderes til at have et støttebehov. Dette behov dækkes ofte af støttepersoner, der arbejder fysisk i klassen. Den skotske regering prioriterer dette område og er villig til at finde de nødvendige midler for at sikre, at alle elever får den støtte, de har brug for.

Det er inspirerende at se, hvordan de planlægger at uddanne støttepersoner, da mange af dem i øjeblikket ikke besidder formel uddannelse inden for skole- eller pædagogik.

Selvom Skotland har mange lovende tiltag, er de stadig langt fra at være i mål. Som et eksempel forlader 30 procent af deres unge skoler uden en adgangsgivende eksamen. Desuden bruger lærere mere og mere tid på at håndtere udfordringer relateret til forældre, der ofte ikke er enige i de støttebehov, deres børn er blevet tildelt.

En central pointe i det skotske system er, at det er læreren, der vurderer, hvilke elever der har brug for støtte.

Sara Emil Baaring (S)
Folkeskoleordfører og næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget

Her kunne Danmark med fordel lade sig inspirere af Skotlands tilgang til klageadgangen. Skotterne prioriterer dialog og inddrager eksperter, hvilket skaber hurtigere afklaringer for både skoler og forældre.

Et system for alle, ikke for de få

I denne tid, hvor vi står over for udfordringer på vores egen hjemmebane, er det vigtigt at se mod internationale forbilleder og lære af deres erfaringer.

Det skotske skolevæsen viser, at med fokus på inklusion, autoritet i klasseværelset, og en holistisk tilgang til elevens behov, kan vi skabe et skolesystem, der imødekommer alle elever.

Jeg er i hvert fald vendt hjem med en rygsæk fyldt med inspiration og værdifulde indsigter, som vi kan omsætte til de processer, vi er i gang med i Danmark.

Det er bydende nødvendigt, at vi fokuserer på at styre vores initiativs retning mod de elementer, vi så i Skotland, der rent faktisk virker.