Studerende: Jeg uddanner mig i fødevarebranchen for at redde verden

Af Kathrine Kingo Borgholt
Studerer Fødevarer & Ernæring ved Københavns Universitet

Forleden dag mødte jeg en gammel gymnasieven i bussen. Han stillede mig det obligatoriske spørgsmål: "Hvad laver du så nu?".

Jeg svarede, at jeg læser til fødevareingeniør på Københavns Universitet. Jeg spurgte så ham om det samme. Han svarede, at han overvejede at læse retorik, men at han synes, det var en lidt for smal uddannelse, og det måtte jeg jo også vide fra min uddannelse.

Her kunne jeg lynhurtigt mærke, at vi delte en meget forskellig opfattelse af min uddannelse og mit felt.

Opfattelsen nu til dags er, at fødevarer, der har været igennem en fabrik og har en varedeklaration, ikke er sundt eller lækkert. 

Kathrine Kingo Borgholt

Attraktiv og synlig
Jeg har valgt at uddanne mig inden for fødevarevidenskaben, da jeg ligesom resten af SoMe-generationen tidligt har kunne mærke skabertrangen inden i mig selv og mit eget behov for at "redde verden".

Da jeg først blev gjort opmærksom på fødevarebranchens udfordringer, følte jeg personligt et kæmpe ansvar for at give mit bidrag til at få løst disse. For at resten af ungdommen vil vælge at lægge deres fokus dér og gribe ansvaret, kræver det, at fødevarebranchen i højere grad gøres mere attraktiv og ikke mindst mere synlig.

Da jeg først blev gjort opmærksom på fødevarebranchens udfordringer, følte jeg personligt et kæmpe ansvar for at give mit bidrag til at få løst disse.

Kathrine Kingo Borgholt

I medierne er det på nuværende tidspunkt populært, at alt er hjemmelavet, at have små charmerende produktioner på landet og at skabe noget unikt, bæredygtigt, lækkert og sundt.

Dette sætter fødevareindustrien i dårligt lys, da opfattelsen nu til dags er, at fødevarer, der har været igennem en fabrik og har en varedeklaration, ikke er sundt eller lækkert. Dette medfører også, at branchen som arbejdsplads virker mindre attraktiv, og dermed vil færre vælge at gå den vej karrieremæssigt.

Spegepølsen kommer fra industrien
Fødevareindustrien er en lukket og uigennemsigtig branche, da almindelige mennesker sjældent møder mennesker fra dette fag i deres dagligdag, som de gør med for eksempel skolelærere og læger. 

Mange spørger mig: "Fødevareingeniør? Skal du så på kontrol med Fødevarestyrelsen?" eller tror, jeg bruger uanede mængder af tid på at opdatere min Instagram med avokado-madder.

Fordi branchen for den almene befolkning er uigennemsigtig i dagligdagen, er det meget få, der aner, at selv deres spegepølse og yoghurtbrød har en stor industri i ryggen, og at der ligger en hardcore videnskab bag for at kunne producere disse.

Med til at redde verden
Udfordringerne i fødevarebranchen er enorme grundet den stigende befolkningstilvækst i verden. Blandt andet er efterspørgslen af miljøbelastende fødevarer som kød og mejeriprodukter enormt stigende i udviklingslande og i NIC-lande.

For at komme dette problem til livs kræver det, at ungdommen forstår, at fødevarebranchen er en branche, der er i konstant udvikling og i høj grad er med til at løse de førnævnte udfordringer. De skal oplyses om, at det er en branche, hvor kreativitet, bæredygtighed og hardcore anvendt videnskab er i højsædet.

Ved at vælge at uddanne sig inden for denne industri er man altså med på forreste række til at "redde verden", og hvem vil ikke være med til det?

Moderne branche
Jeg mener, at for at komme problemet til livs vil det kræve et samspil af bedre uddannelse inden for området, større fokus fra vores lovgivende instanser samt nytænkning og bedre ressourcebrug inden for produktionen og viden om dette.

Det kræver, at fødevarebranchen åbner op og viser verden, at det er en moderne branche, som kan løse fremtidens udfordringer og er i konstant udvikling.

Det kræver, at de unge, helt fra folkeskolen, bliver undervist i fremtidens udfordringer, og at bæredygtighed i alle aspekter bliver lagt på lige linje med matematik og kemi.

Det kræver, at vi på de videregående uddannelser bliver tvunget til altid at have de bæredygtige briller på, især på en uddannelse, der bunder i produktion. Alt dette kræves, for at vi, der uddanner os, har de rette kompetencer for både at løse udfordringerne, vi står over for nu, men også dem, vi står over for om 50 år.