
Den radikale folketingsgruppe skal skal have sig en ny stabschef.
På LinkedIn og Twitter skriver Mette Fjord Sørensen, der også havde titel af souschef, at hun stopper efter ti måneder på posten.
"Det har været en vild tur. Men min rejse for RV slutter her. Det har været hæsblæsende, lærerigt og udfordrende med mange nye og gode relationer i baggagen. Nu puster jeg lidt ud - men altid klar til kaffe," skriver hun på Twitter.
Ved folketingsvalget i sidste uge gik Radikale fra 16 til 7 mandater. Dagen efter sagde Sofie Carsten Nielsen farvel og tak som politisk leder. Ny gruppeformand er Martin Lidegaard.
"Valget gik desværre ikke som håbet, og det har konsekvenser for mange, inklusiv mig," skriver Mette Fjord Sørensen på LinkedIn.
Den tidligere underdirektør i Dansk Industri skriver videre, at "det har været hæsblæsende, udfordrende og lærerigt" at arbejde på Christiansborg.
"Der har været gode dialoger og nye stærke relationer på og omkring Christiansborg med både journalister, kommentatorer og interesseorganisationer. Det har været en fornøjelse både at krydse klinger og være i fælles front med rådgivere fra de andre partier. Det ville jeg ikke være foruden," lyder det.
Hun fremhæver også nogle af hendes vigtigste resultater i jobbet.
"Fra jeg satte foden på Christiansborg i januar, er alt foregået i løb. Fra nationalt kompromis om forsvar og sikkerhedspolitik, afstemning om forsvarsforbehold, aftale om grøn skat og grøn fond, granskningskommissionens rapport, udarbejdelse af 2030 plan og sidst en valgkamp med 300 km i timen," skriver hun.
Omtalte personer
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling























