Debat

Styregruppe: Gør Open Entrepreneurship til en permanent motor for grøn omstilling

Open Entrepreneurship begyndte som et projekt på fire danske universiteter. I dag er det forvandlet til en effektiv, landsdækkende motor, der forvandler forskning til nye, grønne iværksættervirksomheder. Programmet bør derfor gøres permanent på alle danske universiteter, skriver styregruppen bag.

Uden Open Entrepreneurship risikerer regeringens satsning på ny teknologi som løsning på den grønne omstilling at miste både hastighed og effektivitet, skriver styregruppen bag.
Uden Open Entrepreneurship risikerer regeringens satsning på ny teknologi som løsning på den grønne omstilling at miste både hastighed og effektivitet, skriver styregruppen bag.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Open Entrepreneurship handler om at facilitere mødet mellem tidlig forskning og iværksættere, så der kan spinnes nye innovative virksomheder eller produkter ud af universiteterne. Initiativet står på skuldrene af især amerikanske erfaringer, der viser, at kommercialisering øges markant ved at integrere entreprenører og intraprenører fra etablerede virksomheder i universiteterne.

Siden 2017 har programmet skabt 60 forskningsbaserede startups, etableret 75 nye cases med potentiale for kommercialisering per år, rejst 85 millioner kroner i finansiering til de nyetablerede virksomheder, etableret et E-korps på mere end 70 medlemmer af erfarne eksterne iværksætterådgivere fra erhvervslivet og arrangeret konferencer, events, artikler og videoer, der alt sammen har modnet iværksætterkulturen betragteligt på tværs af de danske universiteter.

Det, der virker, er for det første åbne miljøer, hvor der udveksles viden, erfaringer og samarbejdes om konkrete problemstillinger på tværs af faggrænser og sektorer.

Morten Mommsen, Lone Ryg Olsen m.fl.
Industriens Fond, AU, m.fl.

Motor for grøn omstilling

Det, der virker, er for det første åbne miljøer, hvor der udveksles viden, erfaringer og samarbejdes om konkrete problemstillinger på tværs af faggrænser og sektorer.

For det andet er det at koble forskere, virksomheder og entreprenører på et tidligt tidspunkt, så idéer fra forskningen i fællesskab udvikles og modnes til nye virksomheder. For det tredje at arbejde med potentialet i viden og teknologi, som ikke er beskytbar, hvor universiteternes fokus i dag typisk er på forskning, hvor der kan udtages patent.

Open Entrepreneurships tilgang til iværksætteri er også en effektiv måde at adressere store samfundsudfordringer på. I forhold til for eksempel ambitiøse klimamål og grøn omstilling er det nuværende fokus på udvikling af ny teknologi kun første skridt for at lykkes. Det næste og helt afgørende skridt er, at teknologien også omsættes til en konkret løsning, der er et marked for.

Netop den opgave kan grønne iværksættere hjælpe med, og derfor har Open Entrepreneurship ambitioner om i 2022 at etablere et grønt spor, hvor tilgangen med at opbygge et stærkt netværk af entreprenører, intraprenører og investorer fokuseres på at omsætte grøn forskning til ny teknologi, som kommercialiseres.  

Open Entrepreneurships bidrag til den grønne omstilling er en unik og åben adgang for erhvervslivet til universiteter på tværs af Danmark, og på de enkelte universiteter en adgang til et bredt udsnit af forskningsområder. Begge dele betyder noget i forhold til klimateknologier, da de løsninger som fører til grønt iværksætteri både udvikles i forskningsområder inden for klima og i samspillet mellem klassiske forskningsområder.

Open Entrepreneurships bidrag til den grønne omstilling er en unik og åben adgang for erhvervslivet til universiteter

Morten Mommsen, Lone Ryg Olsen m.fl.
Industriens Fond, AU, m.fl.

Bygger bro mellem forskning og marked

Open Entrepreneurship blev etableret i 2017 med støtte fra Industriens Fond. Konkret fungerer Open Entrepreneurship ved, at der på hvert universitet er etableret såkaldte business units med erfarne personer, der både har iværksætterbaggrund og en faglig indsigt i de forskningsfelter, som indsatsen fokuserer på.

Disse business units managere har en nøglerolle i Open Entrepreneurship, da de fungerer som katalysator og bindeled mellem forskningsverdenen og erhvervslivet. Eksempler på opgaver er at sammensætte de rigtige teams til at modne lovende ideer, løbende at sparre med og rådgive casene i deres udvikling, hjælpe med at søge midler og så videre.

Open Entrepreneurship har derudover en central HUB, som faciliterer samarbejdet på tværs af universiteterne, vedligeholder og udbygger et landsdækkende korps af entreprenører og intraprenører, e-korpset, og faciliterer landsdækkende netværksmøder, hvor medlemmer i projektets e-korps løbende præsenteres for forskernes cases.

Open Entrepreneurship er blevet en væsentlig del af det danske startup økosystem, der driver vækst, innovation og udvikling i Danmark, og næste skridt er at styrke samarbejdet med andre, der arbejder med samme mission. Herunder Vækstfonden, Innovationsfonden, Spin-outs Denmark, Danban (Danske Business Angels) og relevante internationale organisationer.

Hvert universitet har sin individuelle toning og tilgang til den vigtige fælles opgave med at få forskning og ny teknologi ud i verden og gøre en forskel. Og sådan skal det fortsætte. 

Open Entrepreneurship indgår allerede i regeringens strategi for Life Science (...) Men der er tale om en 2-årig tidsbegrænset bevilling.

Morten Mommsen, Lone Ryg Olsen m.fl.
Industriens Fond, AU, m.fl.

Det er nu, fremtiden skal sikres

Uanset tilgang er Open Entrepreneurship en model, der bringer forskning ud af universiteterne, og derfor giver det mening at gøre initiativet permanent, når den nuværende bevilling fra Industriens Fond udløber i sommeren 2023. Det peger Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) også på i deres aktuelle rapport 'Danmark 2030’.

Open Entrepreneurship indgår allerede i regeringens strategi for Life Science, der blev vedtaget i maj 2021, med formål om at øge kommercialisering af danske forskningsresultater og sikre nye vækstvirksomheder og arbejdspladser indenfor området. Men der er tale om en 2-årig tidsbegrænset bevilling.

Det er derfor nu tid til at sikre, at universiteterne kan fortsætte med at bygge oven på de mange gode foreløbige resultater og udbrede Open Entrepreneurship til flere hjørner af forskningsmiljøerne, så alle gode ideer kan komme i spil. 

Uden Open Entrepreneurship risikerer regeringens satsning på ny teknologi som løsning på den grønne omstilling at miste både hastighed og effektivitet, da antallet af forskningsbaserede startups i runde tal vil halveres.

Det er derfor nu tid til at sikre, at universiteterne kan fortsætte med at bygge oven på de mange gode foreløbige resultater og permanent udbrede Open Entrepreneurship til flere hjørner af forskningsmiljøerne, så alle gode ideer kan komme i spil.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00